● Region Nordjylland - Frederikshavn kommune
● Adresse: Dybvadgårdsvej 8, 9352 Dybvad.
● Ejer: Helge Hansen
● landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning
● 140 ha, 126 ha er bortforpagtet
● Årstal
Dybvad blev en herregård i midten af 1600-tallet. Dybvad har
i en længere periode delt ejer med herregården Knudseje.
De nuværende bygninger er alle opført i det 20. århundrede.
Dybvads avlsbygninger danner rammen om to større gårdspladser.
Hovedbygning
Dybvads stuehus er bygget i år 1963 i én etage. Stuehuset er
opført i gule sten og belagt med et rødt tegltag. Hovedbygningen
er ikke fredet.
Andre bygninger
Dybvads avlsbygninger ligger vest for stuehuset. Anlægget er
firelænget, og det indrammer en stor gårdsplads.
Avlsbygningerne er opført i 1908 og restaureret i 1978. De
er hvidkalkede og har rødmalede porte. Bygningerne er belagt med sort
skifertag. Midt på avlsanlæggets østlige længe er der opført en kvist i to
etager.
På avlsanlæggets østlige side ligger der i forlængelse af
dets nordfløj endnu en bygning.
Denne bygning er opført i 1903, og den danner sammen med
avlsanlæggets østlige længe og Dybvads stuehus rammen om endnu en gårdsplads.
Bygningen er opført i ét stokværk, den er hvidkalket og
belagt med skifertag. Den bruges til beboelse og er restaureret i 1988.
Avlsbygningerne er ikke fredede
Omgivelser
På Dybvads nordside er der anlagt en stor have. Haven ligger
i forlængelse af stuehuset, og den indrammes af en mindre skov. Der er både
linde- og kastanjealléer på ejendommen.
Historie
Dybvad hørte formentlig til Børglum kloster i middelalderen.
Gården, sandsynligvis en bondegård, blev inddraget under Kronen ved
gennemførelsen af reformationen i 1536.
Dybvad blev byttet (mageskiftet) fra den danske konge til
Karen Krabbe i 1578. Frederik II (1534-1588) var efter sin tronbestigelse i
1559 gået i gang med at samle krongodset i områder i Midt- og Østjylland, såvel
som i Nordsjælland og på Møn og Falster. Da kongen ikke måtte købe adelens
gods, byttede han i stedet det gods, som han havde i andre dele af landet, med
adelen i de såkaldte mageskifter. Samlingen af krongodset gav den danske konge
mange økonomiske og administrative fordele. Meget af det nordjyske krongods kom
på denne måde til adelen, heriblandt Dybvad.
Dybvad indgik i et større mageskifte, og gården indgik
herefter som en del af Voergaards betydelige godsrigdomme. Dybvad menes at være
oprettet som herregård under Jørgen Arenfeldts ejerskab i midten af
1600-tallet. Hans datter, Ellen Arenfeldt, arvede Dybvad i 1661, og bragte den
ved ægteskab til Manderup Parsberg. Efter hans død solgte Ellen Arenfeldt
gården til Otte Skeel.
Otte Skeel var meget glad for sin niece Ida Sophie Skeel, og
han forbigik derfor sin søn, Ove Skeel, og overlod Dybvad til niecen. Ida
Sophie Skeel var gift med Christian Reedtz, som i forvejen ejede Børglum Kloster
og herregården Boller. Ægteparret klarede sig dårligt økonomisk, men det
lykkedes dem at beholde Dybvad indtil år 1704, hvor de begge døde. Ove Skeel
kom da i besiddelse af Dybvad, men solgte straks gården til de forrige ejers
datter, Sophie Reedtz.
Dybvad var på dette tidpunkt blevet forenet med herregården
Knudseje og de to gårde forblev under samme ejere i løbet af 1700-tallet.
Omkring midten af århundredet kom gårdene til slægten Gleerup, hvor de forblev
i knap hundrede år. I 1813 skiltes Dybvad og Knudseje, da to brødre hver
overtog en gård. Dybvad gik til Lauritz Gleerup, og ved auktionen over hans
enkes dødsbo i 1837 blev gården solgt til Adolph Nicolaj Winkel. Først herefter
blev hoveriet afløst og fæstegodset frasolgt.
Dybvad var i en lang årrække forpagtet af sønnen, Janus
Winkel, der blev kendt som en dygtig landmand og indførte mange af 1800-tallets
driftsforbedringer på Dybvad. Det blev dog en anden søn, Søren Winkel, der i
1900 arvede Dybvad. I 1937 solgte Petrus Kabell Winkel gården til Statens
Jordlovsudvalg. Herefter blev Dybvad udstykket i 24 husmandsbrug og én gård.
Den resterende del af herregården blev bortforpagtet til A. Kjærgaard-Jensen,
der senere købte gården. Med overtagelsen i 1956 indrettede Kvægavlsforeningen
for Hjørring Amt en forsøgsgård. Den tidligere hovedbygning blev nedrevet og
erstattet af et uanseeligt stuehus.
Ejere af Dybvad
Hovedgård
(1393-1536) Børglum bispestol
(1536-1578) Kronen
(1578-1586) Karen Krabbe, gift Scheel
(1578-1585) Otto Eriksen Banner
(1586-1604) Ingeborg Skeel, gift Banner
(1604-1608) Skeel og Banners arvinger
(1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt
(1611-1634) Ellen Arenfeldt
(1634-1658) Jørgen Arenfeldt
(1658-1661) Rigborg Lindenov, gift Arenfeldt
(1661-1675) Manderup Parsberg
(1675-1677) Ellen Arenfeldt, gift Parsberg
(1677-1696) Otte Ottesen Skeel
(1696-1704) Christian Reedtz
(1704-1704) Ove Ottesen Skeel
(1704-1733) Sophie Christiansdatter Reedtz og Carl Ferdinand
Stauffenberg
(1733-1745) Jens Pedersen Todberg
(1745-1748) Margrethe Foss, gift Todberg
(1748-1776) Jens Jacobsen Gleerup
(1776-1798) Jørgen Gleerup
(1798-1814) Inger Wadum, gift Gleerup
(1814-1835) Lauritz Gleerup
(1835-1836) Kirstine Lycke, gift Gleerup
(1836-1837) Boet efter Kirstine Lycke, gift Gleerup
(1837-1885) Adolph Nicolaj Winkel
(1885-1900) Oline Hansine Roulund, gift Winkel
(1900-1921) Søren Winkel
(1921-1937) Petrus Kabel Winkel
(1937-1948) Staten
(1948-1956) A. Kjærgaard-Jensen
(1956-
) Kvægavlsforeningen for Hjørring Amt
( -20xx) Helge Hansen
Dybvad Hovedgård beliggende i Skæve Sogn, Dronninglund
Herred, Hjørring Amt er en herregård.
Dybvad var formentlig i middelalderen en landsby, i 1408
omtales en ødegård i Dybvad, som en del af en gave Dronning Margrete i 1393
havde skænket til Børglum bispestol.