Aakær (Åkær) herregård har været en af Jyllands største herregårde,
lige siden Århus-bisperne i senmiddelalderen samlede deres gods i Hads Herred.
Aakær Slot var kongeligt len 1548-1660.
Ved Enevældens indførelse 1660 var Aakær en af de gårde, som
Kronen gav i bytte til Joachim Gersdorff og dennes slægt.
Aakærs bygninger var i 1600-tallet nedbrudte.
I slutningen af 1600-tallet opførtes den hovedbygning, der
endnu eksisterer.
Aakær Gods
Aakjærvej 100
8300 Odder
Region Midtjylland - Odder kommune
Offentlig adgang: Kan ses fra vej - omvisninger efter
forudgående aftale
Ejer: Johan Koed-Jørgensen
Telefon 86 55 05 15
Godsets størrelse: 1242 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Dybvad (Østjylland), Gersdorffslund, Urup, Rodsteenseje
Hovedbygning
Den eksisterende hovedbygning på Aakær er et trefløjet anlæg
i én etage og i bindingsværk. Midterfløjen står oven på en kvaderstensokkel med
en ca. 2 m teglstensmur ovenpå, mens sidefløjene står direkte på
kvaderstenssokkelen. Den allernederste del af soklen er malet sort og den
øverste del hvid, mens bindingsværket står i rødt og hvidt. Taget er af røde
tegl.
På midterfløjen er der en frontspids, en gavl der skyder
længere frem end resten af fløjen, hvortil en trappe med svungne vanger og
gamle smedejernsgelændere fører ud mod gårdspladsen. Ved sidefløjene er der
høje énsidede trapper og ovenover alle vinduerne er der svungne og profilerede
trægesimser. Gårdspladsen bliver aflukket af fire store lindetræer.
Da Kronen i 1536 overtog Aakær, var det allerede et
betydeligt gods. Selvom godset var stort, var der dog ikke nogen velholdt eller
betydelig hovedbygning, da hverken kongen eller Aakærs lensmænd boede ret ofte
på gården. I 1576 fik lensmanden Christen Munk pålæg om at bygge et nyt hus,
hvor kongen kunne bo, hvis han besøgte gården, da det eksisterende var for
faldefærdigt. Igen i 1589 fremhæves det, at Aakærs hovedbygning var i meget
dårlig stand, og i 1613 måtte en kvist nedrives, mens en karnap led samme
skæbne i 1617, begge fordi de var i dårlig stand. Igen i 1646 fortælles det om
Aakær, at der var fare for, at den vestre gavl skulle falde helt sammen.
Det vides ikke præcist hvornår, men det antages, at en ny
hovedbygning blev opført omkring slutningen af 1600-tallet. Det gamle anlæg gik
muligvis til grunde i forbindelse med svenskekrigene i 1675-79 eller kort tid
derefter. Her fik Aakær hovedbygning sit nuværende udseende som en trefløjet
barokbygning. I 1722 blev bygningen ombygget af Matthias Rosenørn, der anbragte
to sten med sit våbenskjold og årstallet 1722 ved gården.
I 1841 blev bindingsværket på hovedbygningen opmalet under
Frode Neergaard, og mellem 1955 og1964 blev hovedbygningen restaureret under
ledelse af arkitekten H.P. Nielsen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Åkær set fra nordvest
Åkær set fra sydøst
I 1918, da Christian Peter Sigvard Neergaard ejede Aakær,
blev der bygget en betydelig forpagterbolig, som stadig findes på gården. Denne
ligger vest for avlsbygningerne.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Andre bygninger
Ved Aakær ligger der to avlsbygninger nordvest for
hovedbygningen. De to bygninger ligger parallelt overfor hinanden og er bygget
halvt i rødmalet træ, halvt i grundmur. Disse blev bygget omkring 1900, efter
at den gamle ladegård af bindingsværk nedbrændte.
Åkær-Hundslundstien
Omgivelser
Fra gammel tid er der opbevaret flere genstande efter den
middelalderlige sagnhelt Svend Felding på Aakær.
