● Region Nordjylland - Frederikshavn Kommune
● Adresse: Havensvej 25, 9300 Sæby
● Ejer: Laila Koustrup Christensen, Søren Bernhard
Christensen
● Forbindelse til Sæbygaard (Nordjylland)
● 131 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1847
Haven blev først en herregård sidst i 1500-tallet. Haven
fungerede som avlsgård under Sæbygaard i mere end hundrede år.
Havens hovedbygning er opført af Niels Andreas Undall. Havens
avlsbygninger er alle opført i det 20. århundrede.
Hovedbygning:
Haven fik herregårdsstatus omkring 1630. Da gården ikke blev
beboet af herskabet, havde den dog ikke nogen hovedbygning af betydning, og der
vides ikke meget om den tidligere hovedbygning. Blot ved man at gården omkring
1770 bestod af to bygninger, hvoraf den ene for nylig var blevet udvidet.
Kort efter Niels Andreas Undall overtog gården i 1844 blev
der opført en ny hovedbygning.
Den nuværende hovedbygning er således opført i 1846. Den
beskedne bygning består af en enkelt fløj, hvis gårdside er domineret af en
bred frontspids. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger:
Mod syd og øst blev der i starten af 1900-tallet opført to
sammenbyggede avlslænger. De to længer er opført i røde sten og belagt med sort
tegltag.
Umiddelbart øst for anlægget er der i slutningen af
1900-tallet opført en moderne lade. Laden er bygget af metalplader.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Nord for hovedbygningen er der anlagt en have, som munder ud
i et større skovareal.
Historie
Haven var en selvejergård ved overgangen til anden halvdel
af 1500-tallet. Gården blev i 1560'erne overtaget af Otte Rud. Rud, der var
dansk admiral og skibschef under den Nordiske Syvårskrig, havde i 1560 byttet
sig til den nærliggende herregård Sæbygaard. I bestræbelserne på at udvide og
samle Sæbygårds jordtilliggende erhvervede han siden Haven, som ved købet blev
gjort til fæstegård.
Otte Rud døde i 1565, mens han sad i svensk fangeskab under
Syvårskrigen, og Haven overgik sammen med Sæbygaard til enken Pernille Oxe og
efterfølgende deres søn Knud Rud. Knud Rud døde barnløs i 1589, hvorefter Haven
og Sæbygaard blev købt af Peder Munk, der var medlem af Christian IV's
(1577-1648) formynderregering.
Peder Munk ejede allerede en del jord i området omkring Sæbygård.
Denne jord lå imidlertid ganske langt fra Sæbygaard, og det var derfor
vanskeligt at udnytte bøndernes hoveripligt på hovedgården. Munk gjorde derfor
Haven til ladegård, og gården, hvis jordtilliggende blev forøget, blev derved
driftscentrum for Munks nærliggende jorde. Gården blev dog, da den netop var en
driftsenhed, beboet af fæstebønder og havde ikke hovedgårdsprivilegier.
Peder Munk døde i 1623, og gården overgik til hans svoger
Otte Brahe. Under Brahes ejerskab blev Haven omkring 1630 anerkendt som en
såkaldt adelig sædegård og fik tildelt skattefrihed. Efter Brahes død overgik
Haven til sønnen Manderup Brahe, der var gift med Birgitte Trolle. Ved
ægtemandens død i 1666 arvede hun hans nordjyske besiddelser. Trolle ønskede
imidlertid at samle sine godsbesiddelser på Sjælland og derfor solgte hun
Sæbygaard i slutningen af 1660'erne. Haven indgik dog af ukendte årsager ikke i
dette salg, men blev i 1672 solgt til Hans Pedersen Holst, der var ridefoged på
Asdal.
Det var på denne tid ikke tilladt andre end Københavns
borgere og adelen at eje adelsgods. Derfor måtte ridefogeden indhente særlig
tilladelse til at beholde godset og gårdens skattefrihed. Det sidstnævnte viste
sig at være det vanskeligste, og Hans Pedersen Holst lå af denne grund i strid med
rentekammeret i en årrække.
Efter Hans Pedersen Holst og hustrus død overgik Haven til
svigersønnen Henrik Lauridsen Bugge. Hans søn Hans Bugge arvede Haven, mens han
endnu var et barn. Gården blev derfor bortforpagtet, indtil han var gammel nok
til at overtage driften. Dette skete senest 1709.
