• Region Syddanmark. Nordfyns Kommune, 4 km øst for Bogense
• Adresse: Gyldensteensvej 101, 5400 Bogense. Telefon: 28 14
50 89 og 64 81 10 58.
gyldensteen@gyldensteen.dk og www.gyldensteen.dk Gyldensteen er til salg for
40 mill.
• Ingen offentlig adgang. Hovedbygning ses fra landevej.
Omgivet af den tilgængelige Gyldensteen Skov
• Grev Frants E. Bernstorff
• 1.200 ha
• Opført 1636-1640. Sidefløje opført 1720-24. Restaureret
1926 og 1961
Gyldensteens prægtige hovedbygning er opført i 1636. De lave
sidefløje er tilføjet i 1720'erne. Gyldensteens oprindelige navn var Enggård,
det nuværende navn skyldes den indvandrede franske adelsmand og eventyrer Jean
Henri Huguetan, der i 1717 blev optaget i den danske grevestand under navnet
Gyldensteen.
Det statelige Gyldensteen spejler sig i voldgraven
Renæssancegården, der siden 1720 har været kaldt
Gyldensteen, er opført i 1630'erne. Den oprindelige sædegård hed Enggård med
henvisning til beliggenheden i strandengene ved Bogense.
Den aristokratiske hovedbygning er opført i 1636 af rigsråd
Gregers Krabbe. Krabbes rolle i Danmarkshistorien indskrænker sig til at være
den adelsmand, der i 1651 afløste den bedragerianklagede Hannibal Sehested som
Norges statholder, et embede Krabbe beholdt til sin død få år senere i 1655.
Hovedbygningen er i to etager over en høj hvælvet kælder Den
udvendige kældernedgang under facadens trappe er bevaret. På en svær
granitsokkel i tre skifter rejser bygningen sig i smukke rødlige mursten med
rødt tegltag, fire høje skorstene og svungne gavle med rustik murbehandling.
Hovedindgangen er nordvendt med en bred dobbelttrappe, der fører op til
sandstensportalen i bruskbarok med flankerende drabanter.
Det er først og fremmest de virkningsfulde brede
sandstensbånd på Gyldensteens gavle, der udmærker bygningen. På hovedbygningens
sydside »skjuler« to karnaplignende tårne »hemmelighederne«. Karnaptårnene
afsluttes med svungne gavle og synes ligesom den rustikke kvaderfugning at være
inspireret af den lidt ældre Harritslevgård. Gyldensteen fremstår som en sen
efterligning af Sydfyns elegante renæssanceborge, mere streng i udformningen og
uden disse anlægs charmerende middelalderlige levn som skydehuller, vægtergang
og ureguleret facade-opbygning.
I 1720'erne tilføjedes de to lave vinkelbyggede sidelænger
mod nord. De indrammer den rektangulære borggård, som aflukkes med en fornem
smedejernslåge. De pæne lave bygninger under et valmet tegltag bibringer ikke
mindst i kraft af de høje skorstene en stemning af et engelsk landsæde. En
stemning, som forstærkes af den landskabelige have med åkander, hvide broer og
slyngede stier.
Det er en franskmand, der har stået bag moderniseringen i
1700-tallet, nemlig adelsmanden Jean Henri Huguetan, der i 1717 blev optaget i
den danske grevestand under navnet Gyldensteen. Han erhvervede Enggård i 1719
og oprettede året efter grevskabet Gyldensteen.
Hovedbygningen blev restaureret i 1926 ved Mogens Clemmensen
og i 1961 ved HH. Engqvist. Ved sidevejen, der fra landevej 162 fører mod syd
forbi Gyldensteen, er opsat et seværdighedsskilt med en tavle. På tavlen kan
man orientere sig om Gyldensteens historie og dertil på ikke mindre end tre
sprog få at vide, at »der er ingen offentlig adgang til slot og park«.
Gyldensteen er ganske vist ikke noget slot, men international er man da.
Gyldensteen er en gammel gård, der oprindeligt blev kaldt Enggård
og nævnes første gang i 1400. Navnet Gyldensteen er fra 1720, hvor hovedgården
fik det nye navn. Gården ligger i Nørre Sandager Sogn, Skovby Herred, Nordfyns
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1640, ombygget i 1698 og tilbygget i 1800.
Gyldensteen Gods er på 1200 hektar med Harritslevgård, Jerstrup,
Sandagergård og Eriksholm, plus en golfbane på 145 hektar.
