Sebber Kloster

Sebber Kloster var et benediktinerkloster indtil Reformationen. Herregården har siden 1957 været ejet af familien Tesdorf.

Sebber Klosters hovedbygning nedbrændte i 1959. Klosterkirken er endnu bevaret.

Sebber Kloster

Store Ajstrupvej 25

9240 Nibe

Region Nordjylland - Aalborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Helle Tesdorpf Saunte, Adam Tesdorpf Saunte

www.sebberkloster.dk

Godsets størrelse: 399 ha + andet 39 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Sebber Kloster

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i èn etage. Facaden domineres mod haven af en frontspids i to etager.

Den tidligst kendte hovedbygning omtales på Oluf Brockenhuus' ejertid, hvor der stod en gammel, stråtækt men velholdt hovedbygning.

I 1700-tallet blev der opført et trefløjet anlæg i èn etage. Denne bygning brændte i 1959.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Interior

Sebber Kloster

Andre bygninger

I 1770 blev der opført en trelænget avlsgård i bindingsværk. Store dele af denne avlsgård, hvis længer åbnede sig mod hovedbygningen, brændte i 1835, men to bindingsværkslænger er endnu bevaret.

Avlsanlægget er løbende blevet udbygget i 1900-tallet, men har bevaret sin trelængede struktur.

Fredningsstatus 2013: Ingen af avlsbygningerne er fredet

Tidligere lå vandmøllen Kloster Møller på Sebber Kloster. Møllen, der blev etableret i middelalderen, blev nedlagt i 1820'erne og erstattet af en vindmølle, som blev bygget nord for hovedbygningen i 1827.

Sebber Kloster

Klosterkirken

Klosterkirken ligger nordøst for hovedbygningen. Den blev opført omkring 1268, men har fået sit nuværende udseende omkring 1636, hvor den blev renovereret.

Der har dog ligget en ældre kirke ved klostret, og der kan genfindes rester af dennes romanske mure i det nuværende langhus' venstre gavl.

Sebber Kloster

Kirken består af et langhus med en tresidet afslutning med et kirketårn placeret mod vest og et våbenhus mod nord. Dette våbenhus er den eneste bevarede fløj fra det middelalderlige nonnekloster. Den er bygget i granitkvadre og munkesten. Langhuset er højt og fladloftet, og dets delvist tilmurede vinduer er forskelligt formede og sidder uregelmæssigt. Kirken rummer bl.a. en reliefskåret altertavle fra 1750, alterstager fra ca. 1625, et dåbsfad fra 1575 samt et lille krucifiks fra ca. 1475. Prædikestolen er fra ca. 1600 og lavet af eg med 4 fag.

Flere medlemmer fra Brockenhuus-slægten er begravet i kirken, ligesom tårnrummet tidligere har været begravelsessted for familien Gleerup.

Fredningsstatus 2013: Kirken er fredet.

Sebber Kloster

Ejerhistorie

Det vides ikke, hvornår klostret blev grundlagt, men første gang det blev omtalt, var i kilder fra 1268. Op gennem middelalderen samlede klostret en del gods i nærheden, og i tilknytning til klostret blev der etableret en ladegård, hvorfra godset blev administreret.

Selve klostret var et nonnekloster, men administrationen af det tilstødende gods blev varetaget af en prior, der blev indsat af biskoppen i Viborg og som boede i Priorgaarden. Generelt stod det sidst i middelalderen ofte dårligt til med klostermoralen, hvilket formodentligt også var tilfældet på Sebber Kloster. Således tilkaldte klostret i begyndelsen af 1460'erne en munk fra det holstenske kloster Cismar, som skulle fremme en reform af klostret og dets moral.

I 1528 blev Sebber Klosters gods forlenet til Viborg bispens halvbror Niels Friis, dvs. han overtog driften af klostrets jordtilliggende. Dette var ganske almindeligt i perioden, men nonnerne klagede allerede samme år over, at Niels Friis ikke vedligeholdt klosteret. Taget på søstrenes sovesal var utæt, og deres udkomme fra klostergodset utilstrækkeligt. En kongelig kommission fratog Friis forleningen, men han stod ikke desto mindre for driften af godset endnu i 1536.

Efter Reformationen overgik Sebber Kloster til Kronen, der frem til 1581 forlenede det bort til en række skiftende lensmænd.

I 1581 mageskiftedes, dvs. byttedes, Sebber Kloster til Oluf Brockenhuus, som boede der til sin død i 1608. På hans tid var der tale om et relativt beskedent gods, men de efterfølgende generationer konsoliderede godsets økonomi og forbedrede dets drift. Ikke mindst Margrethe von der Lühe, der overtog driften efter sin mands død i 1634, styrkede godset betragteligt blandt andet gennem en intensiv udnyttelse af fæstebøndernes hoveripligt.

Ved hendes død i 1667 blev godset delt mellem tre af hendes sønner og barnebarnet Sophie Amalie Brockenhuus, men i 1677 blev et andet barnebarn Christoffer Brockenhuus eneejer af godset. I hans tid blev godsets størrelse i 1688, til trods for et stort jordtilliggende, opgjort til kun 22 tønder hartkorn, da godsets jord ikke var af særlig god bonitet (kvalitet).

I 1697 solgte Christoffer Brockenhuus gården til købmanden Anders Madsen Klæstrup fra Ålborg, og gården kom dermed på borgerlige hænder. Jordopkøb og indløsning af pantsat jord gjorde Klæstrupgården til en komplet hovedgård, hvilket betød, at den havde over 200 tdr. hartkorn fæstegods inden for en radius af 15 km fra herregården.

Året efter Klæstrups død i 1707 overtog forvalteren Jørgen Jensen Gleerup Sebber Kloster. Disse to ejere havde et godt ry, men det havde den senere ejer Peder Lund ikke. Lund, der var gift med Gleerups barnebarn, lå ofte i stridigheder med sine naboer, og Jeppe Aakjær beskrev ham som værende "en ualmindelig tingstud der kun rigtig trak vejret i processer".

I begyndelsen af 1800-tallet påbegyndtes under nye ejere frasalget af bøndergods og en del fiskestader, som siden gammel tid havde hørt til klosteret. I 1810 blev Sebber Kloster købt på auktion af Hans Svanholm, hvis efterkommere ejede gården til 1957, hvor den blev købt af P.K. Haaning.

I 2011 var gården ejet af Helle Tesdorpf Saunte og Adam Tesdorpf Saunte.

Ejerrække

(omk. 1268) Benediktiner nonnekloster

(1536-1581) Kronen

(1581-1608) Oluf Brockenhuus

(1608-1616) Else Steen, gift Brockenhuus

(1616-1619) Johan Brockenhuus

(1919-1629) Kirsten Rosenkrantz, gift Brockenhuus

(1629-1634) Jørgen Brockenhuus

(1634-1667) Margrethe von der Lühe, gift Brockenhuus

(1667-1670) Ove Brockenhuus

(1667-1673) Johan Brockenhuus