Lerbæk var en lille herregård, som først sidst i 1600-tallet
blev gjort komplet af Otte Arenfeldt.
Hovedbygningen fra sidste halvdel af 1600-tallet er i dag
indrettet som Bed and Breakfast.
Lerbæk (Nordjylland)
Skagensvej 195A
9900 Frederikshavn
Region Nordjylland - Frederikshavn kommune
Offentlig adgang: Kun adgang til slotsparken
Ejer: Lerbæk Hovedgård A/S
Gårdens størrelse: 246 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Ellingegaard, Knivholt, Skovsgaard (Jylland), Skaarupgaard
(Nordjylland), Aagaard (Jylland)
www.sportsrideklubben.dk - 98 42 39
88
Hovedbygning
Hovedbygningen på Lerbæk består af en enkelt rektangulær
fløj med hvidpudsede mure ovenpå en sokkel af skårne kampesten. På murene kan
stadig ses det gamle egebindingsværk, som bygningen oprindeligt stod i.
I hver ende står hovedbygningen i en etage, mens
midterpartiet er forhøjet til to etager. Midt for sidder et indgangsparti med
trappe, der stikker ud fra selve bygningen. Taget er i rødt tegl, og under
dette hænger små profilerede knægte ud fra muren, mens gavlene er halvvalmede,
hvilket betyder, at taget ikke er ført helt ned over gavlen. Rundt om bygningen
lå tidligere en voldgrav, som dog ikke blev anlagt til forsvar, men for at
symbolisere skellet mellem fri og ufri.
Bygningen blev opført i sidste halvdel af 1600-tallet,
muligvis i 1677, i en enkelt etage og af egebindingsværk med små profilerede
knægte under tagskægget. Den enkle, rektangulære længe har halvvalmede gavle,
og midterpartiet er omkring 1800 forhøjet og murene er glatpudset. Noget senere
er der midt for gårdsiden tilføjet et indgangsparti med trappe. Et par døre med
knækkede profilkarme fra 1700-tallet er bevaret. Lerbæk Hovedgård er på 246 hektar
Omkring 1800 blev midterdelen af fløjen hævet til to etager,
ligesom murene blev glatpudset og gjort hvide. Senere end dette blev
indgangspartiet med dets ur over døren tilføjet.
Hovedbygningen er indrettet som et mindre selskabs- og
konferencehotel.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen ligger flere moderne avlsbygninger
fra 1900-tallet. Nærmest hovedbygningen ligger et større trelænget anlæg, mens
der længere mod øst for dette ligger to fritliggende bygninger.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med middel til lav bevaringsværdi.
Omgivelser
I 1774, da Jørgen Braegaard overtog Lerbæk, var der to
smukke haver ved hovedbygningen.
Lige vest for Lerbæk ligger Lerbæk Skov, ligesom der også
ligger en golfbane lige vest for gården.
Ejerhistorie
I 1400-tallet blev Lerbæk ejet af slægten Gyldenstierne.
Lerbæk var formentlig en avlsgård eller en almindelig bondegård under den
nærliggende herregård Ellinggaard. Den første kendte ejer, Mourids Nielsen
Gyldenstierne, ejede desuden det store gods Aagaard, mens hans øvrige
besiddelser blev bestyret af fogeder eller adelige forpagtere. Mourids Nielsen
var en kendt mand på den tid, og han var både medlem af rigsrådet og han var
lensmand, altså bestyrer af et kongeligt len. Mourids Nielsen Gyldenstiernes
datter, Anne Gyldenstierne, arvede gården efter hans død, og Lerbæk gik efter
hendes død videre i arv til sønnen Mourids Olufsen Krognos.
Mourids Olufsen Krognos var ligeledes en fremtrædende mand,
og Lerbæk forblev en mindre ejendom i hans store godsbesiddelser. I 1550 arvede
sønnen Oluf Mouridsen Krognos godset. Han solgte Ellinggaard fra, men beholdt
Lerbæk. Senere opstod en strid om ejendomsforholdene til en eng, som ejerne til
hhv. Ellinggaard og Lerbæk begge gjorde krav på.
Mourids Olufsen Krognos blev gift i 1572 med Frederik II's
ungdomskærlighed, Anne Hardenberg, men han døde året efter. Arvingerne efter
ham kunne ikke bliv enige om skiftet efter ham, da han ingen børn havde
efterladt, men Lerbæk endte med at blive overtaget af fætteren Mourids
Podebusk. Denne var kendt som en grisk og stridig person, som bl.a. fik en
advarsel af kongen for at komme i for mange retssager.
I 1593 døde Mourids Podebusk, og Lerbæk kom derefter til
Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller nær Vejle, som var gift med Mourids'
datter, Gisele Mouridsdatter. Hun døde i 1619 og han i 1621, hvor han efterlod
sig en enorm gæld.
