● Region Midtjylland - Odder Kommuner
● Adresse: Gersdorffslundvej 1, 8300 Odder. 87 80 40 50
● Ejer: Jens Gammelgaard
● Forbindelse til Aakær - Rathlousdal
● Ikke offentlig, adgang kun efter aftale
● Hovedgård 174 ha, gods 306,5 ha landbrugsdrift/skovbrug
- boligudlejning
● Hovedbygningen er opført 1856
Gersdorffslund blev dannet i 1674 af de to gårde Porsborg og
Højbygård, og er opkaldt efter Gregorius Rathlous kone.
Fra 1749 til 1922 bestod stamhuset Rathlousdal af
herregårdene Rathlousdal og Gersdorffslund.
Hovedbygningen på Gersdorffslund er fra midten af
1800-tallet, da gården blev en del af stamhuset Rathlousdal.
Stamhuset Rathlousdal var blandt de sidste godser i Danmark
til at eje fæstegårde.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Gersdorffslund er fra omkring
1850, og er bygget i en stil typisk for 1840'erne. Bygningen består af en
enkelt grundmuret fløj med hvidpudsede mure og står i én etage. Hovedbygningen
har en høj kælder og rødt tegltag. Der er en åben veranda ved den østlige gavl
samt en lav frontspids i midten af bygningen, som vender ud mod
avlsbygningerne.
En tidligere hovedbygning i bindingsværk var opført 1674 af
Gregorius Rathlou. Denne nedbrændte i 1713, hvorefter Christian Rathlou opførte
en ny hovedbygning. Denne var ligeledes i bindingsværk og bestod af en enkelt
fløj i én etage. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Gersdorffslund består først og fremmest
af et stort anlæg med tre fritliggende fløje, som er åbent imod hovedbygningen,
der ligger nord for avlsbygningerne.
Derudover ligger der en fløj mellem den vestlige af
avlsgårdsfløjene og hovedbygningen, som tidligere bl.a. har indeholdt værelser
til de ansatte på gården. Vest for det trefløjede anlæg ligger flere nye
avlsbygninger.
Desuden findes to bygninger i kampesten med pladetag, som er
fra starten af 1800-tallet. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Ved Gersdorffslund ligger en skov ved navn Hestehaven, som
fylder omkring en ha. Denne er beliggende nord for hovedbygningen.
Historie
Gårdene Porsborg og Højby kendes tilbage til middelalderen.
Begge gårde var i 1500-tallet i Jørgen Rosenkrantz eje, men byttedes med
Kronen, som ønskede at samle alle gårdene i Hads Herred under det udstrakte
Aakær len.
Begge gårde lå under Aakær indtil 1660, hvor Frederik III
(1609-1670) indgik en byttehandel med rigsmarsken og rigshofmesteren Joachim
Gersdorff. Gersdorff fik Aakær len udlagt som sin ejendom, mens kongen overtog
Gersdorffs besiddelser i Skåne. Adelsgodset i Skåne skulle kongen bruge til at
indfri pantet på Bornholm, som efter Karl Gustav-krigene (1657-1660) var kommet
på svenske hænder.
Joachim Gersdorff døde dog allerede i 1661, og derfor kom
det nyvundne gods til at overgå til hans arvinger. Her gik Porsborg og Højby
til datteren Margrethe Gersdorff. Hun giftede sig i 1672 med Gregorius Rathlou
fra den gamle holstenske adelsslægt af samme navn. Det var et betydeligt gods
ægteparret overtog, og i 1674 oprettede Rathlou to nye herregårde ud af sine
besiddelser: Gersdorffslund og Rathlousdal.
I 1708 overgik begge gårde Rathlousdal og Gersdorffslund til
ægteparrets anden søn Christian Rathlou, som opnåede høje stillinger ved
hoffet. Han udvidede godsets besiddelser og oprettede stamhuset Rathlousdal. Da
ægteparret netop havde mistet deres eneste barn, bestemtes det, at stamhuset
skulle arves af en nevø, Joachim Otto Schack. Oprettelsen af et stamhus betød,
at godset skulle sikres for efterkommerne og gå udelt i arv til nærmeste
arving. Godset kunne hverken sælges eller pantsættes.
Stamhuset havde hovedsæde på Rathlousdal. Godset bestod af
Rathlousdal og Gersdorffslund hovedgårde, samt fæstegårde der udgjorde i alt
509 tønder hartkorn og tiendeindtægter af 211 tønder hartkorn. Efter Christian
Rathlous død i 1751 styrede hans enke, Dorothea Sophie Joachimsdatter Schack,
stamhuset. Også hun forøgede godsets størrelse, da hun i 1767 købte jord fra
det nedlagte Skanderborg Rytterdistrikt. Den største af fæstegårdene,
Rindelevgaard, gjorde Dorothea til avlsgård og omdøbte den til Sophienlund.
Denne gård indlemmede hun i stamhuset, som dermed kom op på over 1000 tønder
hartkorn gods i alt.
