Rodsteenseje hed tidligere Hovedstrup.
Rodsteenseje var en af de mange gårde i Hads Herred syd for
Århus, som efter 1660 blev givet af Kronen til Joachim Gersdorff i bytte for
gods i Skåne.
Navnet Rodsteenseje fik gården i 1681 efter den daværende
ejer Jens Rodsteen.
Rodsteenseje blev i løbet af 150 år kun nedarvet fire gange
og hver gang af en kvindelig arving.
Da Jens Rodsteen i 1681 gav gården sit nuværende navn,
byggede han også en ny hovedbygning, som fortsat eksisterer.
Hovedbygningen er præget af et karakteristisk ottekantet
tårn, hvorigennem der er indgang til midterfløjen.
Rodsteenseje
Rodstensejevej 10
8300 Odder
Region Midtjylland - Odder kommune
Offentlig adgang: Kan kun ses udefra, adgang kun efter
aftale
Ejer: Johan Koed Jørgensen
Godsets størrelse: 271.20 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Urup, Aakær, Rathlousdal
Hovedbygning
Den lavtliggende hovedbygning på Rodsteenseje består af en
lang midterfløj og to kortere sidefløje. Alle er opført i egebindingsværk og er
i en etage. Alle fløjene står på en høj grundmuret kælder af kampesten. Taget
er af skifer og har en rødlig farve. Midterfløjen har en gennemgående
frontspids, hvorved man her har flere etager end i resten af bygningen. På
bagsiden af midterfløjen mod syd er der en høj terrasse ved midterkvisten,
hvorfra der er trappe ned til haven. På den nordlige side ud mod gården står et
karakteristisk ottekantet tårn, der også er i bindingsværk, og som har et højt
spidst tag. Herigennem er der indgang til hovedbygningen.
Hovedbygningen blev bygget i 1681 af Jens Rodsteen, som var
kommet til gården gennem sit ægteskab med Joachim Gersdorffs datter Sophie
Amalie Gersdorff. Det er stadig denne hovedbygning, der står i dag - dog i
stærkt ombygget og fornyet tilstand.
Det ottekantede tårn blev bygget af Malte Sehested, som
havde overtaget Rodsteenseje i 1720.
Flere dele af anlægget er blevet ombygget i nyere tid. Dette
gælder hovedfløjens høje gavle, som formentlig tidligere har været afvalmede
samt kvisten ud mod haven. Sidst i 1800-tallet blev hele tagstolen fornyet, og
bygningen fik sit nuværende udseende.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Rodsteenseje er fritliggende rundt om
hovedbygningen i alle retninger bortset fra den sydlige. En del af dem blev
bygget efter en brand i 1918, ligesom en del blev fornyet af Eigil Schmiegelow,
som overtog Rodsteenseje i 1927. Vest for gården ligger en avlsbygning som en
sidelænge, og nord for denne er endnu en avlsbygning, som løber i samme
retning. Øst for hovedbygningen ligger ligeledes en avlsbygning som en
sidelænge, og i den sydlige ende af denne er en sidelænge bygget på. Nord for
disse to ligger endnu en avlsbygning, som løber parallelt med midterfløjen på
hovedbygningen. Igen nord for denne ligger yderligere to avlsbygninger, som er
nyere end de resterende.
Til Rodsteenseje har der tidligere hørt et mejeri, i
forbindelse med hvilket der har været drevet iscreme-fabrik.
Omgivelser
Ved Rodsteenseje ligger en større have, som starter lige syd
for hovedbygningen, hvor der bl.a. ligger en sø, hvorefter haven drejer nordpå
vest om avlsbygningerne. I den nordligste ende af haven ligger endnu en sø.
Ejerhistorie
De ældste kilder til gårdens historie er spredte og usikre.
Frem til slutningen af 1600-tallet kaldtes gården Hovedstrup og var den største
gård i landsbyen Hovedstrup.
Lars Truedsen ejede gården i 1300-tallet, og hans oldebarn
ejede den i 1444. Hovedstrup er på et tidspunkt blevet overdraget biskoppens
lensmand Christen Steen. Han ragede uklar med biskoppen, og sønnen Henrik Steen
flygtede til Norge, men syntes at have beholdt gården. I midten af 1500-tallet
var gården ejet af barnebarnet Christen Steen, hvorefter den overgik til Oluf
Brockenhuus via dennes ægteskab med Christen Steens datter Else.
I 1581 byttede Oluf Brockenhuus Hovedstrup til gengæld for
Sebber Kloster. Kronen havde efter Reformationen i 1536 inddraget
Århus-biskoppens len Aakær og ønskede at forøge besiddelserne syd for Århus
yderligere.
