Broksø

● Region Sjælland - Næstved

● Adresse: Broksøvej 60, 4160 Herlufmagle. 55 50 12 24.  ww.broksoe.com  

● Ejer: Cathrine Riegels Gudbergsen

● Ikke offentlig, Kan kun ses udefra

● Hovedgården 510 ha, godset 1081ha

● Hovedbygningen er opført 1915-16

Broksø er dannet ud fra to gårde, der som de eneste lå på den lille halvø Spragelse.

Gården var mellem 1657 og 1661 ejet af Kai Lykke, som faldt i unåde hos Frederik III, da denne opdagede et brev, hvori Kai Lykke omtalte dronning Sophie Amalies utroskab.

Broksøs hovedbygning blev opført mellem 1915 og 1916 af daværende ejer Margrethe Post.

Hovedbygningen er et anseeligt, hvidkalket bygværk i to etager opført i grundmur.

Broksø Gods (tidligere stavet Broxøe) ligger i Herlufmagle Sogn i Næstved Kommune, ca. 5 km. øst for Herlufmagle på Sydsjælland.

På en lille halvø i et moseområde lå 2 gårde, der i ca. 1657 blev slået sammen til en hovedgård af Frans Lykke fra Gisselfeld.

Gårdens bygninger er overvejende af nyere oprindelse. Hans Vilhelm Riegels har opført flere ny avlsbygninger, og hovedbygningen lod Amalie Margrethe Hansen bygge i 1915 –16 ved arkitekt G.B. Hagen.

Den er et anseligt bygværk, tydeligt nok opført med gamle herregårdsanlæg som forbillede, men både på afstand og nærmere ved skønner man hurtigt, at det er en Pastiche. Den afløste en gammel bindingsværksbygning, efter sigende bygget af Otto Krabbe, der lod gården flytte fra det sted, Frans Lykke havde lagt den, til pladsen nærmere ved Susåen.

Hans Vilhelm Riegels købte i 1931 Broksø Gods, og det overgik i 1972 til datteren Charlotte Riegels Hjorth, og senest i 2003 gik det videre til Cathrine Riegels Gudbergsen.

Godset er i dag på 1090 hektar med Jeppegård, Vangsgård og Konradsfeld, hvoraf 280 er skov, mose og enge. Konradsfeld med gårdene Præstholmslund og Henriksdal på i alt 450 hektar blev købt i 2007 og blev derved en del af Broksø Gods.[

Hovedbygning

Broksøs hovedbygning blev opført mellem 1915 og 1916 under Margrethe Posts ejerskab. Bygningen, der er tegnet af arkitekten G. B. Hagen, har det gamle herregårdsanlæg som forbillede. Det er et anseeligt, hvidkalket bygværk i to etager opført i grundmur. I begge hjørner ned mod haven er der opført to tårne, mens indgangen mod gårdspladsen prydes af en stor trappeopgang.

Den nuværende hovedbygning afløste en gammel bindingsværksbygning i en etage, som formentlig var opført af Otto Krabbe i starten af 1700-tallet. Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Andre bygninger

Avlsbygningerne stammer fra forskellige perioder. De ældste bindingsværkshuse er fra omkring 1850, men også Frederik Vilhelm og Margrethe Post opførte i begyndelsen af 1900-tallet nye avlsbygninger. I 2013 hører der 15 huse under Broksø, og det er bl.a. muligt at leje en af de gamle bindingsværkshuse. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Broksø ligger lige ned til Holmegaard mose. Der hører endvidere en stor have samt en gammel lindeallé til gården. Flere steder på grunden findes gamle stengærder.

Flere danske digtere såsom Christian Winther og Karl Gjellerup har brugt Broksø som udgangspunkt for at beskrive egnens smukke natur.

Historie

Broksø bestod i midten af 1600-tallet af to bondegårde, som lå på den lille halvø Spragelse i et moseområde. Frans Lykke ejede allerede den ene af gårdene, da han omkring 1650 købte den anden gård af Ida Daa. Han lagde herefter de to gårde sammen, som han gav navnet Broksø - opkaldt efter sin hustru, Elisabeth Brok.