I 1771 døde Dorothea Sophie Joachimsdatter Schack, og
Rathlousdal stamhus blev overtaget af nevøen Joachim Otto Schack, som havde
gjort karriere ved hoffet. Han blev afskediget som finansminister i 1770 og
måtte derefter flytte til et hus i Aarhus, pantsætte sit sølvtøj og sælge sine
heste og vogne, da han ingen formue havde.
Men allerede året efter arvede han Rathlousdal og kunne
tilføje Rathlou til sit navn. I 1772 kunne han så vende tilbage til hoffet, da
der kom nye magthavere efter Struensee's fald. Han genoptog sin karriere og
vandt flere indflydelsesrige poster, indtil han trak sig tilbage i 1788, fordi
han ikke støttede ophævelsen af stavnsbåndet. På trods af sit konservative
politiske ståsted fik han et godt eftermæle som human og virksom godsejer.
Joachim Otto Schack-Rathlou døde i 1800, men han og hans
hustru efterlod sig ingen arvinger, da 11 børn var dødfødte eller døde kort
efter fødslen. En enkelt datter døde som 20-årig. Derfor gik stamhuset til en
fjern slægtning, Christian Frederik v. Holstein. Denne var en dygtig godsejer,
som førte godset sikkert igennem de dårlige tider for landbruget i begyndelsen
af 1800-tallet.
Hans søn, Niels Rosenkrantz v. Holstein, overtog stamhuset i
1828 og fik herefter kongelig tilladelse til at tilføje Rathlou til sit navn.
Hans søn, som bar samme navn, overtog stamhuset i 1848, men døde allerede i
1850. Stamhuset gik i arv til hans et-årige søn.
Da moderen, Julie von Leitner, i 1852 giftede sig med sin
afdøde mands yngre bror, Viggo v. Holstein-Rathlou, i 1852, blev det disse to
som en årrække kom til at bestyre godset. I 1859 omfattede Rathlousdal stamhus
i alt 164 tønder hartkorn på de to hovedgårde Rathlousdal og Gersdorffslund,
samt fæstegårde der i alt udgjorde 1.251 tønder hartkorn. Først i 1873 begyndte
man at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje.
Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou døde i 1919, og
her arvede sønnen Adolf Viggo Rudolf Huno v. Holstein-Rathlou stamhuset. To år
efter overgik stamhuset til fri ejendom i henhold til Lensafløsningsloven.
Stamhuset måtte ophæves, og der skulle betales en afgift til staten.
Rathlousdal bevaredes intakt, mens der blev udstykket meget
jord fra Gersdorffslund, som herefter blev frasolgt. Den nye ejer blev Chr.
Lind, som dog kort efter solgte til stamhuset Juelsberg på Fyn. Som mange andre
stamhuse og baronier opkøbte Juelsberg herregårdsjord for at kunne opfylde sine
forpligtelser til staten ved overgangen til fri ejendom. Der udstykkedes endnu
en gang store arealer fra Gersdorfslund før hovedparcellen og gården solgtes i
1925.
Ejere af
Gersdorffslund
(1381-1536) Forskellige ejere
(1536-1660) Kronen
(1660-1661) Joachim von Gersdorff
(1661-1674) Frederik von Gersdorff
(1674-1675) Jørgen Bielke
(1675-1677) Christian von Gersdorff
(1677-1678) Otto Krabbe
(1678-1681) Gregorius von Rathlou
(1681-1698) Margrethe Joachimsdatter von Gersdorff gift von
Rathlou
(1698-1710) Frederik Carl von Rathlou
(1710-1752) Christian von Rathlou
(1752-1771) Dorothea Sophie Joachimsdatter von Schack gift
von Rathlou
(1771-1800) Joachim Otto von Schack-Rathlou
(1800-1828) Christian Frederik von Holstein-Rathlou
(1828-1846) Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou nr1
(1846-1850) Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou nr2
(1850- ) Julie
von Leitner gift von Holstein-Rathlou
(1850-1919) Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou
(1919-1921) Adolf Viggo Rudolf Huno von Holstein-Rathlou
(1921-1924) Christian N. Lind
(1924-1925) Gregers Juel
(1925-1953) T. Viggaard-Jensen
(1953-1986) T. Sand
(1986-2003) Pajbjergfonden
(2003-20xx) Jens Gammelgaard
Gårdpladsen omkring 1900
Gersdorffslund ligger i Gosmer Sogn – Hads Herred – Århus
Amt.
Nævnt i 1381 som Skovsgård og er måske den samme, som i 1559
kaldes Porsborg. I 1674 oprettedes Gersdorffslund, først bygget i bindingsværk
men den blev afbrændt af en pyroman i 1713. Den blev straks genopført af Christian
Rathlou, der indlemmede den i stamhuset Rathlousdal. De nuværende bygninger er
fra 1840'erne
Gersdorffslunds hovedbygning er opført i 1856.