• Region Syddanmark, Sydfyn, Faaborg-Midtfyn Kommune. 10 km
syd for Ringe
• Adresse: Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup. Telefon: 62 27
10 16
• Offentlig adgang til park og hovedbygning.
Landbrugsmuseum, veteranbiler m.v. Restaurant/cafe
• Godsejer greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
• 795 ha
• Opført 1554. Ombygning og restaurering 1881-86.
Restaurering 1928, 1954 og 1987
Den aristokratiske og dramatisk beliggende vandborg fra
midten af 1500-tallet er i dag Danmarks mest besøgte private herregård: Egeskov
og dens omgivelser er blevet folkeeje. En offentlig attraktion af høj
international standard har afløst det lukkede og private herregårdsliv.
• Bygningen
Egeskov er opført omkring 1554 af rigsmarsken Frands Brockenhuus.
I en overgangstid, hvor renæssancens mere fredelige herregårdsanlæg med
Hesselagergård i spidsen var ved at slå igennem, blev Egeskov opført som et
udpræget forsvarsanlæg af en bygherre, der kendte til krigens håndværk.
Borgen står på svære ege pæle, nedrammet i en sø. Murene,
der hviler på en kampestenssokkel, rejser sig direkte fra søens vandspejl. En
høj kælder og derover to etager med loft og vægtergang er opført i røde
munkesten som et rektangulært, bredt dobbelthus under parallelle teglhængte sadeltage.
Dobbelthustypen er inspireret af hollandske og tyske
hansestæders købstadshuse med de smalle gotiske blændingsgavle vendt mod gaden.
Bindingsværksgården Fraugdegård ved Odense er eneste danske parallel. Men der
er en slående lighed med det umiddelbart syd for grænsen liggende og ikke meget
yngre Glücksburg (Lyksborg), hvis tre sammen byggede gotiske renæssancehuse
rejser sig direkte fra søen.
Egeskovs middelalderpræg er i nogen grad et resultat af
restaureringen i 1880'erne. Her blev de gotiske kamtaksgavle »genskabt«, og de
runde hjørnetårne på hovedbygningens østside blev forhøjet og forsynet med de
spidsafsluttede tårnhatte. Vestfacadens indgangsparti med et firkantet
trappetårn og de to hjørnetårnes placering på østsiden følger, ligesom
hovedbygningens syd-nord orientering, nøje Hesselagergårds plan. Den kgl.
bygmester, Morten Bussert, der formentlig medvirkede ved opførelsen af
Hesselagergård, kan således godt være den, der udformede Egeskovs grundplan.
Men han oplevede ikke det færdige resultat, idet han døde i 1553. Som ved
Hesselagergård førte en vindebro direkte til porttårnet. Forsvarshensynet
understreges af tårnenes placering med henblik på dækning af alle borgens
sider. Dertil kommer et utal af skydehuller samt karnapper over portalen med
skoldehuller vendt mod indtrængende fjender. De rundbuede friser med udkraget
murværk mellem etagerne er gentagelser fra Rygård, Ørbæklunde og
Hesselagergård. Man har betegnet Egeskovs byggestil som gotisk renæssance.
Til renæssancetrækkene hører det markante profilerede
dobbeltbånd, der er lagt omkring hele bygningen mellem den høje kælder og
stueetagen, dertil de rundbuede blændinger i gavlene der egentlig er formet som
basis for vælske gavle (fjernet ved restaureringen i 1880'erne) og endelig
vinduernes kurvehanksbuede indfatning.
Egeskov gennemgik en omfattende ombygning 1884-86 ved den
svenske arkitekt Hugo Zetterwall. Det var på et tidspunkt, da danske arkitekter
i den historiske rekonstruktions ånd ødelagde mange danske og en hel del
tidligere danske herregårde i Skåne, det sidste sted ofte i samarbejde med
Zetterwall. Zetterwall på sin side fik ret frie hænder på Egeskov, men
resultatet er ikke så ringe endda. Rigtignok blev de svungne gavle erstattet
med kamtakker og tårnene forhøjet. Men det er vanskeligt at argumentere imod,
at der dermed skabtes et helstøbt bygningsværk. I forlængelse af indgangstårnet
lod Zetterwall opføre en spærremur med tårn, muligvis inspireret af Dallund på
Nordfyn. Det murede indgangsparti blev nedrevet allerede i 1928, hvorimod den
nygotiske portbygning, opført 1881, ved voldgravsbroen syd for hovedbygningen
er bevaret. Egeskov er blevet restaureret af H.H. Engqvist i 1950'erne og
senest i 1987 af Per Axelsen.