Øst for hovedbygningerne ligger en stor have, hvor der bl.a.
ligger en sø. Derudover går der fra hovedgården vestpå en allé. Denne allé går
syd om avlsbygningerne.
Ejerhistorie
Det første, der kendes til Aakær, er, at Lars Truedsens
ejede den jord, som Aakær nu står på, og at den omkring 1350 blev givet til
Markvard Rostrup og herefter var i denne slægts eje.
I 1398 blev Aakær solgt til biskop Bo Mogensen fra Århus.
Aakær blev bispernes hovedgård i Hads Herred syd for Århus og de begyndte at
samle deres gods omkring denne gård. Aakær blev et vældig stort bispelen med
hundredevis af fæstegårde. I 1536, efter Reformationen, blev alt kirkegods
inddraget under Kronen, således også Århus-bispernes godsbesiddelser.
Fra 1548 oprettedes Aakær Slot som et kongeligt len og
Kronen fortsatte med at samle gods under Aakær. Dette fortsatte indtil
enevældens indførelse i 1660, hvor så godt som alle gårde i Hads Herred hørte
under Aakær.
Første og Anden Karl Gustav krig (1657-1660) medførte
tabet af Skåne, Halland og Blekinge, mens Bornholm var blevet pantsat til
Sverige. For at indfri pantet måtte Kronen aflevere store mængder gods i Skåne,
som man byttede sig til hos danske godsejere med gårde i Skåne.
En af disse var rigshofmesteren (kongens førsteminister)
Joachim Gersdorff. Han afleverede alt sit gods i Skåne mod at få kongens gods i
Hads Herred og på Samsø. Joachim Gersdorff døde dog allerede i 1661 og derfor
blev det hans arvinger, som kom til at overtage godset i Hads Herred, da
handelen endelig gik i orden i 1664.
Sønnen, Frederik Gersdorff, overtog Aakær, som bestod af 81
tønder hartkorn og 700 tønder hartkorn fæstegårde og tiender. Dette var altså
på dette tidspunkt en virkelig stor herregård.
Frederik Gersdorff opholdt sig ikke meget på Aakær, og han
forsøgte hurtigt at sælge gården til statsmanden Peder Griffenfeld. Dette salg
gik dog ikke i orden, og Aakær blev i stedet i 1674 solgt til Jørgen Bielke,
som var Frederik Gersdorffs svoger.
I 1697 blev Aakær solgt til en borgerlig ejer, Købmanden
Bendix Lassen fra Århus, som var gift med Hedevig Margrethe Bornemann. Efter
Bendix Lassens død, overtog enken Aakær. Hun giftede sig for anden gang med
Matthias Rosenørn, og da han døde i 1725, overgik Aakær til sønnen, Henrik
Lassen. I 1731 blev denne adlet af kongen, og familien skiftede navn til
Lasson. Henrik Lasson døde allerede året efter, og Hedevig Margrethe Bornemann
overtog Aakær endnu en gang.
I 1749 gik Aakær til Thøger de Lasson via Hedevig Margrethe
Bornemanns datter fra sit andet ægteskab, Benedicte Antoinette Rosenørn. Thøger
de Lasson var fra en anden familie ved navn Lassen, som ligeledes var blevet
adlet i 1731, men under navnet de Lasson.Thøger de Lasson ejede i forvejen
gården Dybvad, som indtil 1600-tallet havde været en bondegård under Aakær, men
i mellemtiden var vokset til en selvstændig herregård.
I 1783 overtog Frederik Christian Tønne v. Lüttichau, som
var gift med Anne de Lasson, gården. Han havde rejst og studeret meget og han
var uddannet dr.jur. fra Oxford Universitet i England. Frederik Christian Tønne
v. Lüttichau var fortaler for de jyske godsejere, som i 1788 rettede et skarpt
angreb mod landboreformerne og hovedarkitekten bag disse, Christian
Colbiørnsen.
