Klarupgaards historie kan spores helt tilbage til Erik
Klipping, der blev myrdet i Finderup lade i 1286.
Under Grevens Fejde blev Klarupgaard sat i brand, fordi
lensmanden forsøgte at myrde Skipper Clement.
Klarupgaard
Egensevej 155
9270 Klarup
Region Nordjylland - Aalborg kommune
Ejer: Knud Just
www.klarupgaard.com
Telefon: 23 46 21 15
Godsets størrelse: 162 ha + 3 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og restauration
Hovedbygning
Den nuværende hovedfløj er opført i 1700-tallet.
Hovedbygningen består af en hovedfløj med to sidefløje, der
åbner sig mod avlsgården i nord. Alle tre fløje er i én etage og med tegltag.
Gården har en frontspids over indgangen mod nord. Hovedfløjen blev
istandsat omkring 1790, hvor den fik større vinduer og nye døre i den særligt
aalborgske, nyklassicistiske Louis-seize-stil, dvs. med rette linjer, symmetri
og kraftige relieffer i god kvalitet. Bindingsværket har været overkalket, men
kalklaget er senere fjernet igen.
De to nuværende sidefløje er opført mellem 1847 og 1848 og
er i modsætning til hovedfløjen og de tidligere sidefløje opført i grundmur.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis tre fløje
nærmest åbner sig mod hovedbygningen. De tidligere anlæg er brændt flere gange,
og det nuværende anlæg er opført i 1917.
Øst for hovedbygning og avlsgård ligger en række
enkeltstående driftsbygninger opført fra og med 1974 og frem.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Klarupgaards jorder ligger samlet omkring gården i et fladt
terræn. Skoven, der hører til, er primært bøgeskov, blandet med andre slags
løvtræ.
I Klarup kirke bærer alterskranken fra omkring 1725 Heinrich
Rosenauers og hans hustrus initialer. På pulpituret fra ca. 1765 finder man
initialerne fra endnu en ejer, nemlig Christen Christensen og hans hustrus,
såvel som nogle pietistiske malerier. Også en gitterdør fra omkring år 1700
bærer præg af en anden ejer, nemlig Magdalene von Ginchel, der var Thøger
Lassens tredje hustru.
Arnold Branth, der drev Klarupgaard i en lang årrække, er
også begravet på kirkegården.
Ejerhistorie
Klarupgaards historie går tilbage til Erik Klippings
(1249-1286) tid, hvor netop denne konge gav gården til Jakob Nielsen Blaafod.
Blaafod kom senere i strid med Erik Menved (1274-1319), der uretmæssigt
skænkede gården til Viborg bispestol, som den derefter tilhørte indtil
Reformationen.
Som meget andet bispegods blev gården drevet af lensmænd,
hvoraf ikke mindst Bagge Griis bør fremhæves. Klarupgaard var efter sigende en
af de første gårde, som blev brændt af i Grevens Fejde, da vrede oprørsstyrker
i 1534 satte ild på gården. Lensmanden Bagge Griis blev dræbt under angrebet -
angiveligt fordi han havde forsøgt at tage livet af Skipper Clement.
I forbindelse med Reformationen overgik Klarupgaard til
Kronen, der i 1540 mageskiftede, dvs. byttede, gården til Erik Høg Banner.
Via Banners efterkommere gik gården til den kongelige
jægermester Hans Diepholt von Dehn Rothfelser, hvis økonomi dog var så dårlig,
at han var nødt til at pantsætte gårde af flere omgange. Da han døde i 1665,
fik Nicolai kirke i København Klarupgaard i stedet for de penge, kirken ellers
havde til gode hos godsejeren.
Tre år senere blev Klarupgaard solgt videre til familien
Kriesch. Poul Kriesch, der var inspektør ved Børnehuset, overtog senere hele
gården. På grund af pengeproblemer måtte han imidlertid pantsætte gården til
den velhavende Thøger Lassen, som omkring 1685 overtog hele gården. Thøger
Lassen, der var en af periodens mest velhavende mænd, ejede flere store gårde i
Nordjylland og var gift hele tre gange.
I 1705 kom Klarupgaard til Heinrich Rosenauer, der efter
slaget ved Lund i 1676 steg i de militære grader. I 1712 var han nået så vidt
som at blive generalmajor. Efter hans hustrus død blev gården solgt, og den
havde en række skiftende ejere bl.a. til slægten Christensen og den dygtige
landmand Arnold Branth, hvis efterkommere ejede gården i over fyrre år.
Siden 1928 har Klarupgaard tilhørt Just-slægten, og i 2013
blev gården ejet af Knud Just.
Ejerrække
(1259-1285) Kronen
(1285-1300) Jacob Nielsen Blaafod
(1300-1536) Viborg bispestol
(1536-1540) Kronen
(1540- ) Erik Høg Banner
( -1589) Jørgen Eriksen Høg Banner
(1589-1612) Erik Jørgensen Høg Banner
(1589- ) Else
Høg Banner, gift Vind
(1589-1607) Jakob Vind
(1607-1649) Else Høg Banner gift Vind
(1689) Anne Vind, gift von der Rothfelser
(1649-1665) Hans Diepholt von der Rothfelser
(1665-1668) Sct. Nicolaj Kirke i København
(1668-1670) Poul Kriesch' svigerinde
(1668-1685) Poul Kriesch
(1685-1689) Thøger Lassen
(1689-1703) Magdalene von Ginchel, gift Lassen
(1703-1705) Boet efter Magdalene von Ginchel
(1705- ) Hans
Benzon
(1705-1729)
Heinrich Rosenauer
(1729-1736)
Enkefru Rosenauer
(1736- ) Margrethe Cathrine Schrader, gift 1)
Hauch, 2) Hauch
(1736-1739)
Christian Ulrik Hauch
(1739-1743)
Margrethe Cathrine Schrader, gift 1) Hauch, 2) Hauch
(1743-1757)
Jørgen Hauch
(1757-1779)
Christen Christensen
(1779-1819)
Verner Christensen
(1819-1840)
Christen Carl Christensen
(1840-1847)
Christian Søltoft
(1847-1858)
H. Kalko
(1847-1891)
Arnold Branth
(1891-1918)
Carl Branth
(1918-1928)
P. Buksted
(1928-1967)
Søren Just
(1967-1998)
Niels Christian Just
(1998-2015) Knud Just
(2015-20xx) Erik Hjort