Rodsteenseje

Rodsteenseje hed tidligere Hovedstrup.

Rodsteenseje var en af de mange gårde i Hads Herred syd for Århus, som efter 1660 blev givet af Kronen til Joachim Gersdorff i bytte for gods i Skåne.

Navnet Rodsteenseje fik gården i 1681 efter den daværende ejer Jens Rodsteen.

Rodsteenseje blev i løbet af 150 år kun nedarvet fire gange og hver gang af en kvindelig arving.

Da Jens Rodsteen i 1681 gav gården sit nuværende navn, byggede han også en ny hovedbygning, som fortsat eksisterer.

Hovedbygningen er præget af et karakteristisk ottekantet tårn, hvorigennem der er indgang til midterfløjen.

Rodsteenseje

Rodstensejevej 10

8300 Odder

Region Midtjylland - Odder kommune

Offentlig adgang: Kan kun ses udefra, adgang kun efter aftale

Ejer: Johan Koed Jørgensen

Godsets størrelse: 271.20 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Urup, Aakær, Rathlousdal

Hovedbygning

Den lavtliggende hovedbygning på Rodsteenseje består af en lang midterfløj og to kortere sidefløje. Alle er opført i egebindingsværk og er i en etage. Alle fløjene står på en høj grundmuret kælder af kampesten. Taget er af skifer og har en rødlig farve. Midterfløjen har en gennemgående frontspids, hvorved man her har flere etager end i resten af bygningen. På bagsiden af midterfløjen mod syd er der en høj terrasse ved midterkvisten, hvorfra der er trappe ned til haven. På den nordlige side ud mod gården står et karakteristisk ottekantet tårn, der også er i bindingsværk, og som har et højt spidst tag. Herigennem er der indgang til hovedbygningen.

Hovedbygningen blev bygget i 1681 af Jens Rodsteen, som var kommet til gården gennem sit ægteskab med Joachim Gersdorffs datter Sophie Amalie Gersdorff. Det er stadig denne hovedbygning, der står i dag - dog i stærkt ombygget og fornyet tilstand.

Det ottekantede tårn blev bygget af Malte Sehested, som havde overtaget Rodsteenseje i 1720.

Flere dele af anlægget er blevet ombygget i nyere tid. Dette gælder hovedfløjens høje gavle, som formentlig tidligere har været afvalmede samt kvisten ud mod haven. Sidst i 1800-tallet blev hele tagstolen fornyet, og bygningen fik sit nuværende udseende.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Rodsteenseje er fritliggende rundt om hovedbygningen i alle retninger bortset fra den sydlige. En del af dem blev bygget efter en brand i 1918, ligesom en del blev fornyet af Eigil Schmiegelow, som overtog Rodsteenseje i 1927. Vest for gården ligger en avlsbygning som en sidelænge, og nord for denne er endnu en avlsbygning, som løber i samme retning. Øst for hovedbygningen ligger ligeledes en avlsbygning som en sidelænge, og i den sydlige ende af denne er en sidelænge bygget på. Nord for disse to ligger endnu en avlsbygning, som løber parallelt med midterfløjen på hovedbygningen. Igen nord for denne ligger yderligere to avlsbygninger, som er nyere end de resterende.

Til Rodsteenseje har der tidligere hørt et mejeri, i forbindelse med hvilket der har været drevet iscreme-fabrik.

Omgivelser

Ved Rodsteenseje ligger en større have, som starter lige syd for hovedbygningen, hvor der bl.a. ligger en sø, hvorefter haven drejer nordpå vest om avlsbygningerne. I den nordligste ende af haven ligger endnu en sø.

Ejerhistorie

De ældste kilder til gårdens historie er spredte og usikre. Frem til slutningen af 1600-tallet kaldtes gården Hovedstrup og var den største gård i landsbyen Hovedstrup.

Lars Truedsen ejede gården i 1300-tallet, og hans oldebarn ejede den i 1444. Hovedstrup er på et tidspunkt blevet overdraget biskoppens lensmand Christen Steen. Han ragede uklar med biskoppen, og sønnen Henrik Steen flygtede til Norge, men syntes at have beholdt gården. I midten af 1500-tallet var gården ejet af barnebarnet Christen Steen, hvorefter den overgik til Oluf Brockenhuus via dennes ægteskab med Christen Steens datter Else.

