Krastrup

Krastrup var i mange år ejet af indflydelsesrige adelsmænd med tilknytning til kongen.

Krastrups tidlige historie knyttede sig til det nærliggende Vitskøl Kloster. Den nuværende hovedbygning er opført i 1794.

Hovedbygningen er omgivet af voldgrave.

Krastrup

Løgstørvej 131

9240 Nibe

Region Nordjylland - Aalborg kommune

Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej

Ejer: Jørgen Nedergaard

Hovedgård: 0 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Vitskøl Kloster

Nedergaard Dressage
Krastrup Herregård
Løgstørvej 131
9240 Nibe
info@nedergaard-dressage.com
Telefon: 24 23 26 86 / 63 96 00 82

Hovedbygning

Krastrups tidligste hovedbygning brændte i 1612, men kort tid efter blev der opført en ny hovedbygning.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1794 af Poul Marcussen. Marcussens hovedbygning var oprindeligt et firfløjet anlæg, men nordfløjen er ikke bevaret. Porten ligger i sydfløjen, der er delvist opført i bindingsværk. De to bevarede sidefløje er opført i grundmur.

Det var arkitekten Anton Kruse, der opførte Marcussens bygning, men senere tilføjelser har ændret noget på dets oprindelige udseende.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne brændte i 1941 og blev ikke genopført.

Omgivelser

Vi har ikke oplysninger vedrørende omgivelser.

Ejerhistorie

Krastrups historie var i middelalderen knyttet til Vitskøl Kloster, der var et af de store, danske klostre.

Umiddelbart inden Reformationen havde den katolske biskop, Jørgen Friis, i Viborg sikret sig Krastrup som personlig ejendom, og gården overgik derfor ikke til Kronen, sådan det ellers var tilfældet med meget klostergods. Da Jørgen Friis blev løsladt fra fængslet i 1538 efter at have afgivet en loyalitetserklæring til den nye, reformerte konge, Christian III (1503-1559), bosatte han sig på Krastrup, hvor han døde ugift i 1547.

Krastrup overgik derefter til Jørgen Friis' bror, Christen Friis, der havde støttet Christian III. Han var en af kongens betroede mænd og opbyggede en stor formue. Heller ikke han fik nogen børn, og Krastrup overgik derfor til hans steddatter Sophie Albertsdatter, der havde været gift med Christen Friis' bror.

I 1639 gled gården ud af Friis' slægtens eje, da Niels Friis døde stærkt forgældet. Arvingerne fragik arv og gæld, og Krastrup blev overtaget af Mandrup Due, hvis efterkommere ejede gården i flere generationer. Hans yngste søn, Bernt Due, overtog gården i 1663. Bernt Due havde i 1661 - på rigsrådets vegne - været medunderskriver af den såkaldte suverænitetsakt, hvorved enevælden blev indført.

Bernt Due ejede Krastrup frem til sin død i 1699, hvorefter hans søn, Manderup Due, overtog gården. Hans enke blev boende på Krastrup, indtil hun i 1716 giftede sig med Christian Rantzau. Rantzau blev betragtet som en af tidens mest kultiverede embedsmænd. Han modtog Elefantordenen af Christian VI (1699-1746), som også udpegede ham til vicestatholder i Norge.

I 1755 solgte Rantzau Krastrup til Gehardt de Lichtenberg, der var en af tidens største jyske godssamlere. De Lichtenberg solgte blot to år efter gården til Marcus Pauli Marcussen, der i 1757 blev Krastrups første borgerlige ejer. Han solgte i 1792 gården til sin søn, Poul Marcussen, og svigersønnen, Ulrik Christian von Schmidten, der dog allerede i 1794 overdrog Krastrup til Marcussen.

Poul Marcussen solgte i 1804 gården til Hans Hansen, hvis efterkommere ejede gården frem til 1892. I tiden frem til Første Verdenskrig (1914-18) havde Krastrup en række skiftende ejere, og også under krigen blev gården handlet hyppigt.

I 1941 overtog Statens Jordbrugsudvalg avlsgården og udstykkede jorden. Hovedparcellen var i 2013 ejet af Jørgen Nedergaard.

Krastrup