Både slægterne Qvitzow og Høeg har ejet Rørbæk, men det er
medlemmer af slægten Engelsted, der især har præget gården.
Efter 1924 blev godset udstykket, og hovedbygningen blev
revet ned.
Rørbæk (Fyn)
Lundevej 1
5540 Ullerslev
Region Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Peter Jann Nielsen, Anne-Marie Holm
Telefon 65 97 22 30
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Risinge, Sandagergaard
Hovedbygning
Både hoved- og avlsbygningen på Rørbæk er opført i starten
af 1900-tallet.
Hovedbygningen, der består af to fløje, er opført i 1902.
Rørbæks tidligere prægtige hovedbygning var opført af
egebindingsværk, hvoraf de ældste dele var fra omkring 1600. Det trelængede
anlæg bestod af en hovedfløj i to etager, der mod syd og øst blev flankeret af
sidebygninger i én etage.
Efter udstykningen af godset blev hovedbygningen revet ned.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1875. Det var
oprindeligt en staldbygning, der senere blev ombygget til funktionærbygning. I
forbindelse med Niels Mølgaards overtagelse af hovedparcellen lod han i 1925
bygningen ombygge til beboelse. Hovedbygningen består af to fløje. En
hovedfløj, der mod gårdspladsen i sydvest karakteriseres af en frontspids, og
en sidefløj, der åbner sig mod haven i nordøst.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nordvest for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. Det er
tre enkeltstående længer, hvis ældste bygning er opført i grundmur i 1866.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Indtil midten af 1700-tallet var Rørbæks ældre hovedbygning
omgivet af grave.
Til Rørbæks have hører en mindre sø, gamle træer og broer.
Ejerhistorie
Slægten Qvitzow stammede fra Tyskland og kom til Danmark i
midten af 1300-tallet. Godt to hundrede år senere blev slægten knyttet til
Rørbæk, da Henning Jensen Qvitzow overtog Rørbæk. Hans besiddelser lå egentligt
på Sjælland, men i kraft af sit ægteskab med Mette Clausdatter Bølle fik han
først skøde på Sandager og senere også på Rørbæk.
Ægteparrets søn Didrik Henningsen Qvitzow arvede Rørbæk i
1535 efter sin fars død. Han var gift med Mette Erikdattter Hardenberg og var
således svoger til den senere rigshofmester Eiler Hardenberg. Under Grevens
Fejde (1534-36) styrede Qvitzow på svogerens vegne Roskildebispens borg
Dragsholm, som han efter Christian III's (1503-1559) sejr måtte overgive borgen
til kongens mænd. Quitzow fik ingen børn, og Rørbæk overgik derfor til nevøen
Henning Jørgensen Qvitzow, som i forvejen besad Sandager.
Trods Didrik og Henning Qvitzows ægteskaber med nogle af de
mest fremtrædende og betydelige fynske slægter - henholdsvis Hardenberg og
Rønnow - markerede ingen af de to mænd sig på den storpolitiske scene. Henning Qvitzow
fik dog en beskeden rolle i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) mellem
Danmark-Norge og Sverige, hvor han fungerede som proviantmester på Fyn.
Henning Qvitzow fik syv børn i sit første ægteskab, men alle
døde som børn. I sit andet ægteskab med Birgitte Rønnow fik han 13 børn, hvoraf
fem døde som børn, mens en sjette søn aldrig hjemvendte fra Frankrig. Af de
resterende børn blev det sønnen Christen Henningsen Qvitzow, der overtog Rørbæk
og også fik del i Sandager.
Christen Quitzow havde studeret i udlandet, men gik forinden
på Herlufsholm Skole, hvor han efter sigende havde friet til Margrethe
Justdatter Høeg, som var i huset hos Birgitte Gøye. Da han vendte hjem fra
udlandet, fandt han og Margrethe atter sammen, og de giftede sig i 1580. Ingen
af parrets børn overlevede forældrene, og efter Margrethe Høegs død overgik
Rørbæk derfor til hendes nevø, Gregers Styggesen Høeg Rørbæk.
Gregers Høeg var gift med Lisbet Markorsdatter Rodsteen, og
parret ejede en række gårde. Høeg kom imidlertid i pengenød, og han måtte
pantsætte flere af sine besiddelser inden sin død. Nordøstfyn, hvor Rørbæk
ligger, blev hærget voldsomt under svenskekrigene, og det var derfor en fattig
gård, som sønnen Jens Høeg overtog efter forældrenes død.
Jens Høeg havde i 1660 deltaget i det rigsdagsmøde, hvor
enevælden blev indstiftet. Trods hans politiske position, var han imidlertid
ikke i stand til at rette op på gårdens økonomisk situation. I 1691 måtte han
opgive, og Rørbæk blev solgt til regimentskvartermester ved den kongelige livgarde
Hans Mortensen Møller.
