● Region Nordjylland - Jammerbugt Kommune
● Limfjordsgade 184, 9440 Aabybro. 98 24 75 99
● Ejer: Birkumgaard ApS Frits Flensburg Undall-Behrend ?
Birkumgaard er et gods i Gjøl Sogn i Jammerbugt Kommune, Region
Nordjylland, i det tidligere Hvetbo Herred, Hjørring Amt.
Birkumgaard på halvøen Gøl i Limfjorden tilhørte Børglum
Kloster indtil Reformationen.
Fra omkring 1880 blev gårdens jorder betydeligt mindre, da
fæstegodset blev solgt fra, og også hovedgårdsjorden blev efterhånden delt op i
mindre stykker.
Selve hovedbygningen er i to fløje, som begge kun har én
etage. Den ene af fløjene har en markant midtergavl med vinduer i yderligere to
etager.
Hovedbygning
Hovedbygningen består af et to-fløjet, vinkelret anlæg med
hvidpudsede mure og rødt tegltag. Gavlene har kamtakker. Midt i gården er et
springvand.
Hovedbygningen har et samlet boligareal på 738 kvadratmeter
og kan blandt andet byde på tårnværelse og vinkælder, ligesom der muligvis
hører et spøgelse med i prisen. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den nordøstlige side af gårdspladsen flankeres af to
avlsbygninger. Ud fra den nordlige fløj er der desuden en tilbygning. Alle
disse tre avlsbygninger har rødt tag. Mod øst ligger desuden endnu en
avlsbygning, sandsynligvis en stald. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Gården er omgivet af en stor have med en sø.
I en lund i haven er der indrettet et gravkapel opført i
1862 i gotisk stil. Her hviler godsejeren Carl Johannes Bruun og hans hustru
Cecilie Bruun.
Ejere af Birkumgaard
(1465-1536) Børglum Kloster
(1536-1543) Kronen
(1543-1669) Niels Pedersen
(1669-1670) Jochim v. Debbern
(1670-1704)
Fru Gese, gift Debbern
(1704-1713)
Eva Marie Jepsen, gift Hasse
(1713-1722)
Niels Laursen Bjerregaard
(1722-1740)
Bodil Heug, gift Bjerregaard
(1740-1759)
Laurids Bjerregaard
(1759-1799) Jens Jacobsen Gleerup til Rødslet
(1799-1803) Kirstine Jespersdatter Lykke, gift Glerup
(1803-1813) Severin Gleerup til Vang
(1813-1829) Esben Bruun til Villerup
(1829-1832) Kasse Marie Bruun f. Zeuthen
(1832-1876) Carl Johs. Bruun
(1876-1880) Cecilie Bruun f. Kjellerup
(1880-1881) Boet efter Cecilie Bruun f. Kjellerup
(1881-1899) Niels Winde Kjellerup
(1899-1911) Johan Honnens de Lichtenberg
(1911-1913) Frands Frandsen
1913-1915) Martin P. Clausen
1915-1915) Jesper Jørgen Jespersen
1915-1922) Forskellige ejere (J. P. Stenholm, A.O. Øllgaard,
F. Iversen, J. S. Pedersen)
1922-1991)
S. Ravn
1991-1990) Frits F. Undall-Behrend
(1990-20xx) Birkumgaard ApS ved Jens Oluf Jensen