Herregården Oxholm hed oprindeligt Ø Kloster og fungerede
som nonnekloster. Ved Reformationen i 1536 kom Ø kloster ind under Kronen.
Hovedbygningen på Oxholm var oprindelig et firefløjet
klosteranlæg.
Oxholm
Vestre Skovvej 1
9460 Brovst
Region Nordjylland - Jammerbugt kommune
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej og kirke
Ejer: Kirsten Vibeke Glarborg
Godsets størrelse: 605 ha
Blev oprindeligt kaldt Ø Kloster
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Asdal Hovedgård, Birkelse Gods, Børglum
Kloster, Kokkedal, Voergård
Oxholm er opstået af det gamle Ø Nonnekloster, stiftet ca.
1175, men nævnes første gang i 1268 i et gammelt dokument hidrørende fra
Børglum-bispen Tyge, der antagelig selv har været fra Øland. Gården ligger i
Øland Sogn, Øster Han Herred, Jammerbugt Kommune.
Hovedbygning
I slutningen af 1400-tallet bestod Ø Kloster af et firfløjet
klosteranlæg, hvoraf kirken udgjorde den nordre fløj. Af det gamle klosteranlæg
står kirken samt den vestre og søndre fløj tilbage, men begge fremstår stærkt
ombyggede. Fløjen mod øst er nedrevet. De to tilbageværende bygninger er begge
opført i to etager, men de er ikke lige brede. Oprindelig var den vestre fløj
hovedhuset, hvor nonnerne boede. Det firfløjede anlæg var oprindeligt helt
lukket med et gårdrum i midten.
Oxholm har gennemgået ombygninger flere gange under
forskellige ejere. I 1870 blev hovedbygningen ombygget efter en brand, og der
blev opført et trappetårn, som dog ert revet ned senere. I 1963 blev der opført
en to-løbet stentrappe ved arkitekt C.J. Nørgaard Pedersen.
Den nuværende hovedbygning fremstår som en smuk, hvidkalket
bygning bestående af to fløje i to stokværk, som er bygget sammen i en vinkel.
Kirken udgør den tredje side i anlægget, som er åbent mod øst. I midten af
vestfløjen findes en nyere, kort udløberfløj, som indeholder trapperum.
Hovedbygningen på Oxholm har rødt tegltag og er placeret nord for
avlsbygningerne. Syd og øst for hovedbygningen findes haven, mens kirkegården
er placeret nord-øst for kirken.
Fredningsstatus 2014: Syd- og vestfløjen er fredede.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Oxholm ligger syd for hovedbygningen med
tre avlslænger rundt om en stor, åben gårdsplads. Det åbne anlæg er opført i
grundmur med rødt plade- og tegltag. Den gamle smedje er dog opført i
bindingsværk.
Fredningsstatus 2014: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Oxholm hører en have på ca. tre tdr. land.
Haven på Oxholm er placeret syd og øst for hovedbygningen og
blev anlagt i 1920. Haven ligger mellem hovedbygningen og avlsbygningerne. Den
rummer bl.a. en lindeallé og mere end 150 år gamle stendiger samt mange gamle
træer. Vest for hovedbygningen findes en sø og en skov.
Oxholm Mølle
Ejerhistorie
Ø kloster blev oprettet som et nonnekloster af benediktinerordenen
i slutningen af 1100-tallet. I løbet af middelalderen voksede klosteret sig
stort og velhavende. Priorinden på klosteret var nonnernes forstanderinde, og
sammen med nonnerne tog hun sig af husligheden og udøvelsen af
andagtsøvelserne. Selve godsbestyrelsen var styret af klosterets prior.
I begyndelsen af 1500-tallet gik det mindre godt for Ø
Kloster, og ved Reformationen i 1536, hvor Ø Kloster sammen med alt andet
kirkegods kom under Kronen, var der således kun tre nonner tilbage på
klosteret. I tiden efter Reformationen blev Ø Kloster givet bort som len til
forskellige mænd fra Danmarks adelsslægter. I 1573 mageskiftede, dvs. byttede,
Frederik II (1534-1588) en del af Ø kloster til Frands Banner mod Rygaarrd og
noget strøgods, mens resten af klosterets ejendom forblev pantelen under Axel
Gyldenstierne, hvor det siden blev lagt under Voergaard.
Frands Banner var gift med Anna Oxe, og efter hende omdøbte
han gården til Oxholm. Ved Frands Banners død i 1575 overgik Oxholm til døtrene
Karen Banner og Ellen Banner, der var gift med henholdsvis Henrik Lykke og
Jørgen Taube Due. Oxholm må senere være overgået helt til Jørgen Taube Due, for
ved hans død i 1611 overtog sønnen, Frands Due, hele gården. På grund af stor
gæld måtte han dog igen afhænde gården til Palle Rodsteen omkring 1620. Efter
at have været ejet af Palle Rodsteen og Georg Ernst Worm kom Oxholm i 1623 i
slægten Friis' besiddelse.
