● Region Nordjylland - Aalborg Kommune
● Adresse: Møllebrovej 2, 9280 Storvorde, 22 78 39 11. . thrane@gudumlund.dk
● Ejer: Christian Thrane
● Forbindelse til Lindenborg
● 50 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1776
I 1789 modtog ejeren af Gudumlund Landhusholdningsselskabets
guldmedalje. Fra 1800 til 1923 indgik Gudumlund i grevskabet Lindenborg.
Kernen i Gudumlunds hovedbygning er opført i 1776. Gårdens
gamle hollænderi er bevaret.
Hovedbygning
I 1776 lod Friedrich von Buchwald anlægge en trelænget
hovedbygning i bindingsværk. Anlægget blev opført i ét plan og i 2013 er stadig
to fløje bevaret.
Hovedbygningen er blevet ombygget i 1972 under Henning
Larsen Thranes ejerskab.
Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter også den
brolagte gårdsplads, haven og alléen, der fører ind til Gudumlund gårdsplads.
Andre bygninger
Friedrich von Buchwald lod i forbindelse med moderniseringen
af Gudumlund opføre en ny avlsgård omkring 1776. Hovedparten af anlægget, der
lå nord for hovedbygningen, brændte i 1892. Et såkaldt "hollænderi"
fra Buchwalds tid er imidlertid endnu bevaret i 2013. Det ottekantede
hollænderi er en selvstændig bygning, der rummede herregårdens mejeri.
Udgravning af tørv har historisk set spillet en stor rolle
for gårdene omkring Lille Vildmose og således også for Gudumlund. Under 1.
verdenskrig, hvor behovet for brændsel voksede, intensiveredes
tørveudgravningen på Gudumlund. I 1917 opførte den daværende ejer, Carl von
Schimmelmann, derfor en tørvelade på Gudumlund. Tørveladen er opført med en
muret underdel og en overdel gjort af tømmer. Taget er beklædt med plader, og
på østgavlen er der placeret luger i murværket. Carl von Schimmelmanns forbogstaver
er at finde i gavlen.
Tørveladen er mod syd forbundet med en kostald opført i
1937.
Tørveladen, hollænderibygningen og kostalden etablerer
sammen med hovedbygningen og to samtidige forbindelsesmure et lukket gårdrum.
Hollænderibygningen og tørveladen fra 1917, såvel som de to
forbindelsesmure opført i 1776 er fredet.
Omgivelser
I Gudumslunds nordlige have med lindeallé ligger et 20 meter
cirkelrundt voldsted omgivet af en bred grav.
Der er fundet murværk derved, og tidligere har et lille tårn
fra tidlig middelalder stået ved voldstedet. Arkæologiske fund er opgravet i
området, som tidligere har rummet flere høje samt en germansk jernaldergrav.
Gudumlunds kanal, som blev påbegyndt af Friedrich von
Buchwald, har efterfølgende fået stor betydning for egnens landbrug pga. dens
udtørring af kærstrækningerne.
Under 1. verdenskrig blev der anlagt en jernbane og en
udlosningshavn i nærheden af Gudumlund for at lette transporten og salget af
den eftertragtede tørv.
Historie
Gudumlund hed oprindeligt Guthum eller Guthumlund. Gården
kendes fra kilder fra Valdemar Atterdags (1321-1375) første regeringsår 1340.
Den daværende ejer, Johannes Ryning, solgte gården til søskendeparret Peder
Ludvigsen Eberstein og Margrethe Ludvigsdatter Eberstein, hvis far var Ludvig
Albertsen, der havde været landets øverste hærfører.
I 1425 blev Gudumlund skænket til Viborg domkapitel af
adelsmanden Niels Slets enke som betaling for sjælemesser i domkirken, og
gården blev derved bispegods. Ved Reformationen i 1536 blev Gudumlund inddraget
af Kronen, og gården blev efterfølgende givet i len til Anne Friis. Hun var en
søster til Viborgbispen Jørgen Friis, der var en arg modstander af
reformationen.
Jens Kaas, der høstede berømmelse for sit forsvar af den
svenske fæstning Elfsborg i Den Nordiske Syvårskrig, købte i 1573 Gudumlund af
Kronen. Kaas og hustruen Margrethe Eriksdatter Langes navne og våbenskjold
findes endnu på to balkoner såvel som på de forreste stole i den nærliggende
sognekirke.
Gudumlund blev i 1674 købt af Wulff von Buchwald, hvis slægt
ejede gården de næste 125 år. Han og hustruen skænkede en alterbog med
sølvbeslag og et graveret fad til sognekirken, som også blev anvendt i
forbindelse med begravelser i familien. Sønnen Frederik overtog gården efter
sin fader. På dette tidspunkt havde Gudumlund besøg af den berømte Christian
Drachenberg, som efter sigende var 108 år gammel på daværende tidspunkt.
