● Region Syddanmark - Fyn og øer - Odense Kommune
● Adresse: Dalumvej 105, 5250 Odense SØ. 66 17 86 20.
● Ejer: Dalum Kloster Hvilehjem
● Hed Dalum Kloster frem til midten af 1600-tallet, herefter
kaldt Christiansdal frem til begyndelsen af 1900-tallet og herefter igen kaldt
Dalum Kloster
● Til Christiansdal hører en have på ca. 7 tdr. land.
● Hovedbygningens sydfløj er opført 1812-18, avlsgården
nedbrændt og vestfløjen udvidet i 1832. Hovedfløjen udvidet 1957-58.
Inden Reformationen i 1536 var Christiansdal et
benediktinerkloster med navnet Dalum Kloster. Ejeren Christian Benzons slægt
kom til at besidde Christiansdal i mere end 100 år.
Sydfløjen på Christiansdal er opført i 1812-1818. Siden 1907
har stedet atter haft navnet Dalum Kloster.
Hovedbygning
Det oprindelige Dalum kloster var opført som et firfløjet
anlæg, hvor klosterkirken udgjorde nordfløjen. I slutningen af 1600-tallet var
kun kirken tilbage, og i kirkens sydmur kan man endnu se sporene af
hvælvingsfagene, der forbandt kirken med klostergården. I slutningen af
1600-tallet bestod hovedbygningen af et vinkelanlæg i to fløje i to stokværk.
Den nuværende hovedbygning på Christiansdal fremstår som et
stort trefløjet anlæg. Den nordre fløj indeholder dele af et middelalderligt
bygningsværk. Hovedbygningens sydfløj er opført i 1812-1818, mens vestfløjen
blev udvidet i 1832. I 1957-1958 blev hovedfløjen udvidet og istandsat ved
arkitekt Jakobsen-Lunderman, og i 1961-1962 blev der opført et anneks ved
arkitekt Erichsen.
Det nuværende Christiansdal fremstår således som et
trefløjet anlæg med kirke og tilbygninger. Bygningerne fremstår hvidpudsede med
tegltag med kamtakkede gavle. Øst for hovedbygningen findes kirken, mens der
findes en stor have vest for hovedbygningen. I midten af hovedbygningens tre
hovedfløje findes en åben gårdsplads med grønne arealer. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne nedbrændte i 1832.
Omgivelser
Haven på Christiansdal placerer sig hovedsageligt vest for
hovedbygningen. Haven rummer mange gamle træer.
Historie
Dalum Kloster er et gammelt benediktinernonnekloster, det
nævnes første gang i 1197. Klosteret kaldtes Christiansdal fra 1682 til 1906,
men blev atter kaldt Dalum Kloster fra 1906. Klosteret ligger i Dalum Sogn,
Odense Herred, Odense Kommune. Hovedbygningen er opført i 1658 og ombygget i 1812-1818-1832
og igen i 1957-1958 ved Jacobsen-Lundermann.
Herregården Christiansdal hed oprindeligt Dalum Kloster og
var et benediktinerkloster for nonner, som ofte var af adelig slægt. I spidsen
for klosteret stod en priorinde, mens der var en prior til at tage sig af
administrationen, og som nogle gange fungerede som præst. Ved gaver og
testamenter blev der skænket store godsmængder på Fyn og på Lolland-Falster til
Dalum Kloster. I middelalderen havde klosteret flere stridigheder med især de
fynske adelsmænd om klosterets besiddelser.
Ved Reformationen i 1536 overgik Dalum Kloster til Kronen
sammen med landets øvrige klostergods. Dalum Kloster blev derved et kongeligt
len, men allerede tidligere havde klosterets prior haft karakter af at være en
kongelig lensmand. Allerede fra 1529 havde Johan Friis haft lenet i sin
besiddelse, og han blev efterfulgt af en række lensmænd fra danske
adelsslægter, bl.a. fra Hardenberg, Rosenkrantz og Rantzau.
I 1620 kom Ellen Marsvin i besiddelse af lenet Dalum
Kloster. Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, var gift med den danske kong
Christian IV (1577-1648), og selv om Ellen Marsvin ejede flere store godser,
var det Dalum Kloster, der blev hendes hjem. Her blev den kendte Leonora
Christine og kong Christian IV's øvrige børn med Kirsten Munk opdraget, og
kongen kom ofte på herregården.
I 1662 blev Dalum Kloster solgt til Jens Lassen, der også
fik birkeret til godset. Godset var således en selvstændig retskreds, hvor Jens
Lassen kunne udnævne og aflønne dommerne. I 1680 blev Jens Lassen imidlertid
dømt for forræderi mod Kronen, og da han skulle tilbagebetale en stor gæld,
gjorde man udlæg i bl.a. Dalum Kloster. To år senere solgte Kronen Dalum
Kloster til Diderik Schult, der fik kongens tilladelse til at kalde herregården
for Christiansdal.