Også slægten Friis kom i deres ejertid af Oxholm til at
kæmpe med økonomien. I 1668 overtog borgmester Mads Poulsen Oxholm efter at
have gjort indførsel i gården. To år senere overdrog Mads Poulsen og tre andre
kreditorer Oxholm til Hans Frederik Levetzau. Med den mecklenburgske
oberstløjtnant Hans Frederik Levetzau kom der nye og bedre tider på Oxholm. Han
gjorde karriere inden for militæret, og Christian V (1646-1699) satte så stor
pris på ham, at han blev både ridder og gehejmeråd. Også med driften af Oxholm
var Hans Frederik Levetzau succesfuld, og det lykkedes ham at udskifte
strøgodset, således at godset blev mere samlet omkring ejendommen.
I 1696 døde Hans Frederik Levetzau, og Oxholm overgik
derefter til sønnen Theodosius von Levetzau, der trods de svære tider i
landbruget satte mange penge i godskøb. Efter hans død i 1719 beholdt enken
Anna Margrethe Brockdorff gården, som hun ti år senere overdrog til sin søn,
Hans Frederik Levetzau. Han var civilembedsmand, og ved hans død i 1763 overgik
Oxholm til hans enke Sophia von Eyndten, som beholdt gården til sin død i 1795.
Herefter kom Oxholm til Albert Philip Levetzau, som blev den sidste fra slægten
Levetzau på Oxholm.
I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet
var Oxholms ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. Af gårdens ejere kan
bl.a. nævnes et konsortium bestående af Ole Tønder Lange, Hans Hansen og Jakob
Bregendahl. Siden blev Ole Tønder Lange eneejer af Oxholm, hvor han udførte
store inddæmnings- og afvandingsarbejder inden sin død i 1814. I 1847 blev
Oxholm købt af Nikolaj Nyholm, og han frasolgte avlsgårdene Søholm og Hvolgård.
I 1852 kom Oxholm til Carl Julius Sønnichsen, som fortsatte med at sælge dele
af godset fra.
Efter at have været ejet af Carl Friederich Heinrich
Goedecke kom Oxholm i 1865 til Henry Johan Jacob Louis Bruun Neergaard, der
døde kun 30 år gammel. Hans enke overtog derefter Oxholm, som hun i 1887 solgte
til sin nevø Otto Skeel, der blev efterfulgt af Hendrik Bille-Brahe-Selby som
ejer af Oxholm. Efter ti års ejerskab solgte han Oxholm til Sigurd Andersen,
som ejede gården indtil sin død i 1962, hvorefter Oxholm blev solgt til Frode
Hansen.
I 2013 er Oxholm ejet af Kirsten Vibeke Glarborg.
Ejerrække
(1175-1536) Benediktiner-nonnekloster under Børglum Bispen
(1536-1542) Kronen
(1542-1559) Knud Henriksen Gyldenstierne
(1559-1566) Erik Eriksen Lykke til Skovgaard
(1566-1571) Josias Qvalen
(1571-1573) Axel Knudsen Gyldenstierne til Tim
(1575-1575) Henrik Lykke
(1573-1575) Frants Banner til Kokkedal
(1575-1575) Anne Johansdatter Oxe gift Banner – Godset får
navnet Oxholm
(1575-1575) Karen Banner til Gisselfeldt og Ellen Banner
(1575-1611) Jørgen Thaube Due
(1611-1620) Frands Jørgensen Due
(1620-1620) Palle Rodsteen til Hørbylund
(1620-1623) Georg (Jørgen) Ernst Worm til Vaar og Ørndrup
(1623-1623) Iver Jørgensen Friis og Dorete Budde
(1623-1631) Dorete Budde og Jørgen Iversen Friis
(1631-1638) Karen Iversdatter Friis gift Seefeld
(1638-1638) Dorete Budde – Henrik Sandberg – Knud Seefeld
(1638-1667) Knud Knudsen Seefeld til Bjørnkær
(1667-1668) Mads Povlsen
(1668-1696) Hans Friedrich von Levetzow til Restrup
(1696-1719) Theodosius von Levetzow
(1719-1729) Anne Margrethe von Brockdorff gift Levetzow
(1729-1763) Hans Frederik von Levetzau
(1763-1795) Sophie von Eyndten gift Levetzow
(1795-1796) Albret Phillip Hansen Levetzow
(1796-1797) Søren Hillerup til Asdal
(1797-1799) Ole Jensen Tønder Lange til Bratskov / Hans
Hansen / Jacob Bregendahl
(1799-1814) Ole Jensen Tønder Lange
(1814-1826) Sophus Peter Frederik Skeel
(1826-1831) Niels Christian Rasch
(1831-1832) Enke Fru Rasch gift Nielsen
(1832-1847) Hans Peter Nielsen
(1847-1852) Agent Nicolaj Nyholm til Dueholm
(1852-1860) Carl Julius Sønnichsen
(1860-1865) Carl Friederich Heinrich Goedecke
(1865-1869) Henry Johan Jacob Louis Jensen Bruun de
Neergaard
(1869-1887) Claudine Caroline Elisabeth Skeel gift Bruun de
Neergaard
(1887-1906) Otto Skeel
(1906-1916) Henrik greve Bille-Brahe-Selby
(1916-1918) Hans Niels Iversen Andersen
(1918-1961) Sigurd Hansen Andersen
(1961-1962) Vera Alfredsdatter Blom gift Andersen
(1962-1968) Frode Hansen
(1968-1998) Steen Pedersen Glarborg
(1998-20xx) Kirsten Vibeke Frodesdatter Hansen gift Glarborg