Frans Lykke og Elisabeth Broks søn, Kai Lykke, overtog i 1657 Broksø sammen med en større arv, der bl.a. også talte herregårdene Gisselfeld og Rantzausholm. Kai Lykkes tid på Broksø blev dog kort. Et brev fra 1661, hvori han omtalte dronning Sophie Amalies utroskab, faldt i Frederik III's (1609-1670) hænder. Som straf skulle Kai Lykke betale en stor sum penge for sine fornærmelser, hvilket han imidlertid ikke kunne. Han flygtede derfor til Sverige, hvorefter han blev dømt for majestætsfornærmelse og frakendt al ære, liv og gods. Broksø blev herefter overtaget af Kronen, mens Kai Lykke først fik lov til at vende tilbage fra sin landflygtighed 24 år senere.

Gisselfeld, som Broksø hørte under, blev herefter overdraget til kronprinsen, den senere Christian V (1646-1699). Nogle år derefter blev Broksø dog sammen med ti andre gårde lagt under herregården Holmegaard, som Kronen havde erhvervet i 1662. Det lader til, at Broksø på dette tidspunkt var en almindelig bondegård.

I 1670 skænkede Frederik III Holmegaard og gods til sin tidligere kammerpage, Otto Krabbe. Det var under hans ejerskab, at Broksø blev ophævet til herregård. Otto Krabbe var yderst vellidt af Frederik III, hvilket fortsatte under hans efterfølger, Christian V. En af Christian V's første handlinger var således at udnævne Otto Krabbe til kammerherre, som var en titel, der blev givet til fremtrædende embedsmænd med adgang til kongens kammer. Otto Krabbe forlod dog hoffet få år efter, da han blev udnævnt til amtmand over bl.a. Tryggevælde.

På Broksø blev Otto Krabbe siddende helt indtil sin død i 1719, hvorefter enken Birgitte Skeel overtog gården. Ved hendes død i 1737 arvede Otto Krabbes niece, Birgitte Restorff, både Holmegaard og Broksø. Hun giftede sig samme år med Knud Trolle, som i forvejen ejede Møllerup og Bjørnholm. Efter hans død i 1760 overgik Holmegaard og Broksø igen til Birgitte Restorff.

Ved Birgitte Restorffs død i 1790 overtog niecen Margrethe Elisabeth Restorff Holmegaard og Broksø, som bragte gårdene til sin mand, Peder Lasson von Post.

Slægten Post blev på Broksø i de næste 125 år med undtagelse af en enkelt afstikker til Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, der i 1801 købte gården af Peder Lasson von Post. Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe solgte dog allerede Broksø tilbage til slægten Post året efter. Her købte Peder Lasson von Posts tredje søn, Carl Ludvig Post, gården tilbage.

Først i 1925 solgte Margrethe Post Broksø til en ejer uden for familien.

Siden 1931 har Broksø været i slægten Riegels eje og drives i 2013 som landbrug.

Ejere af Broksø

(      -1657) Frans Lykke

(1657-1661) Kai Lykke

(1661-1670) Kronen

(1670-1719) Otto Krabbe

(1719-1737) Birgitte Skeel, gift Krabbe

(1737-1737) Birgitte Restorff, gift Trolle

(1737-1760) Knud Trolle

(1760-1790) Margrethe Elisabeth Restorff gift von Post

(1790-1801) Peder Lasson von Post

(1801-1802) Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe

(1802-1845) Carl Ludvig Post

(1845-1878) Hofjægermester Peter Frederik von Post

(1878-1911) Frederik Vilhelm Post

(1911-1920) Amalie Margrethe Hansen gift von Post

)1920-1925) Peter Rudolph Henrik von Post/Edgar Valdemar Emil von Post/Knud Trolle von Post