Udsigt fra Egeskovs hovedbygning mod nord med den engelske
have til venstre og den franske have til højre med Piet Heins superellipse i
forgrunden.
Kig fra hængebroen ud over renæssancehaven med springvand og
buksbomhække klippet i figurer som egern, påfugle og pyramider. Hækkene går
tilbage til 1730. Der er 4 km hæk, og det tager 1100 mandtimer at klippe dem.
PIET HEIN OG EGESKOV
Forfatteren og
opfinderen Piet Hein (190S-1996) boede i sine senere år på den vestfynske
herregård Damsbo. Multigeniet besøgte ofte Egeskov, hvor han fandt rum for sine
kreative ideer. I slutningen af 1980'erne skabte han den populære
bambuslabyrint på Egeskov, og omkring 1990 blev hans superellipse opstillet
nord for hovedbygningen. I 1989 designede Piet Hein sit spiralsolur »
HelixHelios« til Egeskovs park. Uret viser tiden ved at kaste skyggen på sig
selv. Piet Heins underfundige livsopfattelse er udtrykt i hans over 10.000
Gruk.
Et kig ind i den yndige spisestue med portrætter af Jessy Bille-Brahe og
hendes mand Julius Ahlefeldt.
• Interiør
Egeskovs indre er delvis åbent for publikum. I stueetagen to
rum: den såkaldte jagtstue med bemalede loftsbjælker, to norske jernovne fra
1693 og især afrikanske jagttrofæer fra greve Gregers Ahelfeldt-Laurvig-Billes
tid som storvildtjæger i 19S0'erne. Den tilstødende gule stue er domineret af
Louis XVI-møbler.
Via trappetårnet nås første sal. Der er adgang til de fleste
rum. I den langstrakte riddersal, som omfatter det meste af det vestre
dobbelthus, afholdes der sommerkoncerter. Dobbelthusets østfløj indeholder en
række mindre rum indrettet i forskellige tiders stil, bl.a. musikstuen med
chippendalemøblement og klunkestuen med hvad dertil hører fra de gode år mellem
1890 og 1914. Fra de to runde hjørnetårne er fremragende udsigter over voldgrav
og parkanlægget »Rigborgstuen« i husets nordøstlige afdeling er navngivet efter
Rigborg Brockenhuus, et barnebarn af husets bygherre. Under et ophold ved den
unge Chr. 4.'s lystige hof i slutningen af 1590'erne blev hun besvangret af
adelsmanden Frands Rosenkrantz af Boller ved Horsens. Ifølge traditionen blev
den stakkels pige derefter indespærret af sin far, lensmanden Laurids
Brockenhuus, i Egeskovs store hjørneværelse i fem år, skønt det virker ret
usandsynligt, at man har kunnet undvære netop dette rum i den daglige
husholdning.
Her sov og spiste den stakkels indespærrede Rigbor i fem år.
En spændende og dramatisk begivenhed er knyttet til Egeskov
- historien om Rigbor.
Hun blev født den 3. juli 1579 som datter af Frands
Brockenhuus' søn Laurids, og moderen var søhelten Peder Skrams datter Karen.
Rigbors far var kendt for sin vældige energi og foretagsomhed, men også for at
være en stærk og hidsig herre. Således fortælles det, at når han kom hjem fra
jagt, greb han med begge hænder om det jagthorn, der hang ned fra portens
loftshvælving, og løftede både sig selv og hesten så højt i vejret, at han
kunne støde i hornet, et signal der kundgjorde, at han var tilbage. Så han var
ikke rar at komme på tværs. Men det skete desværre for den unge
Rigbor. Hun kom til hoffet, hvor hun lærte den unge Frederik Rosenkrantz at
kende.
