Sønder Elkær er oprindeligt en adelig sædegård, hvis
historie kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1300-tallet.
Hovedbygningen brændte i 1887, hvorefter et nyt tofløjet
anlæg blev opført i nygotisk stil.
Gården blev i slutningen af 1800- tallet hjemsted for den
berømte 'Elkær-stamme', som var jysk malkekvæg af en høj kvalitet.
Sønder Elkær
Elkærvej 105
9381 Sulsted
Region Nordjylland - Aalborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Steen Reventlow-Mourier
Godsets størrelse: 501 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Bjørum
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning, som brændte i 1887, bestod af to
lave fløje. Den ene var af egebindingsværk og bygget på fundamenterne af en
endnu ældre middelalderlig borggård, som var bygget af munkesten på en
kampestenssokkel. Den anden fløj var den såkaldte kirkefløj, som var opført i
røde munkesten på en kampestenssokkel.
Efter branden i 1887 opførte daværende ejer, Harald Branth,
den hovedbygning, der stadig står i 2013. Den består af en hovedfløj og en
vestlig sidefløj, som begge er i én etage. Stilen er nygotik, og bygningen er
opført i røde mursten med kamtakkede gavle og en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger gårdens avlsanlæg. Anlægget
består af tre store længer, hvoraf den nordlige og vestlige er bygget sammen.
Avlsanlæggets ældste bygninger er opført i slutningen af
1800-tallet. I forbindelse med omlægningen fra studegård til mejerigård lod
Harald Brandt en ny kostald opføre i 1902. Stalden blev yderligere moderniseret
af P. Sørensen, som ejede gården mellem 1929-49. Sørensen moderniserede
samtidig gårdens avlsbygninger og oprettede endvidere en ny ladebygning.
Avlsanlægget er løbende blevet moderniseret og udvidet i det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2013: Ingen af bygningerne er fredede.
Omgivelser
Oprindelig var Sønder Elkær omgivet af voldgrave, men efter
den gamle hovedbygning brændte i 1887, anlagde daværende ejer, Harald Branth,
have og park på ca. 10 tdr. land, hvor det gamle voldsted tidligere havde
ligget. Den senere ejer P. Sørensen foretog en del ændringer under ledelse af
havearkitekt Thomsen og konsulent F. Jensen.
Udover at anlægge have og park omkring Sønder Elkær
etablerede Harald Branth 'Branths plantage' i Hammer bakker.
Ejerhistorie
Sønder Elkær var oprindelig en adelig sædegård og gårdens
historie kan føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet. Ejeren var på
daværende tidspunkt Niels Olufsen Bildt, der var landets drost, dvs. kongens
øverste rådgiver.
I 1310 overdrog Bildt Sønder Elkær til Kronen. Gården blev i
begyndelsen af 1320'erne ejet af Jon Aagesen, hvis søster, Gunner Aagesdatter
bragte den til sin mand, Johannes Palnesen Munk i 1325. Hvorfor Munk afhændede
gården, vides ikke med sikkerhed, men ifølge et vidneudsagn fra 1327 skete det
mod hans vilje.
Fra 1330 og mere end hundrede år frem havde medlemmer af
adelsslægten Banner del i gården. Således boede Brune Erik Eriksen Banner i en
periode på gården, mens han 1419-1426 var lensmand på Aalborghus.
Hans datter Helvig Eriksdatter Banner arvede gården, men
efter hendes død opstod der en langvarig strid omkring gårdens ejerforhold.
Sejrherrerne var formodentlig den magtfulde slægt Gyldenstierne. I hvert fald
var Hilleborg Mogensdatter Gyldenstjerne den næste, der med sikkerhed kan siges
at have ejet gården, hvilket hun gjorde omkring år 1600.
I 1625 købte Sophie Høg Banner gården, som i 1634 blev
overtaget af hendes bror Gregers Høg Banner. Han solgte i 1660 Sønder Elkær til
Eiler Holck, som senere oprettede baroniet Holckenhavn. Holck var i 1655 blevet
gift med Lisbet Høg, som var Sophie og Gregers Høg Banners niece. Da hun døde,
mistede han sin tilknytning til Vendsyssel, og da han senere kom i økonomiske
vanskeligheder, solgte han i 1686 Sønder Elkær til den unge adelsmand Peder
Rodsteen.
Peder Rodsteen solgte imidlertid Sønder Elkær tre år senere
til Kirsten Steensdatter Beck, som også ejede herregårdene Vrå og Hejselt.
Hendes datter Else Elisabeth Rodsteen arvede Sønder Elkær, og da hun døde i
1730, overtog hendes niece Kirstine Birgitte Bille gården.
Kirstine Bille giftede sig med Schack Vitting greve Holck,
og efter hendes død overtog parrets søn Burchard Georg Holck gården. Efter hans
død i 1785 overtog enken Marianne Dorothea Trappaud Sønder Elkær, Vrå og
Gettrupsom, som hun styrede med stor dygtighed.
