- Fyn med øer
• Region Syddanmark
Fra vikingetidens slutning sætter kongemagten sig fast på
Fyn. Øen er til at overskue, ikke mindst fra magteentret i Odins hjem. Her
oprettes bispestolen engang i 970'erne, og her anlægger Harald Blåtand sin
stærke tvangsborg omkring 988. Stedet bliver siden kaldt Nonnebakken, da
borgarealet indlemmes i Odense Kloster.
Fyns fire hjørner fik snart stærke kongeborge. Som
udgangspunkt anlagdes Svends Borg ved overgangsstedet til Tåsinge og Langeland.
Det er Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, der refereres til. Den magtfulde
borg flyttede dog gerne for en driftig købstad i 11 OO-tallet. Svends Borg blev
til 0rkild uden for den egentlige bygrænse. På Vestfyn gav sagen sig selv med
en borg i hvert hjørne: Hagenskov mod syd og Hindsgavl mod nord. I dag er alene
bevaret voldstederne af de tidligere så mægtige kongeborge Ørkild, Hagenskov og
Hindsgavl. I løbet af 1100-tallet blev det nødvendigt at anlægge en »ny borg«
ved det sted, hvor folket og handlen søgte hen. Det blev til den ærværdige
Nyborg. Den eneste nogenlunde bevarede middelalderborg på Fyn.
Hvis man kan tale om en hovedstad i Danmark i middelalderen,
fungerede Nyborg som sådan i 1200-tallet. Det var her, Erik Klipping i 1282
underskrev Danmarks Magna Carta, den berømte håndfæstning, der for første gang
markerede adelen som en selvstændig politisk magtfaktor.
De første privatborge på Fyn dukker op i forbindelse med de
urolige tider efter Valdemar Sejrs død i 1241. Arreskov og Tranekær indgår
direkte i konflikten og er i hænderne på kongemagtens modstandere i form af de
forsmåede tronkrævere, Abelslægtens sønderjyske hertugfamilie. Med lidt god
vilje står Tranekær, trods senere ombygninger, med sine okseblodsfarvede,
kraftige middelaldermure som et fornemt vidnesbyrd om tidens stærke borge.
Fyns ældst bevarede herregårdsanlæg stammer fra 1400-tallet:
Dallund, Wedellsborg og først og fremmest 0strupgård, der måske er endnu ældre,
er bygget som kraftfulde, rektangulære stenhuse. Senmiddelalderens gotiske
herreborg er en bygning, hvor bolig- og forsvarsformålet forenes bag svære
kampesten eller tykke røde munkesten solidt placeret oven på et granitfundament
og omgivet af beskyttende voldgravsanlæg.
Ret beskedne anlæg er det stadig omkring 1500. Diskretion og
beskyttelse bliver nøglebegreberne i perioden frem mod adelens storhedstid
efter reformationen 1536. Reformationen står nok udadtil som kongemagtens sejr
over kirken, men den virkelige sejrherre var aristokratiet Før det kom så vidt.
måtte Danmark dog igennem urolige år og Danmarks sidste borgerkrig, grevens
fejde, i 1534-36. De urolige forhold afspejler sig i tidens forsvarsindrettede
herregårdsbyggeri. Perlen her er østfynske Rygård, hvis firfløjede anlæg blev
opført i begyndelsen af 1500-tallet Rygård er Danmarks sidste herregårdsbygning
fra middelalderen.
Med de politiske omvæltninger og adelens stadig større velstand
og magt i de gode år efter reformationen holder den pragtlystne renæssance sit
indtog i Danmark. De fynske renæssancegårde hører til landets ypperste.
Fyn med øer omfatter et areal på 3.500 km2. På
dette areal ligger ca. 140 herregårde, hvoraf de 58 heraf seks på Langeland og
en på Tåsinge beskrives nærmere her. Herregårdene ligger stort set ligeligt
fordelt over hele øen. Alligevel kan man godt opdele øen i en række
herregårdszoner.