(1925-1926) K. Ekstrøm

(1926-1926) C. Madelung

(1926-1926) H. Madelung

(1926-1931) Peter Madelung

(1931-1972) Hans Vilhelm Riegels

(1972-2003) Hofjægermester Charlotte Riegels Hjorth

(2003-20xx) Cathrine Riegels Gudbergsen

Udvidet historie

Broksø er kendt fra Christian Winthers digtning, gården lå i synsfeltet den sommermorgen, han som lille dreng første gang fik øjnene opladt for skønheden i sin hjemstavns natur, da han første gang så det billede, han siden fæstnede i de kendte strofer:

Hvor fensmark hæver sit kirketelt
med den røde top imod sky
og smiler over Gisselfeld
og til Vester-Egede by,
ned til Mosen, hvor tørvene gro
til Broksø bag skovens hang.

Også en anden dansk digter, Karl Gjellerup, har givet sit stemningsmaleri af Holmegaards mose: ”når senere månen kommer op, da tror man at se udover en stor, hvid sø, hvis fjerne bredder flyder ud i natteskygge, og af hvilken Broksø skov rager op som en mørk aflang ø”

Det var da også beliggenheden der allerede i det 17. århundrede der tiltalte ridefogden på Gisselfeld, så han skrev i rosende vendinger: ”såfremt hjælpe mig Gud, jeg ikke ved nogen ejendom og lystelig herlighed udi Sjælland til 2 gårde, som til disse to”, skrev han i 1647 til sin hustru Lisbet Brock.

Frans Lykke kom i besiddelse af begge gårde på Spragelse Ø, som stedets gamle navn var, allerede fra Middelalderen.

Første gang findes stedet nævnt i et gammelt tingsvidne. 1475 var "en beskeden mand Mathis Olavsen på Herlufmagle sognestævne og skød på faders og moders, som var Olaf Nielsen og Valborg Olafs, som i Spragelse Ø døde, og sit og sin hustrus og sine børns skel, og om de havde der så levet, at han måtte skyde deres skel og sit eget ind blandt Dannemænd" Altså Mathis Olavsen skulde have en slags Vandelattest, og "12 Dannemænd vidnede derpå, at hans forældre, ham selv og hans familie, levede i Hellev sogn, Nat og dag, i mørke og lys, som menløse Dannefolk” .

Dette er det ældste vidensbyrd om Spragelse Ø er altså tillige et bevis på de første kendte beboeres hæderlige Vandel.

Om de to bøndergårde på øen ved man ellers ikke noget før i det 17. århundrede. Oprindelig har de vel tilhørt samme herskab, men nu var de altså skilt ad, hver under sit. Når fru Lisbet Brock bifaldt sin ægtefælle til at købe den omtalte gård, var det fordi hendes farmor og vistnok også hendes fader Eske Brock til Vemmetofte havde besiddet den. Der går dog noget tid inden Frans Lykke får købet bragt i stand, købekontrakten med Fru Ide Daa blev først oprettet i 1649, og først året efter får Frans Lykke skødet på gården. Dens pris var 1500 Rdlr., og landgilden kunde vurderes til 23 Tdr. Htk. Hvortil kom 100 svins olden. Frans Lykke lagde de to gårde på Spragelse Ø sammen til en, den blev drevet som en bondegård, men han omdøbte den og gav den sin Hustrus familienavn, så den kom til at hedde Broksø.

Den var endnu så langt fra et mere fremtrædende brug, at den regnedes til Gisselfelds snævrere tilliggende, under gården takst, og efter Landgilden og skoven sat til 57½ Td. Htk, da den på skiftet i 1657 efter Frans Lykke og hans hustru sammen med Gisselfeld tilfaldt sønnen Kai Lykke. Broksø var naturligvis kun en ubetydelig og ringe del af hans arv, men hans letsindige påstand om dronningen, at han anså rygtet om hendes utroskab for troværdigt, førte til han domfældelse og henrettelse samt konfiskation af hans godser. De blev nu kronens ejendom, og Gisselfeld blev givet til kronprinsen, den senere Christian V. Nogle år derefter blev 11 gårde i Toksværd, Tvede og flere byer, tillige med Broksø gård lagt fra Gisselfeld og under Holmegaard, som kongen havde erhvervet i 1662. Og Broksø fulgte med da Frederik III året 1670 skænkede Holmegaard og godt til sin tidligere kammerpage Otto Krabbe. Det var ham der endelig gjorde Broksø til en fri Hovedgård.

