Steensgård
Anden halvdel af 1800-tallet er også blevet benævnt den
historiske stil(forvirring)s tid på grund af de mange forskellige historiske
stilarter, der dominerer perioden. En national germansk retning præges af
arkitekterne G.F. Hetsch og måske især J.D. Herholdt. I herregårdsbyggeriet
»genopliver« de den gotiske borg opført i solide røde teglsten med kamtakker og
maskerede forsvarsindretninger. Hetschs Steensgård på Langeland og
Herholdts Erholm på Fyn hører til deres hovedværker inden for
herregårdsarkitekturen.
Af andre nygotiske nationale herregårde kan nævnes Nedergård
på Langeland, opført af J. Tholle i 1873, hovedbygningerne på Halsted og
Lungholm på Lolland opført henholdsvis 1847 og 1853 og H.B. Storcks Sophiendal
sydvest for Århus. Historicismens »europæere« foretrak ny-renæssancen og den
franske slotsstil.
Ferdinand Meldahl er hovedmanden her, berømt for sin brutale
og i 1930'erne atter fjernede ombygning af Pederstrup på Lolland, men
bør også prises for sin genopbygning af Frederiksborg efter branden i
1859 og for Frijsenborg i Midtjylland. Til europæerkredsen hører også
den senere stadsarkitekt Ludvig Fenger, der i 1870'erne opførte Tiselholt
nord for Svendborg som et velgennemført renæssanceplagiat.
August Klein mestrede såvel gotik som renæssance:
Højris på Mors og Meilgård på Djursland
repræsenterer gotikken, mens den festlige hovedbygning på Klintholm på Østmøn
er et overdådigt ny-renæssanceanlæg. Mere triste eksempler er Johan Schrøders Hvedholm
fra omkring 1880 og den evigt uheldige Hans J. Holms Sanderumgård, begge
anlæg på Fyn.
Jugendstilen har ikke nogen lang levetid i Danmark og er
næppe repræsenteret på noget herregårdsanlæg af betydning. Så meget desto
stærkere virker det, at Danmarks vigtigste borganlæg, vor rigsdag, Christiansborg
rejste sig efter branden i 1884 i arkitekten Thorvald Jørgensens massive
jugendstil med reminiscenser af renæssancens murbehandling i 1907 til 1928.
Med Christiansborg afsluttes i realiteten de historiske
storbyggerier i Danmark. Vor tid har afgjort markeret sig med fornemme
byggerier inden for funktionalismen og modernismen. Men borge, slotte og
herregårdes storhedstid er forbi. Restaurering af det bestående har været
nøgleordet i det 20. århundrede.