Vil man se på renæssancegårde, ligger der ikke mindre end
otte mere eller mindre velbevarede eksemplarer mellem Nyborg og Svendborg:
Holckenhavn, Juulskov, Ravnholt, Lykkesholm, Ørbæklunde, Rygård, Hesselagergård
og Broholm.
Er det klassicismen, man søger, skal man til Vestfyn. Her
finder man en tilsvarende perlerad mellem Bogense og Assens: Langesø, Kærsgård,
Hindsgavl. Krengerup og Hagenskov.
Vil man en tur gennem stilhistorien fra gotikken til
historicismen, kan Nordfyn anbefales med den senmiddelalderlige Dallund,
renæssancens Harritslevgård og Gyldensten, senbarokkens Margård, den
klassicistiske Hofmansgave, empiretidens Egebjerggård og historicismens Rugård.
Endelig fremviser Sydfyn nogle af øens mest unikke og
seværdige 1500-tals gårde opført i den særprægede danske
gotiske-renæssance-stil med Egeskov, Nakkebølle og Stensgård i spidsen.
Er det den historiske stilblanding, man interesserer sig
for, er Langeland det helt rigtige sted. Tranekær praler nok med at være
Danmarks ældste privatbolig, men den imposante borg er dog i høj grad et
produkt af den nygotiske restaurering omkring 1860.
Sammenlignet med de sjællandske herregårde er
landbrugsbedrifterne på Fyn gennemgående noget mindre. Langt de fleste fynske
godser har i dag tilliggender på mellem 300 og 800 ha, og kun otte af de her
beskrevne har over 1.000 ha. Største koncentration er Ove Sehestedt Juuls
Ravnholt med Hellerups og Lykkesholms jorder under sig, i alt 2.800 ha.
Brahetrolleborg har et tilliggende på 2.400 ha, og endelig når Hvidkilde og
Wedellsborg, den sidste i kraft af sit store skovareal, lige akkurat op over
2.000 ha. Tranekær, Gyldensten, Krengerup og Mads Eg Damgårds Egebjerggård
hører til de andre større fynske gårde.
I den anden ende af dette hierarki finder man de som
landbrugsbedrifter nedlagte herregårde: Harritslevgård, Hvedholm, Hindsgavl,
Hollufgård og Ulriksholm.
Relativt mange fynske herregårde anvendes helt eller delvist
til andre formål end det oprindelige: Valdemars Slot, Egeskov, Skovsgård og
Harritslevgård er indrettet til nogle af landets bedste og mest besøgte
herregårdsmuseer. Museer finder man desuden i tilknytning til Tranekær,
Krengerup, Kærsgård og Hofmansgave, mens Hindemae er indrettet med
antikvitetsudstilling. Krengerups og Margårds hovedbygning udlejes til
kulturelle formål.
Ikke mindre end fire fynske herregårde er indrettet til
hotelpensioner: Stensgård, Hindsgavl, Hvedholm og Nedergård på Langeland.
Dallund er ombygget til rekonvalescenthjem, mens Tiselholt og Sandholts hoved
bygninger er delvis ombygget med lejligheder.
Endelig fungerer Østrupgård, trods et relativt stort
landbrugstilliggende, vel først og fremmest som arkitektvirksomhed.
Til herregårdenes oprindelige landbrugsvirksomhed hørte
store avlsgårdsanlæg, hvoraf flere fremragende bindingsværkskomplekser er
bevaret på Fyn. Et selektivt udvalg af de mest interessante omfatter
avlsgårdsbygninger på Damsbo, Hesselagergård, Hofmansgave, Hvidkilde,
Krengerup, Sandholt og ikke mindst Østrupgård.
Af listen nedenfor fremgår, at 22 af de beskrevne herregårde
helt eller delvist har åbnet deres parker for publikum, i reglen i
sommersæsonen. Særlig bemærkelsesværdige parker finder man ved Glorup,
Tranekær, Skovsgård, Egeskov, Stensgård, Erholm, Hindsgavl, Dallund og Hofmansgave.
De fynske herregårdsomgivelser er som alle andre steder i
landet smukke. Ikke blot byggede man godt, man forstod også at placere sin gård
i sammenhæng med det omgivende landskab.
__________________________________