Resultat af søgning

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

123...

Fyn med øer

1 2 3

Fra vikingetidens slutning sætter kongemagten sig fast på Fyn. Øen er til at overskue, ikke mindst fra magteentret i Odins hjem

Anhof Herregård

Anhof er dannet i 1730 som en forpagtergård under Glorup Gods. Gården ligger i Svindinge Sogn i Nyborg Kommune.

består af fire sammenbyggede fløje omkring en rektangulær borggård. Bygningen er i røde mursten med rundbuet udkragning på en tilhugget kampestenssokkel

Billeshave er oprettet i 1627 af Erik Bille til Kærsgaard. Gården ligger i Strib-Røjleskov Sogn, Vends Herred, Middelfart Kommune. I dag efterskole.

Hovedbygningen er opført 1796. Billeskov hører under Wedellsborg, der er en del af Frijsenborg, der har et samlet landbrugsareal på 3250 ha.

Biskopstorp regnes for at være en af Langelands bedste gårde. Den skal være oprettet af tre forfaldne bøndergårde efter svenskekrigene i 1600-tallet

Bjørnemose Gods

Bjørnemose var oprindeligt en bondegård. Gården har flere gange tilhørt Kronen. Gårdens historie er præget af skiftende ejere

Blangstedgaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1309. Gården ligger i det sydøstlige Odense Kommune

Boltinggaard blev først omtalt i slutningen af 1500-tallet. Gården blev tidligere ejet af en af bagmændene i kuppet mod Struense i 1772

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård som kaldtes Bisbo

Brahesholm hed tidligere Vedtoftegård. Siden 1775 har gården været ejet af slægten Rantzau. Hovedbygningen blev opført i 1840'erne

Brahetrolleborg

Brahetrolleborg har sit udspring i det betydelige cistercienserkloster Holme Kloster. Efter reformationen i 1536 overgik klostret via kronen

Brahetrolleborg Ladegård

Den nuværende avlsgård ligger øst for hovedbygningen i nogen afstand herfra. I 1620 opføres en ny avlsgård, men gården nedbrændte delvist i 1900

Den lille hyggelige Bramstrup ligger på et mægtigt voldsted ved Lindved Å. Den er ifølge en sandstenstavle over hovedindgangen opført i 1689

Brobygård har sin oprindelse som landsbyhovedgård i det 14. århundrede, men det er først i slutningen af det 16. århundrede at den kom frem i historien igen

Brockdorff fik herregårdsstatus i 1785 og hørte frem til 1980 under Scheelenborg. Brockdorff var tidligere en bondegård

Broholms øst- og nordfløj med portgennemkørsel er opført 1642-44 af rigsråd Otto Skeel. Han havde i 1641 købt det middelalderlige gods Broholm

Broløkke (Fyn)

Broløkke nævnes første gang i 1325 og blev i 1875 en avlsgård/del af stamhuset Hverringe, da Niels Juel indlemmede gården i dette

Broløkke (Langeland)

Broløkke er en mindre hovedgård som nævnes i 1526 og kaldt Brobjerg. Navnet Broløkke, eller Brolykke er fra 1650

Brændegaard blev oprettet som herregård i 1588. Brændegaard har med en enkelt afbrydelse altid hørt under den nærliggende herregård Brahetrolleborg

Christiansdal - Dalum Kloster

Inden Reformationen i 1536 var Christiansdal et benediktinerkloster og hed Dalum Kloster. Benzons slægt kom til at besidde Christiansdal i mere end 100 år

Christiansdal (Fyn)

Inden Reformationen i 1536 var Christiansdal et benediktinerkloster med navnet Dalum Kloster.

Dallunds ældste dele er opført omkring 1500 af Eiler Bryske, rigsråd i kong Hans' regering. Bryskeslægten havde ejet gården siden 1300-tallet

Damsbos hovedbygning består af to parallelle fritliggende langstrakte fløje bundet sammen af en nordvendt spærremur med skydehuller

Egebjerggård er en hovedgård, som er oprettet i 1650 med navnet Einsidelsborg, kaldt Egebjerggård fra 1931

Egeløkke har, som de andre små adelsgårde på Langeland, en historie, der går tilbage til slutningen af middelalderen

Den aristokratiske og dramatisk beliggende vandborg fra midten af 1500-tallet er i dag Danmarks mest besøgte private herregård Den aristokratiske og dramatisk beliggende vandborg fra midten af 1500-tallet er i dag Danmarks mest besøgte private herregård

Ulrik Frederik Brüggemann opførte i 1721 en ny hovedbygning, som bestod af tre fløje i en etage, hvoraf hovedfløjen var i grundmur