I 1704 døde Diderik Schult, hvorefter enken Ermegaard Sophie
Gabel overtog godset. Inden sin død i 1719 havde hun indgået en aftale med
staten om, at Christiansdal skulle sælges til ryttergods, hvilket arvingerne
gik med til i 1722. Ryttergods var krongods, der skulle bruges til at forsørge
hærens rytterregimenter. Rytterdistrikterne eksisterede i mindre end 50 år, og
i 1764 blev det fynske ryttergods sat på auktion for at skaffe midler til
Kronens trængte økonomi. Køberen var Christian Benzon, hvis slægt kom til at
besidde Christiansdal i mere end 100 år.
Christian Benzon købte Christiansdal umiddelbart efter, at
han var blevet afskediget som oberstløjtnant. Da Christian Benzon arvede en
betydelig pengesum i 1775, søgte han tilladelse til at ophæve stamhuset
Cathrinebjerg-Rugård for at oprette Christiansdal som stamhus i stedet for. Et
stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det ikke
længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Ved Christian Benzons død i 1801
overgik stamhuset til sønnen Jakob Benzon, som i 1804 fik ophævet stamhuset og
erstattet med en fideikommiskapital. En fideikommiskapital var en båndlagt
formue, som skulle sørge for slægtens fremtidige underhold. Christian solgte
stamhuset til sin bror, Peter Ulrik Frederik Benzon, mod en fideikommiskapital.
Efter at have solgt fæstegodset fra blev Peter Ulrik
Frederik Benzon efterfulgt af sønnen Christian Friderich Otto Benzon, der fik
Christiansdal som fri ejendom. Derudover oprettede Christian Friderich Otto
Benzon forpagtergården Dalumgaard, inden det stærkt reducerede Christiansdal i
1882 blev solgt til Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler.
Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler solgte i 1891 hovedbygningen
til Christine Rump, hvis arvinger i 1906 solgte gården til den katolske Skt.
Hedvigsorden, som indrettede et rekreationshjem. I 1903 blev der tilmed opført
et katolsk kapel, og gården fik atter sit gamle navn Dalum Kloster.
I 2013 blev Christiansdal ejet af Dalum Kloster Hvilehjem.
Dalum Kloster 1959
Ejere af
Christiansdal
(1197-1536) Dalum kloster
(1536-1662) Kronen
(1662-1681) Jens Lassen
(1681-1682) Kronen
(1682-1704) Diderik Schult
(1704-1719) Ermegaard Sophie Gabel, gift Schult
(1719-1722) Arvingerne efter Ermegaard Sophie Gabel, gift
Schult
(1722-1764) Kronen
(1764-1801) Christian Benzon
(1801-1804) Jakob Benzon
(1804-1840) Peter Ulrik Frederik Benzon
(1840-1875) Christian Friderich Otto Benzon
(1875-1882) Boet efter Christian Friderich Otto Benzon
(1882-1891) Frederik Herman Christian de Falsen
Zytphen-Adeler
(1891-1902) Christine Lange gift Rump
(1902-1906) Boet efter Christine Lange gift Rump
(1906-2013) Skt. Hedvigs Stiftelsen
(2013-20xx) Dalum Kloster Hvilehjem
“Østergård”
På sydsiden af den østlige ende af Højbyvej ligger
"Østergård", Højbyvej 45, matrikel 13 a.
Stenen er markeret HMS 1848 for Hans Mortensen og PHS 1876
for Peder Hansen.
1551 er året hvor der første gang findes omtale af "Østergård",
nemlig et mageskifte mellem Kronen og Dalum Kloster. Klosteret er stadig
beliggende på Dalumvej over for Dalum Kirke, og også kendt som “Kristiansdal”.
I 1578 hed fæsteren Hans Ibsen.
1688 er “Østergård” ejet af landsdommer Jens Lassen til “Krumstrup”(Ryslinge),
og overgår til “Hollufgård” i 1766, med fæsteren Knud Hansen i 1772. Samme Knud
Hansen købte “Østergård” 24.dec. 1803 til selveje, som han overlod til sin søn
Jørgen Knudsen. Jørgen Knudsen har af en eller anden grund ikke været tilfreds
og foretager et mageskifte med Hans Mortensen fra Sanderum i 1828.
Peder Hansen – søn af Hans Mortensen – overtager “Østergård” i 1866. 1913
bygges et nyt stuehus og 1917 tilkøbes det gamle “Fattighus” fra Højby Kommune
og 2006 frasælges jorden til “Nørrelund”.
“Østergård”s have er præget af den enorme blodbøg som i højde kan måle sig med
kirketårnet på nabogrunden. Ejendommen ejes i dag af Thomas Lyholm, som driver
el-installatørforretning fra adressen.
Luftfoto
af “Østergård” set fra syd-vest.