Efter ansøgning fik han i 1675 fri hovedgaardstakst til Broksø og ovenikøbet Julebæk by med dens ca. 50 Tdr. Htk. Denne landsby der ligger i nogen afstand fra Broksø gård, blev ikke lagt ind under denne, som stadig ikke var nogen særlig besiddelse, en liden Ladegaard, kaldte Otto Krabbe den selv, i 1699, og dens avl påstod han oven i købet ringere end mangen anden bondegaards af lige Agerland, ”thi…. Bønderne aldrig pløjer og handler jorden så vel til hove som hjemme hos dem selv”

Den første kendte beboer på Broksø gård var en Thomas Christensen, der var birkefoged på Gisselfeld. Efter hans tid blev gården gjort til Ladegaard, og en Anders Christensen var da ”Lafod”, hvorpå gården atter var bortfæstet til Niels Larsen en 11 – 12 år, indtil den igen blev Ladegaard med Anders Sørensen som Ladefoged. I hans tid var der også ”en hollænder” på Broksø, som havde en besætning på 50 køer, der ”gik i kohaven”. Om størrelsen af gårdens tilliggende bøndergods synes der ikke at foreligge opgivelser fra begyndelsen af 18. århundrede, idet Holmegaards jordbøger, kun anfører det samlede gods til begge gårde, men det bemærkes, at der var lagt meget mere gods under Broksø end de 200 tønder, som krævedes til en komplet Hovedgård. Det blev sagt engang under de lange stridigheder om gårdens tiende-frihed.

Fra Gisselfeld, som ejede sognets tiender, blev det nemlig hævdet, at Broksø, trods sin privilegerede stilling stadig skulle svare tiende, og først efter nogle års forløb afgjordes spørgsmålet endeligt til fordel for Holmegaards besiddere. Otto Krabbe døde i 1719, og efter hans enke Birgitte Skeels død i 1737 arvedes Holmegaard og Broksø af hans broderdatters datter Birgitte Restorff. Der samme år giftede sig med Knud Trolle til Møllerup og Bjørnholm, og efter hans død i 1760 besad alle fire gårde. Kammerherreinden Birgitte ejede altså gården i 1785 fra hvilket år den sædvanlige indberetning foreligger. Den skelner dog heller ikke mellem Holmegaards og Broksø tilliggende, men det bemærkes, at der ved Broksø i året 1762 var anlagt en anselig Humlehave på en tønde lands størrelse, så der kunne avles humle både til gårdens eget brug og salg. Bøndergodset var nu i hvert fald ikke mere end 200 Tdr. Htk, idet det alene var de 19 gaardmænd i Skuderløse med deres 147 Tdr. Htk, der i 1770’erne gjorde hoveri til Broksø

Efter Kammerherreindens død 1790 overgik Holmegaard og Broksø til hendes broderdatter Margrethe Elisabeth Restorff, der ægtede Major Peder Lasson von Post, af officersslægt, gammel adel fra Westfalen. Post solgte i 1801 både Broksø og Holmegaard med deres gods til overdirektøren på Gisselfeld, Grev Danneskjold-Samsøe, som imidlertid allerede det følgende år atter afhændede Broksø med bøndergods til Majorens tredje søn, Carl Ludvig Post. Efter hans død i 1845 overgik gården til sønnen, den senere Hofjægermester Peder Frederik Post, der døde 1878, hvorefter gården gik i arv til hans søn Frederik Vilhelm Post, død 1911. Enken Margrethe født Hansen, lod i årene 1915 – 16 den nuværende hovedbygning opføre, men solgte i 1926 Broksø til brødrene Madelung, af hvilke Peder Madelung besad gården til 1926. Derefter overgik den til Hans Vilhelm Riegels.