Hans Bugge giftede sig med Elisabeth Dyssel, der kom fra en
velhavende familie. Parret bosatte sig ikke på Haven, der på det tidspunkt var
stærkt forfalden, men valgte i stedet den nordjyske herregård Bøgsted. Elisabeth
Dyssel overlevede både Hans Bugge og deres eneste søn. Derfor blev arven efter
hende i 1769 delt blandt fjernere slægtninge. Haven gik dog til Niels Bentzen
Jespersen, der var Elisabeth Dyssels ven og rådgiver.
Bentzen Jespersen døde i 1774, hvorfor Haven på en auktion
blev købt af gårdens tidligere forpagter Christian Meyling. Efter han i 1801
måtte sælge gården på grund af økonomiske vanskeligheder, havde Haven en række
skiftende ejere frem til midten af 1800-tallet, hvor den danske økonomi og vilkårene
for landbruget forbedrede sig.
I 1844 blev gården købt af Niels Andreas Undall, som opførte
en ny hovedbygning. Sønnen C. L. Undall solgte i 1908 gården til P.
Christiansen, der udparcellerede gården og oprettede afbyggergårdene Vester og
Sønder Haven. Herregården havde herefter skiftende ejere.
I år 2013 var Haven ejet af Laila Koustrup Christensen og
Søren Bernhard Christensen.
Ejere af Haven
(
-1560) Kronen
(1560-1565) Otte Knudsen Rud
(1565-1576) Pernille Oxe
(1576-1589) Knud Ottesen Rud
(1589-1623) Peder Munk
(1623-1642) Sofie Pedersdatter Brahe
(1642) Otte Pedersen Brahe
(1642-1666) Manderup Brahe
(1666-1672) Birgitte Nielsdatter Trolle
(1672- ) Hans Pedersen Holst
(
-1684) Anne Jørgensdatter Hald gift 1) Holst, 2) Jensen
(1684-1689) Peder Jensen
( - ) Beate Sofie Hansdatter Holst,
gift Bugge
( -1695) Henrik Lauridsen Bugge
(1695-1759) Hans Henriksen Bugge
(1759-1763) Arnoldus Dyssel Bugge
(1763-1769) Elisabeth Bugge
(1769-1770) Boet efter Elisabeth Bugge
(1770-1774) Niels Bentzen Jespersen
(1774-1775) Else Katrine Kjeldsen
(1775-1801) Chr. Pedersen Meyling
(1801-1823) Jens Jørgensen Gleerup
(1823-1824) Boet efter Jørgensen Gleerup
(1824-1828) Lars Gleerup
(1828-1837) Peder Thøgersen Mollerup
(1837-1844) Chr. Mollerup
(1844-1892) Niels Andreas Undall
(1892-1897) Henrikke Louise Katrine Gleerup
(1897-1907) Caspar Laurids Undall
(1907-1908) P.A. Hansen
(1908-1913) P. Christiansen
(1913-1914) Chr. Peen
(1914-1921) Skiftende ejere
(1921-1942) Anton P. Olesen og hustru
(1942-
) J.G og J.B. Christensen
(2011-20xx)Laila Koustrup Christensen og Søren Bernhard
Christensen.
Haven er en herregård beliggende i Hørby Sogn, Dronninglund
Herred, Hjørring Amt, var i første halvdel af 1500 tallet en bondegaard (Hafvende),
I 1560 erhvervede Otte Knudsen Rud til Møgelkær (døde 1565) kronens rettighed
til Haven, som derefter blev lagt under Sæbygaard, og Otte Rud eller en af de
efterfølgende ejere må have forhandlet sig selv til ejendomsretten til gården,
hvorved den blev en almindelig fæstegård. Otte Ruds enke Pernille Oxe (døde 1576)
og sønnen Knud Ottesen Rud solgte i 1589 Sæbygaard med underliggende gods til
Rigsråden Peder Munk (Lange) til Estvadgård, han brugte senest fra 1622 selv
avlingen til Haven og udvidede betydeligt gården. Efter hans død i 1623 besad
enken Sofie Pedersdatter Brahe Haven til sin død i 1642, da tilfaldt gården
hendes Broderen Otte Pedersen Brahe til Krogholm, og siden dennes søn Manderup
Brahe til Torbenfeldt, som i 1662 bortfæstede til en bonde og bygningen "var
ikke anderledes end en ringe præstegård og fluks forfalden". Efter
Manderup Brahes død i 1666 solgte enken Birgitte Nielsdatter Trolle, senere
friherreinde af Brahetrolleborg i 1668 Sæbygaard, men bortforpagtede en kort
tid Haven, indtil hun i 1672 skødede den med en del fæstegods til ridefoged på Asdal,
Hans Pedersen Holst, der af rentekammeret fik godkendt, at Haven (1688: 22,45
(24,35) tdr. hartk. m. 165 tdr. land under plov) var en gamle adelig sædegård.