Med Møllers overtagelse af Rørbæk slutter den gamle adels
tid på Rørbæk, hvorefter borgerlige slægter tog over. Møllers enke, Margrethe
Eilers, overtog gården efter sin mand, men af økonomiske årsager var sønnen
Jens Møller nødsaget til at sælge Rørbæk efter hendes død i 1728.
De nye ejere var Otto Jacobsen og sognepræsten Claus Hansen
Wedel, der købte Rørbæk i fællesskab. Få år efter blev Jacobsen, som
oprindeligt var ridefoged, imidlertid godsets eneejer. Jacobsen, der tog navnet
Engelsted til sig få år før sin død, efterlod Rørbæk til sønnen Maltha Ulrich
Engelsted.
Maltha Engelsted var uddannet landmand og var forpagter på
Glorup. I 1754 blev han udnævnt til kancelliråd, og i 1759 købte han den
nærliggende herregård Risinge, som var en smule mindre end Rørbæk. Efter hans
død styrede enken Elisabeth Birgitte Lund Rørbæk og Risinge, indtil sønnen Otto
Jacob Engelsted blev myndig og kunne overtage gårdene.
Otto Jacob Engelsted sluttede i 1792 en hoverioverenskomst
med sine bønder, herunder de omkring 26 hoverigårde, der hørte under Rørbæk.
Foruden selve fæstegårdene omfattede Rørbæk gods på dette tidspunkt en skov, en
vejrmølle og 51 husmandssteder. Trods overenskomsten blev Rørbæk imidlertid
fortsat drevet ved hoveri indtil 1800-tallet. Engelsted døde i 1820 midt under
landbrugskrisen, og enken Marianne Catrina Wederkinch måtte sælge Risinge, men
overlod Rørbæk til sønnen Maltha Ulrich Engelsted.
Maltha Engelsted døde i 1864, og Rørbæk overgik til hans
barnebarn jægermester Rudolph Henry Maltha Wright-Engelsted. Rørbæks bøndergods
var blevet frasolgt i første halvdel af 1800-tallet, men da Wright-Engelsted
døde i 1894 og overlod Rørbæk til sin enke Cecilie Sophie Amalie Albertine von
Eyben, var gården stadig en anselig ejendom. Efter enkens død i 1913 blev
datteren Frederikke Caroline Rudolphine Cecilie Wright-Engelsted Rørbæks nye
ejer.
Frederikke Wright-Engelsted døde i 1924, og dermed endte
slægtens næsten 200 år lange tilknytning til Rørbæk. Hendes arvinger solgte
gården til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter. Baroniet
Scheelenborg købte en stor del af jordtilliggendet, og ved gennemførelsen af
lensafløsningen i 1925 blev en stor del af denne jord udstykket. Således blev
der oprettet 22 selvstændige husmandsbrug, mens hovedparcellen blev købt af
Niels Mølgaard.
Ejerrække
(1350-1438) Coort Bærend
(1469-1470) Clement Timmesen Maanestjerne
( -1535) Henning Jensen Qvitzow
(1535- ) Didrik Henningsen Qvitzow
( -1569) Henning Jørgensen Qvitzow
(1569-1589) Christen Henningsen Qvitzow
(1589-1603) Just Qvitzow
(1603-1613) Margrethe Justsdatter Høeg, gift Qvitzow
(1613-1675) Gregers Styggesen Høeg
(1675-1691) Jens Gregersen Høeg
(1691-1713) Hans Mortensen Møller
(1713-1728) Margrethe Eilers, gift Møller
(1728-1728) Jens Møller
(1728-1731) Claus Hansen Wedel
(1728-1754) Otto Jacobsen Engelsted
(1754-1762) Maltha Ulrich Engelsted
(1762-1786) Elisabeth Birgitte Lund, gift Engelsted
(1786-1820) Otto Jacob Engelsted
(1820-1826) Marianne Catrina Wederkinch, gift Engelsted
(1826-1864) Maltha Ulrich Engelsted
(1864-1894) Rudolph Henry Maltha Wright-Engelsted
(1894-1913) Cecilie Sophie Amalie Albertine von Eyben, gift
Wright-Engelsted
(1913-1924) Frederikke Caroline Rudolphine Cecilie
Wright-Engelsted
(1924-1924) Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns
Stifter
(1924-1940) Niels Mølgaard
(1940-1949) E. A. Knudsen
(1949-1962) Tinka Knudsen
(1962-1985) Ejvind Knudsen
(1985- ) Morten Laursen
( -2006)
Niels Rasmussen
(2006-2018) Peter Jann Nielsen og Anne-Marie Holm
(2018- ) Annemarie Vejen Lacoppidan og Frederik
Lacoppidan