Fænøgaard

● Region Syddanmark - Fyn og øer - Middelfart Kommune

● Adresse: Oddevejen 14, 5500 Middelfart, 76 31 00 90

● Ejer: Flemming Schouboe

● 388,4 ha landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi

● Hovedbygning opført 2003-2004

På Danmarks største private ø, Fænø, i det nordlige Lillebælt ligger Fænøgaard, der er en nyfortolkning af herregården og dens miljø.

Tidligere lå der en gård fra 1877, men den nuværende, moderne bygning er fra 2003-2004.

Hovedbygning

Den trefløjede gård fremstår som en moderne udgave af det gamle adelige landsted.

I stedet for landbrugsmaskiner er Fænøgaard i dag fyldt med dyr kunst, jagtrifler og sportsvogne.

Den tidligere hovedbygning blev opført som en grundmuret bygning i 1877.

Den nuværende hovedbygning er opført i 2005. Det er et trelænget anlæg i to etager. Bygningen, der er opført i røde mursten, er en moderne fortolkning af det traditionelle, trelængede herregårdsanlæg.

Hovedbygningen fungerer som privat bolig, men udlejes også til selskaber. Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Umiddelbart syd for hovedbygningen ligger en enkeltfløjet bygning, der bruges til konferencer.

Rundt omkring på øen ligger desuden en række gæstehuse.

Tidligere hørte der både et mejeri, en smedje og et vandværk til gården, samt en mindre gård, Fænø Nørregård, samt en vindmølle, et skovfogedhus, otte andre huse, en skole og et badehotel.  Hverken gæstehusene eller konferencebygningen er fredede. 

Omgivelser

Fænø er på ca. 400 hektar og består stort set af skov. I 1658 anlagde svenskerne skanser både på Fænø og Fænø Kalv, da de gik over Lillebælt og senere Stolebælt den skæbnesvangre vinter. 

Fænøgaard 1907

Historie

I dag er Fænøgaards hovedbygning en af de få nybyggede herregårde i Danmark, og den fungerer i 2013 som herregårdshotel og konferencecenter.

Fænøgaard blev købt i 1763 af Niels Andersen Basse, der også ejede herregården Hindsgavl. Han lagde Fænøgaard under Hindsgavl, som han ophøjede til stamhus.

Fænøgaard overgik dog til fri ejendom i 1921 i forbindelse med lensafløsningen, og da blev både gården og øen købt af Carl Lawaetz for 550.000 kr. I 1935 solgte han ø og gård videre til grosserer P. M. C. Daell for 600.000 kr., og i 1943 var prisen steget til 1.150.000 kr., da Ib de Mylius-Benzon købte både gård og ø. Allerede i 1947 var prisen dog faldet til 950.000 kr., da Aksel M. Horsens blev den nye ejer. Han var både godsejer og meget engageret i børne- og ungdomsarbejde, og han udgav bl.a. bogen "Hvor skal jeg anbringe mit barn?" (1935).

I 1990 hed den nye ejer Mads Eg Damgaard. Han var dansk tæppefabrikant og politiker. Han købte allerede som 24-årig sin første vævemaskine og startede virksomheden. I 2002, tre år efter Mads Eg Damgaards død, blev Ege Tæpper tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør. Han sad desuden ti år i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i perioden 1964-1973, og han var medstifter af Herning Højskole i 1958 og modtog også Dannebrogsordenen. I 1991 udgav han erindringsbogen "Lille bid af ægget, Mads!".

I 2013 var gården og øen ejet af Flemming Skouboe, der har ladet den nuværende hovedbygning opføre. Her har han skabt et minisamfund med gods, gæstehuse, jagtmarker og en anselig kunstsamling. 

Fænøgaard 1956 - er nu revet ned

Ejere af Fænøgaard

(1763-1773) Niels Andersen Basse

(1773-        ) Karen Basse Fønss, gift von Adeler

(1773-1801) Christian Holger von Adeler

(1801-1808) Karen Basse Fønss, gift von Adeler

(1808-1815) Dødsboet efter Karen Basse Fønss

(1815-1858) Niels Basse Fønss

(1858-1907) Niels Basse Fønss

(1907-1921) Frederik Niels Basse Fønss

(1921-1935) Carl Lawaetz

(1935-1943) P. M. C. Daell

(1943-1947) Ib de Mylius-Benzon

(1947-1975) Aksel M. Horsens

(1975-1990) Jens Erik Horsens

(1990-1999) Mads Eg Damgaard

(1999-      ) Flemming Skouboe

Fænøgård Ligger på øen Fænø ved Middelfart. Fænøgård er dannet i 1763 af Niels Basse til Hindsgavl Slot. Gården ligger i Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Middelfart Kommune. Den nuværende hovedbygning er opført i 2003-2004.

Fire individuelt designede gæstehuse spredt på øen. Skovløkken på øens nordlige del er 120 m2 gæstehus med en dam i baghaven. Huset er med højloftede, lyse rum og har udsigt til et stort engareal.

På Fænøs nordlige side findes stejle skrænter og spor af de skanser, man byggede som værn mod fjenden ved svenskekrigene i 1600-tallet (da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge).

Det fredede fyrhus fra 1900 var tidligere kombineret fyr og bolig for fyrmesteren og hans familie. Det var et af datidens mange fyr op gennem Lillebælt, der med tiden mistede sin betydning. Sidste beboer på Fænø ved Skouboe-familiens overtagelse i år 2000 var den gamle fyrmester, som kom på plejehjem. Huset er nu bygget om til gæstehus.

 Købet af Fænø kom i stand i forbindelse med familien Skouboes søgen efter et jagtrevir. Øen bruges i dag til private jagter primært af fasaner. Råvildtet fodres dagligt af øens skytter.

Terrænet på Fænø er kuperet og varieret med høje bakker og udsigter, granskove, bøge- og egeskove, sjældne planter, søer, damme, skrænter, strande, enge og moser. Naturen er trimmet og tilrettelagt, men får også lov at forfalde så dyr og planter kan leve på, ved og af faldne træer mm. Hvad der derimod ikke længere ses på Fænø er haver og kornmarker.

Smedehuset er en gæstehytte i moderne arkitektur bygget på grunden, hvor øens oprindelige smedje lå. Her på vestsiden af Fænø er der udsigt til Lillebælt og Østjylland. Huset på 120 m².

”Soldaterbøgene” er en gruppe meget gamle bøgetræer, der blev snittet i, da danske soldater i 1864 var sat til at bevogte Fænø. Øen har flere gange gennem historien fungeret som militært knudepunkt

Flere bygninger findes ikke længere på Fænø. Som f.eks. et badehotel ved færgelejet. Det blev revet ned i 1930'erne, da publikum søgte gæstgiverier i Middelfart for at spare sejlturen. Andre bygninger, der nu er fortid, er blandt andet skolen, Jagtgården, Tolderhuset, det lange hus, Grevindehuset, møllen og Hjulmands- huset.