• Vestsjælland, Kalundborg Kommune, 5 km sydvest for
Kalundborg
•
Lerchenborg 3, 4400 Kalundborg. 59 51 05 00. lerchenborg.dk office@lerchenborg.dk
• Offentlig adgang til park. Hovedbygning åben for grupper
efter forudgående aftale. Cafeteria
• Grev
Christian C.K. Lerche Lerchenborg.
• 692 ha
• Opført
1743-45
VIGTIGE ÅRSTAL
1231 Valdemar den Unge, Valdemars Sejrs ældste søn og medkonge,
dræbes ved et vådeskud under en jagt på Refsnæs.
1658 Krongodset omkring Kalundborg hærges af svenskerne.
1664 Godset sælges til den hollandske købmand Gabriel
Marselis.
1703 Grev Carl Ahlefeldt køber det tidligere krongods og
opretter Østrupgård ved nedlæggelse af en landsby.
1742 General Christian Lerche erhverver godset og begynder
opførelsen af den nuværende herregård, kaldet Lerchenborg.
1985 Parken fredes.
Lerchenborgs hovedbygning er opført 1743-45 formentlig efter
tegninger af Nicolai Eigtved. Bygherren var general Christian Lerche. Det
pompøse barokanlæg minder størrelsesmæssigt om et kongeslot. Interiøret er
præget af rokokoen fra 1700-tallets midte. Den omgivende park med berømt
rosenhave er anlagt 1745-47 og udtrykker fortsat, trods senere indgreb,
baroktidens symmetriske ideal.
• Bygningen
Lerchenborg antages at være opført af hofbygmesteren,
Amalienborgs arkitekt, Nicolai Eigtved i samarbejde med bygherren general
Christian Lerche. Den 17 fag lange hovedbygning blev rejst i årene 1743-45 over
høje kældre, der delvist stammer fra 0strupgård, den tidligere hovedgård på
stedet. Lerchenborg fremtræder efter sen barokkens idealer som et symmetrisk
opbygget hus med en tre fag bred midtrisalit afsluttet med en
trekantfrontispice og to hjørnerisalitter. To ens hoveddøre med smukke
sandstenstrapper vender mod gårdspladsen. De to indgange er placeret på facaden
mellem rnidterrisalitten og de to hjørnerisalitter. Den fornemste indgang er
fra havesiden, hvor en dobbelttrappe leder op til en pompøs sandstensportal
midt på havefacaden. Ganske som den vestvendte gårdside er også havefacaden
prydet med tre riselitter: midtrisalitten med trekantfrontron og de to fag
brede hjørnerisalitter med elegante buede frontoner Alle frontonerne er
udsmykket med rokokodekorationer
Den langstrakte hovedfløj er sammenbygget med to lave
udløberfløje, der flankerer det vestvendte gårdrum. Sidefløjenes midtrisalitter
er kronet af trekantfrontoner. Den hvidkalkede hovedbygning med sidefløje er
dækket af helvalmede skifertage, men har oprindeligt haft røde teglhængte tage.
Til Lerchenborg hører et mægtigt aksefast avlsgårdskompleks
vest for hovedbygningen. Anlægget består af en indre gårdsplads omkranset af
staldgarden og kavalerfløje. Herfra fortsætter man mod vest ind i ladegårdens
enorme rektangulære gårdrum flankeret af smukke langstrakte avlsbygninger.
Bygningerne indgår i Lerchenborgs stramt opbyggede aksefaste symmetri. Modsat
hovedbygningen er alle avlsgårdens bygninger under sorte og røde tegltage.
Portalen til Lerchenborg står stadig, som general Christian
Lerche byggede den for 250 år siden - ganske som den øvrige bygning.
Interiør
Lerchenborgs tre risalitter markerer bygningens vigtigste
rum: De tre hovedsale (riddersalen, havesalen og spisesalen), der i
overensstemmelse med rokokoens principper strækker sig i hele hovedbygningens
bredde. Stukkatur, dørstykker og vægmalerier understreger bygningens fornemme
præg som et af Sjællands mest gennemførte rokokobygningsværker.
H.C. Andersen besøgte Lerchenborg i 1862 og har faet tildelt
sine egne mindestuer i sydfløjen med tilstræbt autentisk inventar fra tiden.