I 1581 byttede Oluf Brockenhuus Hovedstrup til gengæld for Sebber Kloster. Kronen havde efter Reformationen i 1536 inddraget Århus-biskoppens len Aakær og ønskede at forøge besiddelserne syd for Århus yderligere.

Hovedstrup forblev under Kronen indtil 1660. Efter Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) kom Bornholm tilbage til Danmark mod at aflevere det danske adelsgods i Skåne til Sverige. Det måtte Kronen betale for, og der indledtes komplicerede forhandlinger om disse store byttehandler. Kongens førsteminister, Joachim Gersdorff, indvilgede i at afstå alle sine besiddelser i Skåne og modtog i stedet det kongelige len Aakær. Joachim Gersdorff døde dog i 1661 inden forhandlingerne var afsluttet, hvorfor alt godset overgik til Gersdorffs arvinger. Hovedstrup overgik til datteren Sophie Amalie Gersdorff, men først i 1674.

Sophie Amalie Gersdorff var gift med admiral Jens Rodsteen. Han opløste den gamle forbindelse mellem hovedgård og landsby. Han nedbrød først gården Hovedstrup og byggede i 1681 en ny hovedbygning, som han gav navnet Rodsteeneje. Året efter kom turen til landsbyen Hovedstrup, hvor han, med kongelig tilladelse, nedrev alle bondegårdene for at lægge jorden herfra under Rodsteenseje. Jens Rodsteen fik også bevilget tilladelse til at oprette den nye gård som hovedgård, hvilket vil sige, at gården fik en række privilegier som f.eks. skattefrihed.

I 1700-tallet nedarvedes gården kun tre gange og hver gang til den forrige ejers datter og svigersøn. Jens Rodsteens datter-datter, Sophie Amalie Rantzau, arvede gården i 1736 og sad som frue på gården i mere end 50 år. Da hun og hendes mand Malte Sehested overtog gården havde den 42 tønder hartkorn på hovedgården, indtægter fra 90 tønder hartkorn tiende samt fæstegårde, der udgjorde 248 tønder hartkorn. I 1754 døde Malte Sehested, og enken overtog Rodsteenseje, som hun drev godt indtil sin død i 1790.

I 1791 blev Rodsteenseje arvet af endnu en datter, Sophie Sehested og hendes mand oberstløjtnant Peder v. Weinigel. I 1797 blev Sophie Sehested enke, og i 1801 fik hun tilladelse til at frasælge fæstegårdene uden samtidig at miste gårdens rettigheder som hovedgård, bl.a. skattefriheden.

I 1817 blev Rodsteenseje overdraget til niecen Sophie Amalie Rantzau Sehested og hendes mand, og i 1857 solgte de på auktion gården med 50 tønder hartkorn samt besætning og inventar.

I 1869 blev Rodsteenseje købt af Christian Frederik Emil v. Holstein- Rathlou, som desuden ejede det store gods Rathlousdal i nærheden. Rathlousdal var et andet af de godser, der havde indgået i byttehandelen mellem Gersdorff-slægten og Kronen. Under Christian v. Holstein-Rathlous tid på Rodsteenseje havde gården i lang tid en dygtig forpagter ved navn Christian Frederik Jensen, og gården var pga. ham et meget søgt lærested.

I november 1915 blev Rodsteenseje solgt, og efter et par forskellige ejere blev gården i 1954 købt af A/S Rodsteenseje Hovedgaard.

I 2012 blev Rodsteenseje købt af ejeren til Aakær, Johan Koed Jørgensen. For første gang siden 1660 har Rodsteenseje og Aakær dermed igen samme ejer.

Ejerrække

(1300- ) Laurids Truidsen

( - ) Markvard Rostrup

( - ) Jens Allesen

( -1444) Laurids Jensen

( -1484) Christen Steen

( - ) Henrik Steen

(1550- ) Christen Steen

( -1581) Oluf Brockenhuus

(1581-1674) Kronen