Lerbæk blev solgt til Sten Rodsteen, som kun klarede sig en
smule bedre. Lerbæk var i hans ejertid pantsat hele fire gange, men det
lykkedes dog Sten Rodsteen at lade gården gå i arv til sine arvinger. Lerbæk
var nu en hovedgård, men havde dog kun få fæstegårde under sig - i 1658 blev
fæstegodset opgjort til beskedne 23 tønder hartkorn, hvilket svarede til 3-4
gennemsnitsgårde.
Sten Rodsteen boede på Lerbæk, som dog fortsat blot bestod
af en simpel hovedbygning. Hans søn, Jens Rodsteen, blev eneejer i 1666, da han
ved det endelige skifte to år efter faderens død fik overdraget Lerbæk. Jens
Rodsteen var officer i flåden og blev senere viceadmiral. Under Skånske Krig
(1675-79) deltog han i søslaget i Køge Bugt. Ud over Lerbæk giftede han sig
også til Hovedstrup herregård, som han ombyggede og omdøbte Rodsteenseje. For
Lerbæk forøgede han fæstegårdene til 58 tønder hartkorn - stadig en beskeden
herregård.
Herremanden på den nærliggende herregård Knivholt, Otte
Arenfeldt, købte Lerbæk i 1689. Han sørgede for at oprette sin nyerhvervelse
som komplet herregård, da han tilkøbte mange fæstegårde, som blev lagt under
Lerbæk. En komplet herregård skulle have mindst 200 tønder hartkorn fæstegårde
tilknyttet, hvorefter herregården kunne opnå en række privilegier, bl.a. den
eftertragtede skattefrihed på herregårdens egne marker.
Otte Arenfeldts blinde søn Sten Hohendorff Arenfeldt arvede
Lerbæk i 1720, og efter hans død i 1739 blev gården solgt på auktion sammen med
gården Skaarupgaard. Begge blev købt af Niels Sørensen Wiirnfeld, der var
landsforvalter på Læsø. Lerbæk kom herefter til hans to sønner, men moderen
købte Lerbæk tilbage i 1773. Hun døde dog samme år, som hun overtog Lerbæk.
På auktion 1774 købte Jørgen Braegaard gården, som på dette
tidspunkt havde en stor besætning af både køer, heste og får. I en indberetning
ca. 10 år efter overtagelsen beskrev Jørgen Braegaard fæstebøndernes vilkår i
meget dystre vendinger. I 1792 solgte han Lerbæk igen til Marcus Gøye
Rosenkrantz.
Han begyndte at frasælge fæstegårdene til bønderne, som
dermed kom til at eje deres egen gård. Især i Nord- og Vestjylland overgik
omkring år 1800 en stor del af fæstegårdene til selveje. Lerbæk bestod nu af
selve hovedgårdens bygninger og jorder, som Marcus Gøye Rosenkrantz
videresolgte nogle år senere.
I løbet af 1800-tallet havde Lerbæk en lang række
forskellige ejere, inden gården i 1922 blev købt af Christian Nielsen, som i
1953 overdrog gården til sin søn.
I 1994 dannedes Lerbæk Hovedgård A/S, der har indrettet et
mindre selskabs- og konferencehotel med otte værelser i Lerbæks fredede
hovedbygning.
Ejerrække
1466 – 1490 Mourits Nielsen Gyldenstierne
1490 – 1545 Anne Mouritsdatter Gyldenstierne
1545 – 1554 Mourits Olufsen Krognos
1554 – 1573 Oluf Mouritsen Krognos
1574 – 1593 Mourits Podebusk
1593 – 1621 Otte Christoffer Rosenkrantz
1621 – 1664 Steen Rodsteen
1664 – 1689 Jens Rodsteen
1689 – 1720 Otte Arenfeldt
1720 – 1739 Sten Hohendorff Arenfeldt
1739 – 1762 Niels Sørensen Wiirnfeldt
1762 – 1768 Frederik Nielsen Wiirnfeldt
1768 – 1773 Jacob Severin Nielsen Wiirnfeldt
1773 – 1774 Ida Marie Gesmell
1774 – 1792 Jørgen Braegaard
1792 – 1795 Marcus Gjøe Rosenkrantz
1795 – 1816 Søren Braegaard
1816 – 1820 Christian Frederik Møller
1820 – 1827 Mads R. Bang
1827 – 1835 Nationalbanken
1835 – 1839 Daniel Poppe
1839 – 1840 Carl Frederik Martens
1840 – 1877 Magnus von Buchwald
1877 – 1880 Anna Sophie Angelique von Buchwald (grevinde
Scheel)
1880 – 1886 Frederik (Frits) Henrik Buchwald
1886 – 1909 Frederik Jacobsen
1909 – 1909 Johannes Kjærgaard (til et konsortium, som solgte
til M. Jørgensen,
der
solgte til Løvenskjold)
1910 – 1913 Herman Løvenskjold
1913 – 1917 Esben Kjær
1917 – 1918 M.P. Holm
1918 – 1922 Steen Giebelhausen
1922 – 1923 Købmands og Haandværkerbanken i Aarhus
1923 – 1953 Christian Nielsen
1953 – 1984 E. Bøggild Nielsen
1984 – 1994 Poul Navne Petersen
1994 – Lerbæk
Hovedgård A/S