»De kom hinanden så nær, at hun ved en hændelse nedkom med en søn«. Dette
afstedkom stor skandale. »Og faderen for frem med stor strenghed, og hans
voldsomme sind tog ikke hensyn til, at det var hans egen datter,« Rigbor blev
dømt til »indemuring«.
Hun blev spærret inde på sit kammer og fik maden rakt gennem et hul i den
aflåsede dør. »Rigborstuen« blev hendes hjem i hele fem år. Frederik Rosenkrantz
blev dømt til at få to fingre hugget af, men han fik forhandlet sig til i
stedet at drage udenlands som æreløs. Først i 1604, da Rigbors far døde, lod
moderen hende løslade fra fængslet.
Den lille søn, der straks efter fødslen var taget fra Rigbor, blev senere
anerkendt som en ægte Rosenkrantz og blev stamfader til Rosenkrantzerne på
Rosendal i Norge.
Rigbors
seng kan den dag i dag ses i Rigborstuen.
Øverst i bygningen under svære loftsbjælker er opsat en
instruktiv plancheudstilling om herregårdens bygningshistorie og restaurering
fra Hugo Zetterwalls ombygninger i 1880'erne til Per Axelsens i 1987. Fra
loftsrummets vinduer kan man ud over den gode udsigt studere Egeskovs
enestående loftskonstruktion.
Trædukken, som aldrig må flyttes, ligger på loftet under
spirkonstruktionen. Den får hver jul serveret risengrød. Louisa Ahlefeldt
fortæller om den lille trædukke, en drengefigur, der ligger under en af
spirkonstruktionerne. Ingen ved, hvor den stammer fra eller hvordan eller
hvornår den er kommet til Egeskov. Blot kender man sagnet, som knytter sig til
figuren. Det siger, at hvis dukken flyttes, »vil Egeskov styrte i grus
juleaften«. Trædukken har aldrig været flyttet, end ikke i 1987, da der blev
lagt nyt tag.
Egeskov Slot set fra havesiden. 1991
• Omgivelser
Egeskovs park omfatter 28 tdr. land. Her findes noget for
enhver smag. Bemærkelsesværdig er urtehaven og fuchsiahaven bag barokhavens
høje hække. Urtehaven, der er anlagt af Danmarks store havearkitekt C.Th.
Sørensen, udmærker sig med sine højbede, buegange, arkitekten Mogens Lassens
hjørnepavilloner og et guldfiskebassin omgivet af rosenbede. Op til haven
støder »frugtgården« med æble- og pæretræer og på den rette tid blomstrende
fuchsia. C.Th. Sørensens haveanlæg blev åbnet i 1970.
Bag ved de regulerede haveanlæg finder man mod øst en
bøgelabyrint og en gammel lindealle. Desuden den såkaldte renæssancehave med
form klippede buksbom skabt af den franske arkitekt F. Duprat i 1962. Mod nord
ligger den engelske have med Piet Heins velplacerede, kendte ellipseformede
skulptur.
I de store avlsbygninger vest for Egeskovs hovedbygning er
indrettet et vognog landbrugsmuseum i de ældste bindingsværksbygninger og lidt
fjernere fra hovedbygningen det berømte veteranbilmuseum m.m. Til
familieudflugtsmålet føjer sig Piet Heins labyrint og legeplads. I parken
finder man også et cafeteria og en restaurant virkningsfuldt indrettet med
loggia og rosengård i den gamle herskabsstald.
Egeskov Slot fra vandsiden
• Historie
Egeskovs navn er ældre end den nuværende borg. Navnet
refererer til en nedlagt landsby og ikke til bygningsmaterialet. Borgen
tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Skinkel. Bygherren til den nuværende
1500-tals pragtbygning, Frands Brockenhuus, giftede sig i 1545 til Egeskov. Han
var født på Bramstrup syd for Odense. Efter reformationen i 1536 trådte Frands
Brockenhuus kun 18 år gammel i sejrherren fra grevens fejde, Chr. 3.'s,
tjeneste. I 1542 blev han udnævnt til lensmand på Hindsgavl, og fra 1545 besad
han den tilsvarende magtfulde position på Nyborg Slot Medlem af rigsrådet blev
han dog først i 1562, og snart efter var han en af Fr 2.'s hærførere i Den
Nordiske Syvårskrig, først som leder af fodfolket og fra 1567 rigsmarsk. Som
sådan stod Frands Brockenhuus i spidsen for det delvis succesfulde
vinterfelttog i Sverige 1567-68; men i 1569 gik det galt under belejringen af
Varberg. Brockenhuus blev ramt i benet, og koldbrand tog kort efter livet af
rigsmarsken i Halmstad.