På det tidspunkt havde 254 bønder og 177 husmænd deres hjem
på og omkring herregårdene, og de leverede det hoveri, der var nødvendigt for
at drive det omfattende godskompleks. Sønder Elkær havde et stort studehold,
hvilket betød, at det var muligt at drive gården intensivt på grund af de store
mængder gødning. Således kunne gårdens jorder allerede omkring 1680 dyrkes fem
år i træk, hvorefter de blot hvilede i tre.
Tre år før sin død solgte Marianne Dorthea Trappaud Sønder
Elkær til den senere amtsforvalter Hans Svanholm. Han bortsolgte omgående
fæstegodset, og allerede to år senere solgte han også hovedgården til godsejer
Peder Thøgersen Mollerup. Sønder Elkær var herefter kendetegnet ved hyppige
ejerskifter indtil 1873, hvor godsejeren Arnold Branth købte gården. Han
bortforpagtede den samme år til sønnen Harald Branth, som fra 1883 blev gårdens
ejer.
Harald Branth var en særdeles dygtig og initiativrig
landmand. Historisk set havde studedriften spillet en stor rolle for gårdens
økonomi, men under Branth blev driften lagt om og man fokuserede i stedet på
mejeridrift, der i disse år var særdeles luktrativ. Under Harald Branths
ledelse fremavlede man på gården den såkaldte 'Elkær-stamme', som var malkekvæg
med en særdeles høj mælkeydelse.
Sideløbende med etableringen af mejeridriften fordoblede
Branth gårdens areal. Da han overtog gården i 1882, omfattede gården 200 tdr.
land, men i løbet af godt 10 år havde han 480 tdr. land under plov, mens selve
kornproduktionen var mere end tredoblet. I kraft af Branths dygtighed og
engagement blev gården i hans tid et af landets mest søgte læresteder og et
såkaldt 'mønsterbrug'.
Efter hans død i 1915 bortforpagtede Harald Branths enke,
Augusta Frederikke Caroline Lund gården til sønnen Carl Chr. Gustav Adolph
Brandt, som overtog den i 1917. Nogle år senere solgte han gården videre til et
konsortium.
I 1927 købte godsejer Th. Isager Sønder Elkær, som han
allerede to år senere solgte videre til godsejer P. Sørensen. I 1949 arvede
sønnen K. Rafn Sørensen gården, og den blev på familiens hænder indtil 1969.
I 2011 er gården ejet af Steen Louis Reventlow-Mourier.
Ejerrække
(1300-1310) Niels Olufsen Bild
(1310-1322) Kronen
(1322-1325) Jon Aagesen
(1325-1325) Gunner Aagesdatter, gift Munk
(1325-1359) Johannes Palnesen Munk
(1327-1330) Niels Palk
(1327-1327) Erik Nielsen Gyldenstierne
(1327-1355) ?
(1355- ) Kronen
( -1360) Brune Erik Banner
(1360-1406) Erik Brune Banner
(1406-1443) Brune Erik Eriksen
(1443-1469) Helvig Brunesdatter Banner, gift Rosenkrantz
(1469-1469) Erik Timmesen Rosenkrantz
(1469-1600) Forskellige ejere
(1600-1625) Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne, gift Rud
(1625-1634) Sophie Styggesdatter Høg Banner, gift Reedtz
(1634-1660) Gregers Styggesen Høg Banner
(1660-1686) Eiler Holck
(1686-1688) Peder Rodsteen
(1688-1719) Kirsten Steensdatter Beck, gift Rodsteen
(1719-1730) Else Elisabeth Frederiksdatter Rodsteen
(1730-1733) Christine Birgitte Bille, gift Holck
(1733-1776)
Schack Vittinghof Holck
(1776-1785)
Burchard Georg Holck
(1785-1788) Mariane Dorothea Detlevsdatter Trappaud, gift 1)
Holck og 2) von der Lühe
(1788-1795) Carl Gottlob von der Lühe
(1795-1805) Mariane Dorothea Detlevsdatter Trappaud, gift 1)
Holck og 2) von der Lühe
(1805-1807) Hans Svanholm
(1807-1818) Peder Thøgersen Mollerup
(1818-1819) Boet efter Johan O. Andersens
(1819-1820)
Severin Glerup
(1820-1853)
Else Cathrine Gleerup, gift Hastrup
(1853-1859)
Hermann Rudolph Hastrup
(1859-1860)
Emma Hastrup
(1860-1867)
Johannes Marius Holmberg Thorlund
(1867-1873)
Sophus Emil Kellermann
(1873-1882)
Hans Jacob Arnold Christopher Branth
(1882-1915)
Harald Branth
(1915-1917)
Augusta Frederikke Caroline Lunn, gift Branth
(1917-1920)
Carl Christian Gustav Adolph Branth
(1920-1925) Konsortium
(1925-1927) M. M. Nielsen
(1927-1929) Th. Isager
(1929-1949) P. Rafn Sørensen
(1949-1969) K. Rafn Sørensen
(1969- ) Steen Louis Reventlow-Mourier