Vesterbygaard var i mange århundreder en mindre herregård,
som ofte indgik i de store adelsslægters større godser.
I 1843 købte en kommende statsminister gården og hans
efterkommere bor der endnu i dag.
Vesterbygaards tidlige bygninghistorie er ukendt, men gården
var formentlig ikke særligt imponerende før Christen Fonnesbech flyttede ind i
1843.
Vesterbygaard
Vesterbygårdvej 20
4490 Jerslev Sjælland
Region Sjælland - Kalundborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Adam Estrup, Dorte F-W Estrup
Telefon 22 66 88 10
Godsets størrelse: 325 ha + andet 20 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Lerchenborg
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan de oprindelige bygninger på
Vesterbygaard så ud.
I 1832 blev Vesterbygaard beskrevet som en simpel
forpagtergård med to fløje i mursten og bindingsværk. Den ene bygning havde
tegltag, mens de andre var stråtækte.
Christen Andreas Fonnesbech opførte de nuværende bygninger
omkring 1844-46. Hovedbygningen er opført i tre fløje i en enkelt etage oven på
en høj kælder. Bygningen er opført i mursten og har helvalmet tegltag med
kviste. Den midterste fløj har en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården er opført som et trelænget anlæg, placeret nord
for hovedbygningen, som sammen med denne danner et halvlukket gårdrum. Den
ældste avlsbygning er fra 1818 og er i bindingsværk og mursten med tegltag. De
øvrige avlsbygninger er af nyere dato og opført i mursten med tegltag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Omgivelser
Vesterbygaard har en stor have. Her findes resterne af de
vandfyldte voldgrave med broer over samt en pavillon. Haven er delvis omkranset
af en kampestensmur og indeholder alléer af lind.
Ejerhistorie
Vesterbygaard er formentlig opstået ud af den ene del af
landsbyen Jorløse, og gården tilhørte i middelalderen slægten Munk. Derudover
ved vi ikke meget om Vesterbygaards tidlige historie. Gården lå en tid under
Roskilde bispestol, men var sidst i 1400-tallet ejet af Hans Navl. Han er
begravet i Sorø Kirke, hvor der findes en ligsten for ham og hans kone.
Vesterbygaard var en mindre herregård, der muligvis i
perioder har haft status som almindelig fæstegård. Som herregård har den kun
sjældent fungeret som bolig for ejeren, men den har i stedet spillet en rolle i
den store kabale af jord og godser, som de danske godsejere skulle have til at
gå op imellem sig. Allerede i 1560'erne blev Vesterbygaard offer for en sådan
matador, da Johan Friis købte gården som et led i sine store godsopkøb. Kort
efter overtagelsen mageskiftede, dvs. byttede, Johan Friis Vesterbygaard med
Kronen til gengæld for andre besiddelser, der passede bedre i hans kabale. I de
følgende hundrede år tilhørte Vesterbygaard Kronen, og gården blev lagt til
Kalundborg Len og dermed administreret af kongens lensmænd.
For at dække de store gældsposter, som Kronen havde opbygget
efter 1600-tallets mange krige med Sverige, begyndte man at sælge ud af
Kronens besiddelser. Den hollandske storkøbmand, Gabriel Marselis, havde lånt
mange penge til Kronen, og som betaling overtog han i 1664 Vesterbygaard,
foruden en række herregårde andre steder i landet. Gabriel Marselis samlede
store godsbesiddelser i Danmark, og ejede ikke mindre end fire herregårde syd
for Aarhus. En af disse herregårde, Havreballegård, bærer i dag navnet
Marselisborg og fungerer som kongefamiliens residens i Aarhus.
I 1729 købte Niels Henrichsen Vesterbygaard. Han var
oprindeligt købmand fra Island, men fik i Danmark en karriere som både rådmand,
justitsråd og viceborgmester. Hans søn, Henrich Henrichsen, overtog
Vesterbygaard i 1745. Han var uddannet i teologi fra Københavns Universitet og
fik ligesom sin far en administrativ karriere. I 1747 blev han adlet under
navnet Hjemstierne og i 1777 tiltrådte han embedet som gehejmeråd, en af
kongens nærmeste rådgivere. Bedst kendt er han dog for sin store bogsamling,
som blev afleveret til Det Kongelige Bibliotek og i dag kan genfindes under
navnet "Den Hjelmstierne-Rosencroneske Bogsamling".
Fra 1750 til 1843 tilhørte Vesterbygaard slægten Lerche og
var underlagt et af landets største godser, grevskabet Lerchenborg ved
Kalundborg. Desværre blev godset ikke drevet særlig godt, og midt i 1800-tallet
fik godset problemer med gæld og dårlig økonomi; Vesterbygaard måtte frasælges.
Køberen var Christen Andreas Fonnesbech, som opførte den
nuværende hovedbygning. Han var uddannet jurist og arbejdede i længere tid i
den offentlige administration. I 1858 gik Christen Fonnesbech ind i politik, og
det blev starten på en lang politisk karriere som både finansminister,
indenrigsminister og en kort overgang, 1874-1875, også som konseilspræsident
(statsminister).
Vesterbygaard tilhører endnu efterkommerne efter Christen
Andreas Fonnesbech. Fra 2002 tilhører gården Dorte Fonnesbech-Wulff Estrup og
hendes mand, Adam Estrup, der driver landbrug og skovdrift samt udlejning af
boliger og erhvervslejemål.
Ejerrække
(1300-1354) Slægten Munk
(1354-1480) Roskilde bispestol
(1480-1489) Hans Navl
(1489-1506) Jørgen Navl
(1506-1562) Jørgen Navl Jørgensen
(1562-1564) Johan Friis
(1564-1664) Kronen
(1664-1700) Gabriel Marselis
(1700-1719) Kronen
(1719-1729) Niels Hansen Fuglede
(1729-1745) Niels Henrichsen
(1745-1750) Henrich Henrichsen Hjelmstierne
(1750-1757)
Christian Lerche
(1757-1766)
Amalie M. C. Leiningen-Westerburg, gift Lerche
(1766-1804)
Georg Flemming Lerche
(1804-1850)
Christian Cornelius Lerche
(1843-1880)
Christen Andreas Fonnesbech
(1880-1907)
Karen Sophie Hauberg, gift Fonnesbech
(1907-1913)
Orla Fonnesbech-Wulff
(1913-1934)
Henry Emil Fonnesbech-Wulff
(1934-1936)
Laura Elisabeth Hastrup, gift Fonnesbech-Wulff
(1936-1970)
Orla Fonnesbech-Wulff
(1970-1997)
Niels Fonnesbech-Wulff
(1997-2002)
Boet efter Niels Fonnesbech-Wulff
(2002-2004)
Dorte Fonnesbech-Wulff, gift Estrup
(2004-20xx)
Adam Estrup