Hovedbygningen er opført i 1850 i to etager af mursten og skifertag. Den er H-formet med to fremspringende sidefløje med gotiske blændinger og kamtakker

Fjællebro - Fjellebro Gods

Fjællebros bøndergods blev under Ebbe Ebbesen Munks ejerskab mellem 1560 og 1622 forøget så markant, at gården blev et af de største avlsbrug på Fyn

Gården havde i middelalderen hovedgårdsstatus, men var senere i længere perioder frem til 1648 en almindelig bondegård

Flintholms ejerforhold kan spores tilbage til begyndelsen af 1500-tallet, hvor gården var ejet af rigsråd Claus Bryske

Fraugdegård er et af landets mest ejendommelige bygningsværker med sin klassicistiske facade og det bagvedliggende dobbelthus i fornemt bindingsværk

På Danmarks største private ø, Fænø, i det nordlige Lillebælt ligger Fænøgaard, der er en nyfortolkning af herregården og dens miljø

En række af landets større adelsslægter har ejet denne gård, men kun få af dem har boet her. Faarevejle var omkring 1800 Langelands største landbrugsbedrift

Hovedbygningen ligger på et voldsted, der omkranses af Sallinge Å på to sider

Som Glorup fremstår i dag, er det firfløjede anlæg opført over en snes år fra midten af 1740'erne til midten af 1760'erne

Gyldensteens prægtige hovedbygning er opført i 1636. De lave sidefløje er tilføjet i 1720'erne. Gyldensteens oprindelige navn var Enggård

Hagenskov (Frederiksgave)

Hovedbygningen er opført i midten af 1770'erne. Hagenskov hører med sin enkle formgivning til blandt periodens bedste klassicistiske bygningsværker

Hagenskov avlsgård

Hagenskov var oprindeligt en dansk middelalderborg og er nævnt som krongods i 1251. Senere har godset flere gange været ejet af kronen eller staten

Harridslevgaard

Harridslevgaard - vidunderligt renaissanceslot på Fyn

Harritslevgård

Harritslevgård er en af Nordvestfyns perler. Renæssancegården er opført i 1606 af Chr. 4:s ungdomsven, statholderen i København Breide Rantzau

Hellerup optræder første gang i de skriftlige kilder i 1366 i forbindelse med de urolige tider under Valdemar Atterdags samling af det opløste rige

Hovedbygningen er opført i historistisk renæssancestil 1880-1881. Hovedbygningen fra Lille Hesbjerg blev revet ned i 1926

Hesselagergård

Hesselagergård er en af landets kendteste og kulturhistorisk set betydeligste herregårde, et mindesmærke fra overgangstiden mellem gotik og renæssance

Hovedgården Hindemae er opstået i 1400-tallet i landsbyen af samme fynske navn. Den enkle, klassisk inspirerede enlængede herregårdsbygning er opført i 1787

Hindsgavl består af en rektangulær 13 vinduesfag lang hovedbygning i to etager under et valmet tegltag i rødbrune sten

Herregården Hjortholm på det sydlige Langeland er en lille usædvanlig perle. Hovedbygningen er opført af bondesønnen Christian Madsen i 1789

På det nordlige Fyn, på vestsiden af Odense Fjord ved bugten Egense Dyb, ligger den maleriske klassicistiske herregård

Holckenhavn er omgivet af en voldgrav på alle fire sider. Det slotslignende bygningskompleks i markant renæssancestil ligger i centrum af en åben park

1 2 3

1 2 3

Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Foto af Astrupgård er forkert, der viser Astrup i Salling.

Liana Rasmussen

Ang Ørndrup Hovedgård, 9640 Farsø. Ved ikke helt hvor jeres oplysninger stammer fra, men bort set fra oplysninger helt tilbage til...

Det er en spændende side med mange oplysninger. Min oldemor Christiane Dahl var lærerinde på godsets skole i midten af 1800...

En rettelse til bygningens skæbne. Jockum Poulson rev ikke sydfløjen ned . Den blev iflg brandtaksation nedrevet i 1834....

Find en artikel

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

123...

10 mest udprintede

10 nyeste

10 mest viste

Foreløbig 1.095 artikler (1.088 med billeder) • Annoncer • Kontakt • Cookie- og privatlivspolitik

Copyright © kroneborg.dk 2003-2024, Alle rettigheder forbeholdes.

Quiz

Er du en konge til quiz? Prøv vores nye konge quiz...

Afstemning

Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?

Ja, i timerne

Ja, fuldstændig

Nej

Foreslå nyt svar

Se alle vores afstemninger her...

Effektiv reklame - klik her