Den sidste ejer af Buchwald-slægten, Friedrich von Buchwald,
blev en af gårdens mest betydningsfulde ejere. Han var en oplyst og moderne
mand, som i 1777 overtog en gård i dårlig forfatning. Buchwald gik i gang med
at gennemføre en række reformer af driften, hvor han i tråd med tidens tanker
udskiftede og udflyttede bøndergårdene, hvorved landsbyfællesskabet blev afløst
af bondegårde, der lå på deres egne marker. Han fritog også bønderne for
tiende, ligesom han påbegyndte en afløsning af hoveriet, dvs. det pligtarbejde,
bonden udførte som afgift til jordejeren for brug af fæstegården.
Ydermere regulerede han vandløb, omformede agerbruget,
opførte nye stalde og mejeribygninger, merglede jorden, indførte pløjning med
stude, overrislede enge og dyrkede kær og moser. Hans arbejde sikrede et stort
udbytte og velhavende fæstegårde, og indsatsen sikrede ham i 1789
Landhusholdningsselskabets guldmedalje.
Det stod imidlertid ikke skrevet, at Buchwalds indsats
skulle krones med succes. I 1778 havde han oprettet en gård ved navn
Tiendegaard, hvis beboere blev tiendefri. Rentekammeret, der varetog rigets
økonomiske og materielle anliggender, nedlagde forbud mod oprettelsen af denne
gård og forsøgte at tvinge Buchwald til at flytte de øvrige udflyttergårde
tilbage til landsbyfællesskabet. Dette ville have ruineret Buchwald, men
statens krav blev afvist, eftersom en undersøgelse viste, at alle godsets
bønder var tilfredse med reformerne.
Buchwald forsøgte sig også med anlæggelsen af industri på
herregården. Under regeringens store bevågenhed anlagde han foruden et garveri
også en handskefabrik, et kalkværk og en linnedfabrik. Senere blev også en
blegeplads og hørdyrkning tilknyttet linnedfabrikken, hvor hegling, vævning og
blegning fandt sted, mens spindingen foregik i landsbyerne. Trods statsstøtte
var de mange initiativer dog ikke rentable, og i 1798 måtte han sælge
herregården til Ernst Heinrich von Schimmelmann.
I 1798 overtog Schimmelmann Gudumlund, og han fortsatte
produktionen på gården. Et teglværk, et glasværk, et saltværk, et sæbesyderi,
en kemisk fabrik og en stentøjs- og fajancefabrik blev oprettet, men kun ganske
få initiativer viste sig at være rentable, og de fleste lukkede ned efter
ganske kort tid. Saltværket havde - trods saltets dårlige kvalitet - en vis
succes mellem 1807-14, hvor englænderne blokerede de danske kyster, men også
dette måtte siden lukke. Kun teglværket og kalkbrænderiet var rentable i
længere tid.
I 1800 indlemmede Schimmelmann Gudumlund i grevskabet
Lindenborg, og gården blev senere en forpagtergård. I 1923 overgik grevskabet
Lindenborg til fri ejendom, og Statens Jordlovsudvalg overtog Gudumlund.
Herefter blev 13 statshusmandsbrug oprettet på jorden, og hovedparcellen blev
efterfølgende solgt til Jens Vognsen. Sidenhen blev også denne jord udstykket
til seks ejendomme, og tilbage var kun en mindre bondegård. Tiendegaard, der
var tilknyttet Gudumlund og senere også grevskabet Lindenborg, blev udstykket i
1923.
I 2013 blev gården ejet af Christian Larsen Thrane.
Ejere af Gudumlund
(1345-1354) Johannes Ryning
(1354-1365) Peder Ludvigsen Eberstein og Margrethe
Ludvigsdatter Eberstein
(1373-1386) Niels Johansen Slet
(1390-1393) Johannes Nielsen Slet
(1424-1425) Ida Lydersdatter Holck, gift Slet
(1425-1536) Viborg Domkapitel
(1536-1573) Kronen
(1573-1578) Jens Kaas
(1578)
Margrethe Eriksdatter Lange, gift 1) Kaas, 2) Brahe
(1578-1615) Knud Brahe
(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Lange, gift 1) Kaas, 2)
Brahe
(1622-1656) Mogens Kaas
(1656-1674) Jørgen Mogensen Kaas
(1674-1708) Wulff von Buchwald
(1708-1738) Frederik von Buchwald
(1738-1747) Anne Lassen, gift von Buchwald
(1748-1753) Peder Mathias von Buchwald
(1753-1777) Ida Ilsebe von Bassewitz, gift von Buchwald
(1777-1798) Friedrich von Buchwald
(1798-1831) Ernst Heinrich von Schimmelmann
(1831-1833) Joseph Frederik Carl Schimmelmann
(1833-1885) Ernst Conrad Ditlev Carl Joseph Schimmelmann
(1885-1922) Carl Gustav Ernst Schimmelmann
(1922-1923) Heinrich Carl Schimmelmann
(1923-1924) Statens Jordlovsudvalg
(1924-1926) Jens Vognsen
(1926-1938) P. Pedersen
(1938-1944) M. Kaasgaard
(1944-1957) Laurits Knudsen
(1957-1971) N. P. Nielsen
(1971-2001) Henning Larsen Thrane
(2001-
) Christian Larsen Thrane