For sin medvirken blev Frederik Christian Tønne v. Lüttichau
idømt bøder og frakendelse af sin kammerherrertitel. I vrede over dette rejste
han til Tyskland, og i 1793 solgte han både Aakær og Dybvad og flyttede til
Tyskland, hvor han døde 1805.
Den nye ejer, G.V.A.D. v. Münster-Meinhövel, solgte atter
begge gårde til Friedrich Otto von Dernath fra Holsten. Han var stærkt
forgældet og solgte derfor først Dybvad og senere store dele af Aakærs
fæstegårde for at komme af med gælden.
Efter et stort frasalg af Aakærs gods blev herregården i 1802
købt af den dansk-holstenske grev Henrik Reventlow og baron Andreas Hartvig
Berthold Frederik Bernstorff, som i 1809 også købte Dybvad tilbage til Aakær. I
1816 stod grev Reventlow som eneejer af Aakær. Han var en dygtig landmand. I
hans tid blev der ansat mange holstenske medhjælpere, ligesom der blev snakket
tysk i huset. Dette fik folk i området til at omtalte herskabskøkkenet som det
tyske køkken.
I 1857 blev Aakær og Dybvad solgt til Peter Johannes
Neergaard og Aakær forblev herefter ejet af Neergaard-familien i længere tid. I
begyndelsen af 1900-tallet skete endnu engang et frasalg fra Aakær, bl.a.
Rantzausgave og Dybvad, inden Aakær i 1923 overgik til Frode
Busky-Neergaard.
Ejerrække
(13xx-1350) Laurids Trugotsen, Ridder af Gylling
(1350-1386) Markvard Rostrup (gift med Laurids Trugotsens
datter Kirstine)
(1386-1398) Claus Rostrup
(1398-1536) Århus Bispestol
(1536-1661) Kronen
(1661-1674) Frederik von Gersdorff
(1674-1675) Jørgen Bielke
(1675-1677) Christian von Gersdorff
(1677-1697) Otte Krabbe
(1697-1717) Bendix Lassen
(1717-1717) Hedevig Margrete Bornemann
(1717-1725) Mathias Rosenørn
(1725-1732) Henrik de Lasson
(1732-1749) Hedevig Margrete Bornemann
(1749-1772) Thøger de Lasson
(1772-1783) Benedicte Antoinette Rosenørn
(1783-1793) Christian Tønne Frederik von Lüttichau
(1793-1794) G.V.A.D. von Münster-Meinhövel
(1794-1802) Friedrich Otto von Dernath
(1802-1811) Heinrich von Reventlow og Andreas Hartvig
Berthold Frederik Bernstorff
(1811-1816) Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff
(1816-1836) Heinrich von Reventlow
(1836-1857)
Joseph Gerson Cohen
(1857-1884)
Peter Johannes de Neergaard
(1884-1923)
Christian Peter Sigvard Busky-Neergaard
(1923-1967)
Frode Busky-Neergaard
(1967-1990)
Ebba Louise Maria Chrestence Busky-Neergaard
(1990-20xx) Johan Koed-Jørgensen
Åkær kendes fra begyndelsen af 1300-tallet. Omkring år 1400
blev den skødet til bispen i Århus. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen og
blev lagt under Århusgård. Den blev i 1548 hovedsæde i et len, der omfattede Hads
Herred og i 1660 blev til Åkær Amt, der kun omfattede det ene herred.
Gården var gennem 1600-tallet præget af stærkt forfald og
blev på et tidspunkt erstattet af den nuværende smukke bindingsværksbygning,
der indtil 1990 også var ved at forfalde under den daværende ejer Ebba
Neergaard. Gården blev på tvangsauktion købt af den nuværende ejer Johan
Koed-Jørgensen, som gennemførte en omfattende renovering af bygningerne og
ryddede skove og enge, hvilket affødte kritik fra naturbeskyttelsesfolk.
Herregården er lukket for offentligheden.
Gården Damsgaard, som hørte under Åkær, blev i 1991 solgt
til Odder Golfklub, som anlagde en golfbane på jorderne.
