Logo

Hagenskov avlsgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hagenskov avlsgård

 

Region Syddanmark - Assens kommune

Adresse: Slots Allé 1, 5631 Ebberup. 64 74 19 47. hagenskov.dk

Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej. Hovedbygningen fremvises efter forudgående aftale

Ejer: Jacob Caroc Claus Schall Holberg

295 ha

Det nuværende Hagenskov Slot er opført 1774-78, avlsgården 1908-09

 

 

Hagenskov var oprindeligt en dansk middelalderborg og er nævnt som krongods i 1251. Senere har godset flere gange været ejet af kronen eller staten. Især tilbragte kronprins Frederik (VII) en del af sin ungdom her, mens han var guvernør over Fyn. Godset ligger i Sønderby Sogn, Båg Herred, Assens Kommune.

Hagenskov var et kongeligt len. I 1662 blev Hagenskov Len omdannet til Assens Amt.

 

I 1259 var der strid mellem konge og kirke, og kong Christoffer 1. tog den opsætsige ærkebiskop Jakob Erlandsen til fange og førte ham til Hagenskov iført narrehue og siddende baglæns på hesten. Jakob Erlandsen blev anbragt i fangehullet på Hagenskov, som er det eneste bevarede af den oprindelige middelalderborg, men han sad her kun i få måneder, indtil kong Christoffer I døde, hvorefter Jakob Erlandsen blev sluppet fri.

 

Det gamle slot, der brændte i 1741 lå på et voldsted nær det nuværende slot, som er opført 1774-76 i nyklassicistisk stil.

Fra 1667 til 1962 hed gården Frederiksgave.

 

Hovedbygning

Det oprindelige Hagenskov, hvor biskop Jacob Erlandsen sad fængslet i 1259, lå formodentligt på det gamle voldsted, der ligger 600 meter sydøst for gårdens nuværende hovedbygning.

 

Hagenskov avlsgård

 

De første oplysninger om, hvordan Hagenskov har set ud, stammer fra Jakob Uhlfeldts overtagelse af lenet i 1605. Hovedbygningen var på daværende tidspunkt et firfløjet anlæg, hvor hver fløj var i to etager. Den sydlige fløj havde to kamre forneden og et sengekammer foroven. I vestfløjen lå borgestue, bryggers og mælkestue, og i nordfløjen lå køkkenet. I gårdens nordvestlige hjørne stod et lille stenhus med et tårn.

Adskillige af gårdens bygninger var blevet opført af den tidligere lensmand Erik Hardenberg i slutningen af 1500-tallet, men Hagenskov var allerede i 1628 så forfaldent, at Christian IV (1577-1648) krævede store ombygninger. Disse ombygninger var dog til en vis grad forgæves, da den svenske hær i forbindelse med Anden Karl Gustav-Krig i 1658 nåede Hagenskov og plyndrede det.

 

I 1741 brændte gården, og den daværende ejer Frantz Joachim von Dewitz opførte blot en gård i bindingsværk nordvest for ruinerne. Bygningen havde karakter af at være sommerbeboelse frem for et fast opholdssted.

 

Det var først med Niels Rybergs opførelse af hovedbygningen i 1775, at Hagenskov fik sit nuværende udseende. Rybergs hovedbygning blev opført efter tegninger af G. E. Rosenberg og sluttede sig til en række af klassicistiske gårde, der i disse år blev opført. Den enkeltfløjede hovedbygning er i to etager med glatte facader, der kun brydes af indfatningerne om døre og vinduer. Et bredt, fladt gesimsbånd mellem første og anden etage løber rundt om hele bygningen og tværdeler den, hvilket fremhæver bygningens horisontale linjer.

 

Preben Schall Holberg istandsatte og moderniserede hovedbygningen efter sin overtagelse af gården i 1954. Hovedbygningen er fredet.

 

Hagenskov avlsgård

 

Andre bygninger

Da Jakob Ulfeldt overtog lenet i 1604, lå der tæt op til hovedbygningen en stald. Selve avlsgården, som sammen med to staldgårde var blevet opført under Ulfeldts forgænger som lensmand, Erik Hardenberg, lå vest for.

 

I 1620 måtte Jørgen Brahe på befaling af Christian IV opføre en ny gæstestald og allerede få år efter en ny ladegård.

 

Niels Ryberg lod samtidig med opførelsen af hovedbygningen opføre et trefløjet avlsanlæg i slutningen af 1700-tallet. Avlsgården er blevet løbende udbygget i løbet af 1800- og 1900-tallet, og blev renoveret i midten af 1900-tallet. Avlsgården er ikke fredet.

 

Ryberg opførte derudover et teglværk og en smedje. Teglværket er forsvundet, men smedjen er bevaret.

Slotsmøllen og to porthuse er bevaret.

Fredningsstatus 2013: Smedjen, slotsmøllen og det tidligere porthus - Spinderhuset - er fredet.

 

Omgivelser

Sydøst for hovedbygningen ligger det gamle Hagenskovs voldsted, hvis midterbanke blev stærkt omdannet under Niels Ryberg. Han anlagde en have i fransk stil med hække og alléer, hvis strenghed blev brudt af tyrkiske telte og grotter med mineraler og konkylier. Den nuværende have er anlagt i tidlig romantisk stil med lysthuse og terrasser mod øst. Muren om haven er fredet.

Rester af stengærder især omkring skoven er bevaret. 

 

Hagenskov avlsgård

 

Ejere af Hagenskov

(1251-1263) Kronen

(1263-1278) Albrecht af Brunsvig

(1278-1300) Kronen

(1300-1336) Greve Gert

(1336-1350) Ditlev af Wensin

(1350-1360) Ditlev af Wensin og Otto af Wensin

(1360-1396) Benedict von Ahlefeldt

(1396-1667) Kronen

(1667-1670) Niels Banner

(1670-1693) Christian Banner

(1693-1707) Mette von der Kuhla, gift Banner

(1707-1719) Frantz Joachim von Dewitz

(1719-1723) Joachim Diderich von Dewitz

(1723-1729) Clarelia Reventlow, gift von Dewitz

(1729-1765) Frantz Joachim von Dewitz

(1765-1766) Friderich Wilhelm Otto

(1766-1767) Dødsboet efter Friderich Wilhelm Ottos 

(1767-1804) Niels Ryberg

(1804-1824) Johan Christian Ryberg

(1824-1854) Staten

(1854-1882) Carl Wilhelm Adam Sigismund Wedell

(1882-1927) Carl Wilhelm Adam Sigismund Wedells Familiestiftelse

(1927-1942) Julius Carl Hannibal Wedell

(1942-1954) Thomas Andersen

(1954-1977) Preben Caroc Claus Schall Holberg

(1977-2005) Britta Prebensdatter Caroc Schall Holberg, gift Hansen

(2005-2009) Britta Caroc Schall Holberg og Jacob Caroc Claus Schall Holberg

(2009-20xx) Jacob Caroc Claus Schall Holberg

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.861 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her