● Region Nordjylland - Vesthimmerlands Kommune
● Adresse: Hesselvej 40B, 9640 Farsø. 98 63 81 25. www.herregaarden-hessel.dk
● Ejer: Vesthimmerlands Kommune, www.herregaarden-hessel.dk/
● Offentligt museum. Åbent tirsdag-søndag fra maj til
september, i sommerferien også åbent mandag. Rundvisninger efter aftale
● Hessel Gods er på 159 hektar med Kongshøjgaard.
● Forbindelser: Lerkenfeld
Hessel tilhørte en kort overgang Kronen. I 2013 er Hessel
Landbrugsmuseum.
Hessel er en af de sidste små, jyske herregårde med et
komplet firlænget bygningsanlæg.
Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som avlsbygning.
Hovedbygning
Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som
avlsbygning.
Hessels hovedbygning er formentlig opført i 1600-tallet.
Bygningen blev opført som et langhus i én etage med stråtag, og udgør
vestlængen i det firlængede bygningsanlæg.
Oprindeligt var hovedbygningen opført i bindingsværk, og en
mindre del af hovedbygningen mod vest fremstår endnu i 2013 i bindingsværk. I
forbindelse med en ombygning i midten af 1800-tallet blev bygningen grundmuret.
Stuehusets interiør står uændret siden slægten Elles tid på
gården, og især storstuens indretning og inventar er omhyggeligt bevaret.
Anlægget er fredet. Fredningen omfatter også gårdspladsen
med den bevarede vandingsdam, såvel som fire lindetræer og haveanlæggene syd og
vest for gården.
Andre bygninger
Tre af de fire længer rummer gårdens avlsbygninger. Den
sydlige sidelænge rummede tidligere et maskinrum, værelser til folkehold og en
heste- og kostald. En mindre tilbygning mod syd har fungeret som tørvehus.
Den østlige portlænge rummer en kostald, mens der i
den nordlige længe findes en stor højremslade, hvis egetræstømmer stammer
fra 1600-tallet. Mod øst er laden forlænget med en kostald.
Nord for gården ligger en separat svinestald, som er anlagt
med murede hvælvinger, jernbjælker og tagplader.
Øst for gården ligger en forpagterbolig beklædt med teglsten.
De tre længer, der indgår i det firfløjede anlæg, er fredet.
De øvrige bygninger er ikke fredet
Omgivelser
Hessels have er omgivet af ældre stendiger, og på gårdens
brolagte gårdsplads findes en vandingsdam. I området omkring Hessel er fundet
køkkenmøddinger, fire dolktidsgrave og en jernalderboplads.
På en høj nær gården er murbrokker blevet oppløjet, hvilket
tyder på, at en ældre befæstet bygning har været opført på stedet.
Historie
Hessel blev første gang nævnt i 1391, hvor Vide Videsen
pantsatte gården for "hungertrang" til Peder Andersen Munk, der i
1396 overtog gården. I 1400-tallet blev gården ejet af en række forskellige
slægter, inden den overgik til Kronen efter 1538.
Kronen beholdt kun Hessel i knap tredive år, idet Jørgen
Lykke i 1567 overtog gården i forbindelse med et mageskifte, dvs. en
byttehandel.
Lykke var en velanset mand, der blandt andet havde gjort
tjeneste i den franske hær og ved det franske hof under kong Frants I
(1494-1547). Efterfølgende blev han dansk rigsråd og spillede dermed en
betydelig rolle i landets styrelse. Gennem mageskifter med Kronen samlede han
sig en del godser, og blev med tiden lensmand i Skanderborg.
Efter flere ejerskifter kom Hessel i 1647 i Valdemar Daas
besiddelse. Ved Enevældens indførsel i 1660 var Hessel en ladegård underlagt en
af Daas nærliggende herregårde, Bonderup (i dag Lerkenfeld). Daa er i dag mest
kendt for sine alkymistiske eksperimenter. Forsøget på at skabe guld bragte ham
i økonomiske vanskeligheder, og i 1670 måtte han grundet en stor gæld afstå
Hessel til Christian Spormann.
