Næsbyholm
Renæssancen i Danmark falder sammen med opgangstiden og
adelsvældet i århundredet efter reformationen. Begrebet henviser til
genfødelsen af den klassiske oldtids kunst og kultur. Gennembruddet fandt sted
i Italien i begyndelsen af 1400-tallet med tyngdepunktet i Firenze og Venedig.
Fra sidstnævnte by introduceredes stilarten via Tyskland til Danmark med Johan
Friis' Hesselagergård i 1538.
Stilen er karakteristisk ved, at gotikkens
opadstræben afløses af vandrette og svagt buede former. Facader og gavle blev
inddelt af vandrette, ofte profilerede murbånd. døre og vinduer blev firkantede
eller afsluttet med kurvehanksbuer, og mest markant de svungne eller vælske
gavle, der udmærker en række af vore smukkeste renæssancegårde.
På Fyn er Egeskov,
Nakkebølle og Ørbæklunde andre fornemme eksempler på det tidlige
renæssancebyggeri, der i den første fase før 1560 endnu blev præget af
middelalderens mere eller mindre velovervejede uregelmæssighed. Krabbesholm
er et tilsvarende jysk eksempel på den tidlige renæssance. Med højrenæssancen
efter 1570 slår symmetrien igennem:
Næsbyholm på Sjælland,
Hollufgård, Holckenhavn og Skovsbo på
Fyn,
Engelsholm, Lindenborg, Rosenholm og Skaføgård
i Jylland.
Til den klassiske inspiration hører også den romersk
inspirerede sandstensportal på en række andre fornemme renæssancegårde: Voergård,
Sostrup, Ulstrup, Løvenborg, Lystrup, Vallø.
Endelige hører renæssancens slotte Frederiksborg og Rosenborg
opført under den glade byggekonge Chr. 4. til landets betydeligste
bygningsværker. Chr. 4.'s krige og tilbagegangen efter 1630 satte en bremse for
byggeriet. I periodens slutning opførtes kun få herregårde. Rigsmarsk Anders
Bille opførte den sidste renæssancegård, Damsbo, i 1656, året før han
selv blevet offer for svenskernes angreb på Danmark.
Renæssancehaven
Med renæssancen ændres herregårdenes nærmeste omgivelser.
Hvor man i middelalderen udelukkende tænkte i forsvarsbaner, når det gjaldt udenoms-værkerne,
måtte renæssancens pragtbygninger naturligvis også omgives af skønhed. Endnu
var der brug for voldgraven, der altid havde haft en vigtig rolle som
affaldssted og kloak, men nu kom også nytte- og især prydhaven til at spille en
stadig mere betydningsfuld rolle. Nyttehaven var en direkte videreførelse af
middelalderens kloster haver, der stort set forsvandt med klostrenes
nedlæggelse ved reformationen. Med inspiration fra Italien var ideen at skabe
helstøbte anlæg, hvor der bag skærmende mure var sammenhæng og harmoni mellem
bygning og haveanlæg.
Der er ikke bevaret autentiske renæssancehaver i Danmark.
Men ved Rosenborg i København, Egeskov (billede herover) på Fyn
og Villestrup i Jylland er bestemte haveafsnit omdannet til en slags
renæssanceanlæg med blomsterbede og formklippede hække, der illuderer
renæssancens vægt på regelmæssighed og farvepragt.