Hovedstrup forblev under Kronen indtil 1660. Efter Anden
Karl Gustav-krig (1658-1660) kom Bornholm tilbage til Danmark mod at aflevere
det danske adelsgods i Skåne til Sverige. Det måtte Kronen betale for, og der
indledtes komplicerede forhandlinger om disse store byttehandler. Kongens
førsteminister, Joachim Gersdorff, indvilgede i at afstå alle sine besiddelser
i Skåne og modtog i stedet det kongelige len Aakær. Joachim Gersdorff døde dog
i 1661 inden forhandlingerne var afsluttet, hvorfor alt godset overgik til
Gersdorffs arvinger. Hovedstrup overgik til datteren Sophie Amalie Gersdorff,
men først i 1674.
Sophie Amalie Gersdorff var gift med admiral Jens Rodsteen.
Han opløste den gamle forbindelse mellem hovedgård og landsby. Han nedbrød
først gården Hovedstrup og byggede i 1681 en ny hovedbygning, som han gav
navnet Rodsteeneje. Året efter kom turen til landsbyen Hovedstrup, hvor han, med
kongelig tilladelse, nedrev alle bondegårdene for at lægge jorden herfra under
Rodsteenseje. Jens Rodsteen fik også bevilget tilladelse til at oprette den nye
gård som hovedgård, hvilket vil sige, at gården fik en række privilegier som
f.eks. skattefrihed.
I 1700-tallet nedarvedes gården kun tre gange og hver gang
til den forrige ejers datter og svigersøn. Jens Rodsteens datter-datter, Sophie
Amalie Rantzau, arvede gården i 1736 og sad som frue på gården i mere end 50
år. Da hun og hendes mand Malte Sehested overtog gården havde den 42 tønder
hartkorn på hovedgården, indtægter fra 90 tønder hartkorn tiende samt
fæstegårde, der udgjorde 248 tønder hartkorn. I 1754 døde Malte Sehested, og
enken overtog Rodsteenseje, som hun drev godt indtil sin død i 1790.
I 1791 blev Rodsteenseje arvet af endnu en datter, Sophie
Sehested og hendes mand oberstløjtnant Peder v. Weinigel. I 1797 blev Sophie
Sehested enke, og i 1801 fik hun tilladelse til at frasælge fæstegårdene uden
samtidig at miste gårdens rettigheder som hovedgård, bl.a. skattefriheden.
I 1817 blev Rodsteenseje overdraget til niecen Sophie Amalie
Rantzau Sehested og hendes mand, og i 1857 solgte de på auktion gården med 50
tønder hartkorn samt besætning og inventar.
I 1869 blev Rodsteenseje købt af Christian Frederik Emil v.
Holstein- Rathlou, som desuden ejede det store gods Rathlousdal i nærheden.
Rathlousdal var et andet af de godser, der havde indgået i byttehandelen mellem
Gersdorff-slægten og Kronen. Under Christian v. Holstein-Rathlous tid på
Rodsteenseje havde gården i lang tid en dygtig forpagter ved navn Christian
Frederik Jensen, og gården var pga. ham et meget søgt lærested.
I november 1915 blev Rodsteenseje solgt, og efter et par
forskellige ejere blev gården i 1954 købt af A/S Rodsteenseje Hovedgaard.
I 2012 blev Rodsteenseje købt af ejeren til Aakær, Johan
Koed Jørgensen. For første gang siden 1660 har Rodsteenseje og Aakær dermed
igen samme ejer.
Ejerrække
(1300- ) Laurids
Truidsen
( - ) Markvard Rostrup
( - ) Jens Allesen
( -1444) Laurids Jensen
( -1484) Christen Steen
( - )
Henrik Steen
(1550- )
Christen Steen
( -1581) Oluf Brockenhuus
(1581-1674) Kronen
(1674-1707) Jens Rodsteen
(1707-1724) Frederik Christian Rantzau
(1724-1736) Øllegaard Rodsteen, gift Rantzau
(1736-1754) Malte Sehested
(1754-1790) Sophie Amalie Rantzau, gift Sehested
(1791-1797) Peder v. Weinigel
(1797-1817) Mette Sophie Sehested, gift Weinigel
(1817-1835)
Christian Magnus Voss
(1825-1857)
Otto Valdemar Hagemann
(1857-1869)
Torkild Christian Dahl
(1857-1869)
Henrik Christian Leonhard Møller
(1869-1914)
Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou
(1914-1915)
Christian Lund
(1915-1927)
Aksel Høyer
(1927-1954)
Eigil Schmiegelow
(1954-2012) A/S Rodseenseje Hovedgaard
(2012- ) Johan
Koed Jørgensen