Ved en auktion i 1734 blev Hessel købt af Vincents Lerche,
der ligesom Valdemar Daa lagde gården under Bonderup. Lerche var hofembedsmand
og havde stor interesse for arkitektur. Han tjente kong Christian V (1646-99)
som hofembedsmand og havde tidligere været tilsynsførende ved kongens
bygningsarbejder. Foruden at tjene flere af landets konger, var han også en
stor godsejer. Blandt de mange besiddelser var Hessel en af Lerches mindste
herregård, og han boede der aldrig selv. Allerede året efter købet af Hessel
lod han sin søn, Christian Lerche, overtage gårdens drift.
Ejendomsspekulanten Niels Frederik Hillerup købte i 1799
Hessel. Samme år fik han bevilling til at frasælge fæstegodset uden at gården
mistede sin hovedgårdsfrihed, og året efter solgte han Hessel til et
konsortium. Da Hillerup igen overtog gården i 1801, fik han tillige de to
nærliggende kirker i Lovns og Alstrup med i købet, men i tiden under konsortiet
var en del af Hessels tiender og fæstegods blevet afhændet.
1808 købte forvalteren Rostrup Hessel, og udstykkede ligesom
flere af de tidligere ejer jorden. Som konsekvens af de mange udstykninger
mistede Hessel i 1810 sin hovedgårdsfrihed. Dette, såvel som den generelle
landbrugskrise, medførte, at gården i 1823 blev sat på auktion.
P. O. Holm og A. Christensen ejede Hessel i få år indtil
1829, hvor Hessel kom i familien Elles besiddelse. Hessel forblev i slægtens
eje indtil 1966, hvor gården overgik til Nordjyllands Amt.
I 2013 var Hessel ejet af Vesthimmerlands Kommune.
Herregården fremstår, som da Elle-slægten beboede den, og bliver anvendt som
landbrugsmuseum.
Hessel er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i
1391. Gården ligger i Louns Sogn, Vesthimmerlands Kommune (tidligere Gislum
Herred, Ålborg Amt). Indtil Kommunalreformen 2007 lå den i Farsø Kommune.
Oprindelig har Hessel muligvis været et tilholdssted for
sørøvere, der overvågede sejladsen på Hvalpsund og Lovns Bredning.
I 1704 brændte store dele af Hessel. Den ældste er en stor
højremslade, hvor egetømmeret er fra 1600. Hovedbygningen er oprindeligt bygget
i bindingsværk der stadig kan ses på den side der vender mod parken. Stuehusets
indretning står uændret siden 1800 og slægten Elles tid på gården.
Hessel er i dag et landbrugsmuseum og er åben fra maj til og
med september.
Ejere af Hessel
(
-1391) Vide Videsen
(1391-1411) Peder Andersen Munk
(1411-1430) Jens Terkelsen
(1430-1470) Ukendt Ejer
(1470-1480) Peder Raa
(1480-1532) Ukendt Ejere
(1532-1538) Niels Mortensen
(1538-1567) Ukendt ejere
(1567-1580) Jørgen Lykke
(1580-1601) Niels Skram
(1601-1603) Slægten Skram
(1603-1614) Christoffer Lykke
(1614-1620) Slægten Lykke
(1620-1647) Ivar Lykke
(1647-1670) Valdemar Daa
(1670-1688) Christian Spormann
(1688-1708) Karen Foss gift Rosenstand
(1708) Slægten
Foss
(1708-1732) Anders Mollerup
(1732-1734) Peder Mollerup
(1734-1775) Vincent Lerche
(1775-1797) Christian Frederik Kaalund
(1797-1799) Niels Severin Würnfeldt
(1799-1800) Niels Frederik Hillerup
(1800-1801) Interessentselskab bestående af Jørgen Peter
Rommedahl, A. H. Rasmussen og Christoffer Nislev
(1801-1802) Niels Frederik Hillerup
(1802-1807) N.J. Aagaard
(1807-1821) N. Rostrup
(1821-1823) Enke Fru Rostrup
(1823-1829) P.O. Holm / A. Christensen
(1829-1863) Jesper Lauritzen Elle
(1863-1902) Hans Christian Elle (søn)
(1902-1935) Ane Margrethe Elisabeth Elle (datter) / Jens
Kristian Jensen
(1935-1966) H.F. Elle-Jensen (søn)
(1966-2007) Nordjyllands Amt
(2007-20xx) Vesthimmerlands Kommune