Logo

Bjørnemose Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bjørnemose Gods

 

● Region Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg Kommune

● Adresse: Bjørnemosevej 40, 5700 Svendborg. 28 77 03 42

● Ejer: Vagn Rasmussen

● Ikke offentlig, kan kun ses udefra. Solgt for 35 mill. kr. 2017 

● 165 ha

● Hovedbygningens vestfløj er opført 1745-56. Hovedbygningen er opført i 1864.

 

Bjørnemose var oprindeligt en bondegård. Gården har flere gange tilhørt Kronen.

Gårdens historie er præget af skiftende ejere, der ikke havde gården som deres primære besiddelse. Bjørnemoses hovedbygning var oprindeligt et tofløjet anlæg. I dag er blot sydfløjen bevaret. Bjørnemose Gods er i dag et eksklusivt ferie- og konferencedomicil

 

 

Bjørnemose er en sædegård, der ligger i Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Kommune. Bjørnemose var oprindeligt i kronens besiddelse, for første gang man hører om gården er i 1531, da Christian 3. overlod den på livstid til Hans Ottesen. Hovedbygningen er opført i 1745-1756 og tilbygget i 1854. Bjørnemose Gods er i dag privat feriebolig for Heidi Sommer og hendes familie.

 

Bjørnemose Gods

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Bjørnemose består af en enkelt fløj. Fløjen er opført i 1854, og indgik oprindeligt i et større anlæg. Vestfløjen, der var opført i midten af 1700-tallet, blev imidlertid revet ned omkring 1980.

Hovedbygningen er i to etager og karakteriseres af en gennemgående frontspids med takkede gavle. Mod sydvest er der opført en åben hjørnepavillon i to etager. Pavillonen afsluttes af et spir.

Fløjen er opført af Erik Carl Bille Brahe efter han overtog gården i 1854. Den gamle hovedfløj fra midten af 1700-tallet, der var opført af sten fra Ørkild slotsruin, blev revet ned og erstattet af den nuværende hovedbygning. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Bjørnemose Gods

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis ældste elementer er opført i bindingsværk i 1700-tallet. Anlægget er løbende blevet udbygget og domineres i 2013 af to store vinkelbyggede længer opført samme år.  Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Bjørnemose Gods

 

Bjørnemose Gods

 

Omgivelser

Til gården hører en stor have, der fører ned til Skårupsund. I haven findes busketter samt en dam, pavillon og bådebro.

 

Bjørnemose Gods

Foto ca 1940

 

Ejere af Bjørnemose

(før 1531) Kronen

(1531-1561) Hans Ottesen

(1561-1618) Kronen

(1618-1630) Jacob Ulfeldt

(1630-1630) Birgitte Jacobsdatter Ulfeldt gift Krafse

(1630-1638) Otto Krafse

(1638-1658) Henning Valkendorf

(1658-1658) Henning Valkendorf

(1658-1659) Hans von Ahlefeldt

(1659-1679) Margrethe Blome gift Valkendorf

(1679-1705) Knud Sivertsen Urne

(1705-1707) Anna Beate Henningsdatter Valkendorf gift (1) Urne (2) Skeel

(1707-1729) Erik Christoffersen Skeel

(1729-1742) Ida Christoffersdatter Skeel gift von Holsten

(1742-1757) Erik Christian Sehested

(1757-1757) Jens Juel

(1757-1759) Elisabeth Jensdatter Juel gift Ahlefeldt-Laurvigen

(1759-1791) Christian greve Ahlefeldt-Laurvigen

(1791-1804) Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen

(1804-1811) Albrecht Christoph von Heinen

(1811-1812) Peter Johansen de Neergaard

(1812-1825) Adam Gottlob Josva von Bülow

(1825-1835) Rasmus Hartvig von Bülow

(1835-1847) J. P. Jensen

(1847-1848) J. P. Jensens dødsbo

(1848-1854) Jens Christian Harreschou

(1854-1866) Erik Carl baron Bille-Brahe

(1866-1867) Hedevig Charlotte Amalie baronesse Schaffalitzky de Muckadell gift Bille-Brahe

(1867-1897) Jens Hansen Kromann

(1897-1920) M. Jensen Kromann

(1920-1965) Jens Otto Kromann

(1965-1995) Jens Kromann

(1995-2017) Bjørnemose ApS v/a Heidi Sommer

(2017-20xx) Vagn Rasmussen

 

Bjørnemose Gods


Bjørnemose Gods 

Der udbrød mandag 4. januar 2021 en større brand på Bjørnemose Gods ved Svendborg.

Der er tale om godsets hovedbygning.

Ingen mennesker eller dyr var i fare. Hele tagkonstruktionen samt gavlen er udbrændt, og der ser ud til at være store materielle skader.

Brandårsagen skal nu klarlægges, der er måske tale om en skorstensbrand.

 

Hovedbygningen i det tidligere kongelige gods er opført efter Erik Carl Bille Brahes overtagelse af herregården i 1854.

Godset er kendt for, at man kan afholde store arrangementer, kurser og konferencer samt overnatning.

 

Bjørnemose Gods 

 

Bjørnemose Gods 



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 19.533 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her