Hans søn, Laurids Brockenhuus, arvede Egeskov, men er i
øvrigt mest kendt for sin indespærring af datteren Rigborg.
Jacob Ulfeldt fra Ulfeldtsholm (Holckenhavn), der var gift
med en anden af Laurids Brockenhuus' døtre, Birgitte Brockenhuus, købte Egeskov
i 1616. Fra Ulfeldterne overgik godset i 1656 til Otte Krag af Skjoldemose. Det
sidste mandlige medlem af Kragslægten døde i 1763.
I 1784 erhvervede stiftamtmand Henrik Bille (fra 1788 Bille
Brahe) Egeskov, og efterkommere ejer stadig dette betagende sted.
Mogens Lassens havepavillon i C.Th. Sørensens haveanlæg fra
1970.
VIGTIGE ÅRSTAL
1405 Hovedgård tilhørende ridderen Lydeke Skinkel.
1545 Lensmand på Hindsgavl og Nyborg Frands Brockenhuus
gifter sig til Egeskov.
1787 Stamhuset Hvedholm med Egeskov tilfalder Henrik Bille,
der i 1788 antager navnet Bille Brahe.
1811 Egeskov oprettes som stamhus for Fr. Siegfred Bille
Brahe.
1925 Stamhuset Egeskov overgår til fri ejendom.
1967 Veteranbilmuseet på Egeskov åbner.
1994 Michael Ahlefeldt-LaurvigBille overtager som 9.
slægtled Egeskov.
Egeskovs ejere
(omkr. 1405) – Lydike og Jørgen Skinkel
(omkr. 1470) – Johan Skinkel
(1481-1516) – Otto Skinkel
(1516-1518) – Poul Skinkel
(1518-1533) – Laurids Skinkel Tinhuus
(1533-1536) – Hilleborg Pedersdatter Bille, gift Skinkel
Tinhuus
(1536-1545)
– Anne Tinhuus
(1545-1569)
– Frands Brockenhuus
(1569-1604)
– Laurids Brockenhuus
(1604-1615) – Karen Pedersdatter Skram, gift Brockenhuus
(1615-1615) – Hans Pogwish
(1615-1615) – Frands Ulfeldt
(1615-1616) – Jakob Ulfeldt
(1616-1630) – Jakob Ulfeldt
(1630-1632) – Birgitte Brockenhuus
(1632-1632) – Corfitz Ulfeldt
(1632-1646) – Ebbe Ulfeldt
(1632-1648) – Laurids Ulfeldt
(1648-1656) – Oluf Parsberg
(1656-1666) – Otto Krag
(1666-1688) – Anne Rosenkrantz
(1688-1713) – Niels Krag den ældre
(1713-1722) – Niels Krags enke
(1722-1740) – Niels Krag den yngre
(1740-1784) – Sofie Juel
(1784-1789) – Henrik Bille-Brahe
(1789-1810) – Caroline Agnese Raben gift Bille-Brahe
(1810-1857) – Preben Bille-Brahe
(1857-1871) – Frederik Siegfried Bille-Brahe
(1871-1882) – Frantz Preben Bille-Brahe
(1882-1912) – Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille
(1912-1919) – Camille Jessy baronesse Bille Brahe, gift
Ahlefeldt-Laurvig-Bille
(1919-1946) – Preben Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille
(1946-1985) – Preben Julius Gregers og Nonni
Ahlefeldt-Laurvig-Bille
(1985-1994) – Claus Christian Preben og Louisa
Ahlefeldt-Laurvig-Bille
(1994-20xx) – Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Egeskov med portfløjen
bygget 1880 af Helgo Zettervall.