Ejere af Gyldensteen
(1400-1409) Niels Thomsen Lunge
(1409-1415) Henrik Nielsen Lunge
(1415-1418) Berneke Ottesen Skinkel
(1418-1450) Herman Bernekesen Skinkel / Otto Bernekesen
Skinkel
(1450-1450) Hilleborg Ottesdatter Skinkel, gift
Gyldenstierne
(1450-1460) Knud Henriksen Gyldenstierne
(1460-1494) Hilleborg Ottesdatter Skinkel gift Gyldenstierne
(1494-1494) Karen Knudsdatter Gyldenstierne, gift Daa
(1494-1503) Jørgen Daa
(1503-1523) Karen Knudsdatter Gyldenstierne gift Daa
(1523-1562) Jesper Jørgensen Daa
(1562-1565) Anne Andersdatter Friis gift Daa
(1565-1575) Hans Jørgensen Daa / Familien Daa
(1575-1575) Hans Jørgensen Daa
(1575-1576) Erik Rud
(1576-1576) Anna Hardenberg, gift Rud
(1576-1604) Knud Eriksen Rud
(1604-1630) Corfitz Eriksen Rud
(1630-1630) Birgitte Rosensparre, gift Rud
(1630-1630) Helvig Corfitzsdatter Rud, gift Krabbe
(1630-1655) Gregers Krabbe
(1655-1655) Birgitte Gregersdatter Krabbe gift Rosenkrantz
(1655-1679) Oluf baron Rosenkrantz
(1679-1682) Helle Helene (Olufsdatter) baronesse
Rosenkrantz, gift Skeel
(1682-1689) Mogens Skeel
(1689-1694) Holger Rosenkrantz
(1694-1698) Conrad Bierman von Ehrenschild
(1698-1715) Martin Conrad Bierman von Ehrenschild
(1715-1718) Anne Margrethe von Stöcken, gift von Ehrenschild
(1718-1719) Christian Carl Gabel
(1719-1749) Jean Henri Huguetan baron d'Odyck lensgreve
Gyldensteen
(1749-1752) Marguerite Marie Francoise Isdor Jeansdatter
lensgrevinde Huguetan-Gyldensteen gift von Knuth
(1752-1802) Johan Henrik Eggertsen lensgreve von
Knuth-Gyldensteen
(1802-1827) Constance Henriette Frederikk Johansdatte
lensgrevinde von Knuth-Gylstensteen gift (1) Bernstorff (2) Stolberg (3)
Rantzau (4) de Wansonwitz
(1827-1837) Andreas Erich Heinrich Ernst lensgreve
Bernstorff-Gyldensteen
(1837-1898) Johan Hartvig Ernst lensgreve
Bernstorff-Gyldensteen
(1898-1934) Hugo Kuno Georg lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
(1934-1954) Erik Adolph Ernst lensgreve Bernstorff-Gydensteen
(1954-1984) Carl Johan Fredrik Frantz Hugo Mogens lensgreve
Bernstorff-Gyldensteen
(1984-20xx) Frants Erich lensgreve Bernstorff-Gyldensteen
Majestætisk, prangende, historisk og overdådig.
Det er ord, de færreste kan bruge, når de nye stuer vises
frem for familien. Men vil man gerne opgradere fra vinkel- til pejsestue, er
det netop blevet muligt – og man vil sågar kunne bruge alle de imponerende
tillægsord om sin nye besiddelse.
Gyldensteen hedder den historiske fynske hovedbygning, er til
salg – og ejendommen lader næppe meget tilbage at ønske.
For som diamanten i en smykkesamling og kaviaren på en
kanapé har Gyldensteen masser af noble elementer. De elementer, der netop skal
være til stede ved hovedbygning til et gods – og en ejendom, 'da også mest af
alt [minder] om et vaskeægte slot'.
Intet slot uden en voldgrav – og ingen voldgrav uden en bro.
Den, der hører til Gyldensteen, er renoveret sidste år, og den fører én ind på
gårdspladsen til renæssancebygningen, der oprindelig er bygget i 1640.
300 år i samme familie
Prisen for Gyldensteen er 40 millioner kroner. Beløbet er
ganske givet langt uden for de flestes rækkevidde, men for de ekstra mange
millioner får man da også en ejendom, der er – ekstraordinær.
Værelser, kamre, pejsestuer, tre køkkener og flere
biblioteker kan man finde på de 1.600 kvadratmeter. Mens en af stuerne, salen,
både har silkevægge, pejs og stuk.
Og man skal mange generationer tilbage, før man sidst havde
mulighed for at erhverve sig den prangende hovedbygning. Ifølge
salgsopstillingen er Gyldensteen gået i arv i den samme familie i omtrent 300
år.
Fint på Fyn
Det er dog ikke kun bag de udsmykkede gavle og aldrende
mure, man finder noget langt ud over det sædvanlige. Egen park hører der til –
og så selvfølgelig skov. Ligesom man kan tilkøbe yderligere jord.
To driftsbygninger får man også med – hvor den ene har to
hestebokse. Derfra kan man så ride ud i den lokale natur – medmindre man
trækker mod den nærmeste by: Bogense.