Tøystrup Gods

Tøjstrup blev først gjort til herregård i midten af 1500-tallet af den daværende ejer Niels Henriksen Sandberg og var således en almindelig bondegård indtil da.

Gården blev under Niels Hansens ejerskab fra 1709 til 1743 gjort til en komplet herregård, hvilket betød, at den bl.a. fik skattefrihed for hovedgårdsjorden.

Tøjstrups nuværende hovedbygning blev opført i 1893.

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg opført i grundmur. I 1917 lod daværende ejer Johannes Berntsen hovedbygningen restaurere og opførte i samme ombæring et firkantet tårn over hovedindgangen.

Tøystrup Gods - tidligere Tøjstrup

Blaakærvej 13

5750 Ringe

Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Niels Ulrich Nyboe

www.toystrup.dk

Telefon 70 27 00 55

Godsets størrelse: 213 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Møllegaard

Tøystrup Gods

Hovedbygning

Tøjstrups hovedbygning bestod i 1743 af to bindingsværksfløje, som angiveligt skulle være opført af Niels Henriksen Sandberg, der ejede gården fra 1550 til 1576. Denne bygning beskrives dog som meget faldefærdig, og en ny hovedbygning blev også opført af Adam Didrik von Grambow, som ejede gården fra 1743 til 1766. Grambows hovedbygning bestod af tre bindingsværksfløje, hvor indgangen var udstyret med en kvist.

Denne hovedbygning stod frem til 1893, hvor den daværende ejer Eegholm lod den nuværende hovedbygning opføre. Det trefløjede anlæg blev opført i grundmur under ledelse af arkitekt I. C. Fussing. Bygningen er i en etage over en høj kælder og har skifertag.

Hovedbygningen blev i 1917 restaureret af daværende ejer Johannes Berntsen. Berntsen lod i forbindelse med restaureringen opføre et firkantet tårn over hovedindgangen, ligesom han lod gavlene forsyne med kamtakker.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Interior

Tøystrup Gods

Andre bygninger

I 1921 brændte Tøjstrups avlsbygninger, hvorefter nye blev opført vest for hovedbygningen. Den nyopførte avlsgård blev opført i H-form.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Tøystrup Gods

Omgivelser

Til Tøjstrup hører en have på ca. 2 tdr. I denne er der stadig rester af voldgrave mod vest, hvor en bro fører fra borggården over til avlsbygningerne.

Tøystrup Gods

Ejerhistorie

Selvom Tøjstrup først fik hovedgårdsprivilegier i 1500-tallet, kan gårdens historie spores tilbage til 1300-tallet, hvor den tilhørte ridderen Hagbard Jonsen. Gården blev første gang nævnt i et gammelt latinsk skiftebrev fra 1372, hvor den tilfaldt Hagbard Jonsens svigersøn, Peder Bonde.

Tøjstrups ejerforhold i 1400-tallet er ikke særligt veldokumenterede, men gården var i denne periode angiveligt delt i to bondegårde. I 1550 blev gården imidlertid overtaget af adelsmanden Niels Henriksen Sandberg i forbindelse med et mageskifte med Kronen. Sandberg lagde de to bondegårde sammen og oprettede hovedgården Tøjstrup.

Sandberg døde i 1576, hvorefter hans enke, Kirsten Mikkelsdatter Akeleye, sad på gården frem til sin død i 1592. Tøjstrup gik herefter til sønnen, Mikkel Nielsen Sandberg, der ligesom sin far ikke formåede at avancere inden for sin stand. Der vides således ikke meget om hans liv ud over, at han et par gange optrådte som en såkaldt ridemand, der havde til opgave at foretage udlæg på kongens vegne hos diverse skyldnere.

Mikkel Sandberg døde i 1617, hvorefter hans søster, Magdalene Sandberg, bragte gården til sin mand, Oluf Gaas. Han døde imidlertid allerede i 1618 og blev efterfulgt af sin søn, Niels Gaas, der var landsdommer på Langeland. Efter hans død i 1623 overgik Tøjstrup til sønnen, Christian Gaas, der ejede den frem til sin død i 1637.

Ved Christian Gaas' død arvede søsteren, Kirsten Gaas, gården, som hun året efter bragte ind i ægteskabet med sin mand, Erik Kaas. Krigene mod Sverige i midten af 1600-tallet tærede på Kaas' økonomi, og i 1669 blev han erklæret fallit.

Enevælden var blevet indført i 1660. Dette gjorde det muligt for borgerskabet at købe og eje herregårde, hvilket tidligere havde været forbeholdt adelen. Disse nye tider kom også til udtryk på Tøjstrup, som efter Erik Kaas' fallit fik sin første borgerlige ejer i skikkelse af Anne Jørgensdatter Mule. Hun ejede gården frem til sin død i 1677, hvorefter hendes datter, Abigael Hindsholm, bragte den til sin mand, Christian Henrik Luja.

Luja solgte i 1694 gården til Tim Banner. Banner døde i 1703, hvorefter enken Helvig Urne i 1709 solgte gården til Niels Hansen. Tøjstrup var på daværende tidspunkt en såkaldt "ukomplet herregård", dvs. at gården havde mindre end 200 tdr. hartkorn fæstegods inden for en afstand af 15 km fra hovedgården. Det betød, at gården ikke kunne få tildelt den eftertragtede 'herregårdsfrihed', som bl.a. gav skattefrihed. Niels Hansen var dog i stand til at erhverve så mange fæstegårde, at Tøjstrup atter blev 'komplet'.

Niels Hansen solgte i 1743 gården til Adam Didrik von Grambow, der ejede den frem til sin død i 1766. Hans enke, Margrethe Christine de Windtz, sad på gården frem til 1786, hvorefter parrets datter, Augusta von Grambow, bragte den til sin mand, Carl Adolph von Bülow.

Slægten Bülow, som var en gammel tysk adelsslægt, sad herefter på gården i over hundrede år. Udover Carl Adolph von Bülow sad således hans søn, Didrik von Bülow, og barnebarnet, August Frederik v. Bülow, på gården, indtil sidstnævnte solgte den i 1891.

Den nye ejer var den københavnske grosserer, Hans Anker Eegholm, hvis enke i 1905 solgte den til P. R. Schmidt, der ti år senere afhændede den til Johannes Berntsen.

Johannes Berntsen solgte i 1920 gården til P. Petersen, som allerede to år senere afhændede den til Poul Christian Gluud Nyboe, hvis søn, Niels Christian Gluud, Nyboe overtog den i 1947. Tøjstrup var i 2011 ejet af hans efterkommer Niels Ulrich Nyboe.

Ejerrække

( -1372) Hagbard Jonsen

(1372-1407) Peder Bonde

(1407- ) Peder Knudsen

( -1550) Ukendte ejere

(1550-1576) Niels Henriksen Sandberg

(1576-1592) Kirsten Akeleye, gift Sandberg

(1592-1617) Mikkel Nielsen Sandberg

(1617- ) Magdalene Nielsdatter Sandberg, gift Gaas

(1617-1618) Oluf Gaas

(1618-1623) Niels Gaas

(1623-1637) Christian Nielsen Gaas