● Region Syddanmark, Faaborg-Midtfyn kommune
● Adresse: Reventlowsvej 1C, 5600 Faaborg
● Ingen offentlig adgang til hovedbygningen, men adgang til
kirken og den sydlige del af parken.
● Kan ses fra vej
● Ejer: Catharina Reventlow-Mourier, gift Bottke
● Hovedgårdens størrelse 275 ha, Godsets størrelse 2586 ha.
● Opført som Holme Kloster 1172. Fuldstændigt ombygget 1585,
tilføjelser 1620 og 1655. Restaureret flere gange, senest 2004
Hovedbygning
Hovedbygningen er et firefløjet anlæg, der afgrænser den
gamle klostergård.
Den nordlige fløj udgøres af den tidligere klosterkirke, og
den stammer som de øvrige fløje fra 1300-1400-tallet. Den sydlige og vestlige
fløj, der er i to etager, er ligesom de øvrige fløje opført i røde mursten.
I 1620 forhøjede Cai Rantzau østfløjen med endnu en etage. I
samme ombæring tilføjede han fløjen en gennemkørselsport og to ottekantede
tårne. Det ene på det sydøstlige hjørne og det andet midt på fløjen ind mod
gården.
Fra 1868 til 1871 gennemgik hovedbygningerne en voldsomt
hårdhændet restaurering under arkitekt Wienberg. Blandt andet opførte han langs
indersiden af østfløjen en arkade med en overdækket gang og et trappetårn i
gårdens sydøstlige hjørne. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den nuværende avlsgård ligger øst for hovedbygningen i nogen
afstand herfra. I 1620 lod Kaj Lykke opføre en ny avlsgård, men gården
nedbrændte delvist i 1900. Anlægget blev genopført ved arkitekt V. Dahl på basis
af tegninger af Kaj Lykkes gamle renæssanceanlæg. Det trelængede anlæg er
opført i grundmur og samler sig omkring en stor rektangulær gårdsplads. Mod øst
afgrænses pladsen af en stor lade med kamtakkede gavle. Mod syd ligger den
tidligere kostald og mod nord den gamle hestestald.
Anlægget er løbende blevet renoveret og moderniseret, og det
imponerede anlæg fastholder med sin noget uregelmæssige disposition erindringen
om den tidligere ladegård.
Øst for avlsgården ligger det tidligere hollænderi, dvs. mejeri.
Umiddelbart nord for avlsgården ligger en
bindingsværkslænge, der anvendes til beboelse. Længen er opført i 1899.
Nord for hovedbygningen ligger Brahetrolleborgs hospital,
der blev opført i 1850.
Avlsbygningerne er fredede.
Omgivelser
I Brahetrolleborgs umiddelbare nærhed er endnu bevaret en
række markante spor af godsets rolle i lokalsamfundet.
I Spanget, der ligger sydvest for Brahetrolleborg, findes
endnu nogle bemærkelsesværdige arbejderboliger opført i 1790. Det drejer sig om
pudsede karréer i to etager, der tidligere husede nogle af godsets arbejdere.
Trap angiver, at bygningerne omkring 1800 husede godsets damask- og
drejlsvæveri, og at de fra midten af 1800-tallet rummede godsets tingsstue og
godskontor.
Vest for hovedbygningen ligger Brahetrolleborgs tidligere
vandmølle. Møllen blev opført 1792 og fungerede som kornmølle.
Sydvest for hovedbygningen mod Spanget ligger den tidligere
forvalterbolig, der er opført i grundmur i 1847. Som et led i Johan Ludvig Reventlows store arbejde for at
forbedre skolevæsenet i baroniet, oprettede han i 1794 et skolelærerseminarium,
Bernstorffsminde. Fra 1798 til 1809 var der knyttet en opdragelsesanstalt til
seminariet. Seminariet blev nedlagt i 1826 og forenet med
SkårupSeminarium.Herefter blev bygningerne til dels nedrevet. I 1883 blev de
resterende bygninger brugt til fattiggård. I en anden af de tidligere seminariebygninger blev der i
1927 oprettet en friskole, der blev selvejende i 1948.
Mellem hovedbygning og avlsgård ligger en række karpedamme.
En oval ridebane omkranset af lindetræer ligger ved
avlsgården.
Den nuværende have og park blev anlagt omkring 1850 af
gartner J.C. Eltzholz. Senere blev lystskoven omdannet til en park. Samtidig
blev havens sø renset.
Over søen fører en hængebro som blev bygget omkring 1860.
Arbejderboligerne i Spanget, godsforvalterboligen og
vandmølle er som karpedamme og ridebane fredede.
Ejere af Brahetrolleborg
(1172-1536) Cistercienserordenen
(1536-1541) Kronen
(1541-1542) Jacob Hardenberg
(1542-1551) Sophie Pedersdatter Lykke, gift Hardenberg
(1551-1552) Kronen
(1552-1568) Kronen
(1568-1598) Henrik Rantzau
(1598-1618) Breide Rantzau
(1618-1623) Cai Rantzau
(1623-1632) Frantz Rantzau
(1632-1635) Sophie Rantzau, gift Ulfeldt
(1635-1641) Anne Lykke, gift Ulfeldt
(1641-1646) Frands Lykke
(1646-1646) Kaj
Lykke
(1646-1664) Kronen
(1664-1667) Christoffer Gabel
(1667-1668) Kronen
(1668-1687) Birgitte Trolle, gift Brahe
(1687-1700) Frederik Trolle
(1700-1722) Niels Trolle
(1722-1722) Kronen
(1722-1738) Christian Ditlev Reventlow
(1738-1750) Conrad Ditlev Reventlow
(1750-1759) Christian Ditlev Reventlow
(1759-1775) Christian Ditlev Reventlow
(1775-1801) Johan Ludvig Reventlow
(1801-1854) Detlev Christian Ernst Reventlow
(1854-1875) Ferdinand Carl Otto Reventlow
(1875-1929) Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard
Reventlow
(1929-1960) Lucie-Marie Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, gift
Reventlow
(1960-1972) Erik Mourier
(1972-2009) Ove Detlev Frederik Reventlow-Mourier
(2009-20xx)
Catharina Reventlow-Mourier, gift Bottke