Loftetagen i samme fløj huser en betydelig oldsagssamling. Sydfløjens største
rum er riddersalen med stukloft og bemalede paneler og dørstykker. Over kaminen
er Lercheslægtens stamfader på mødrende side, Norges statholder Ditlev Vibe,
portrætteret.
Hovedfløjen er orienteret mod parken med husets sale og rum
lagt »enfilade«. De symmetrisk anbragte døre mellem de enkelte rum og værelser
sikrer saledes det frie udsyn ned gennem hovedbygningen, samtidig med at det
indfaldende lys fra de østvendte vinduer sikrer den fremragende perspektiviske
virkning. Hovedfløjens rum er rigt udsmykkede og forsynet med smukt
rokokoinventar, ikke mindst en overflod af herlige bakkeborde. Havesalen
beliggende centralt i hovedfløjen er husets fornemste rum. Kaminportrættet her
forestiller naturligvis bygherren, general Christian Lerche, malet af rokokoens
førende portrætmaler C.G. Pilo. Spisesalen i nordfløjen er prydet med forgyldt
stukloft og ligeledes forgyldte vægfelter.
I den smukke rokokospisestue, med originale stuklofter fra
1760'erne, hænger et portræt malet af C.G. Pilo af Vincents Lerche, faderen til
Lerchenborgs bygherre, general Christian Lerche. Vincents Lerche var
overceremonimester hos kongen og ridder af elefanten. Han var gift med
statholder Wibes datter fra Norge. Da generalen arvede både sin faders gods i
Danmark og sin moders gods Rosendal i Norge, solgte han dem og byggede
Lerchenborg.
Det yndige spisebord er dækket med Flora Danica. Det
omkranses af de smukke rokokostole. De to malede konsolborde er udført af
Matthias Ortmann, rokokoens betydeligste møbelsnedker i Danmark.
Dette sovegemak på Lerchenborg kaldes »kongeværelset« efter
Frederik V, som boede her, når han var på gennemrejse til Jylland. Både kongens
og hans dronning Louises portræt hænger her. Værelset tages stadig i brug, når
medlemmer af den kongelige familie gæster Lerchenborg.
Den imponerende rokokoriddersal bruges ved festlige
lejligheder.
En yndefuld danserinde, Afrodite, i Lerchenborgs barokhave.
• Omgivelser
Lerchenborgs have blev anlagt i 1747-48 af den flanderske
havearkitekt Jean Baptiste de Longueville i samarbejde med bygherren. Det
aksefaste barokanlæg med formklippede buske, lige alleer, skulpturer og
parterrehaver genkendes fortsat. Efter landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersens
renovering i 1983-85 af det oprindelige barokanlæg blev parken fredet i 1985.
Anlæggets øst-vestgående hovedakse løber fra den østvendte smedejernslåge
gennem parken til hovedbygningens midtpunkt, midtrisalitten med havesal. Aksen
fortsætter på vestsiden af hovedbygningen gennem gårdspladsen og porten og det
mægtige avlsgårdsanlæg mod vest.
Hovedaksen gennem parken er flankeret af mægtige linde.
Parterrehaven på Lerchenborgs østside er nu udlagt som græsplæne indrammet af
en lindebuehæk med nicher med skulpturer og i aksernes skæringspunkt en vand
kunst i granit af Anders Tinsbo, opsat i 1986. Parterrehaven er flankeret af to
dobbelte alleer, som forenes med hovedalleen bag ved vandkunsten. Lerchenborgs
tidligere berømte rosenhave i syd blev i forbindelse med renoveringen af parken
afløst af en frugthave.
• Historie
Lerchenborgs oprindelse hænger sammen med enevælden og
borgerliggørelsen af Danmark efter 1660. Den indvandrede købmand Gabriel
Marselis fik i de vanskelige tider efter svenskekrigene tilskødet det
omfattende krongods omkring Kalundborg i 1664. Af den nedlagte landsby Østrup
opstod et relativt beskedent gods. Forskellige borgerlige slægter ejede
østrupgård i første halvdel af 1700-tallet. I 1742 afhændede den engelske
købmand John Thornton sit arvegods til general Christian Lerche, der af en
række nordvestsjællandske hovedgårde skabte stamhuset Lerchenborg i 1755. En
del af godset blev afgivet i henhold til lensloven til udstykning i 1923-28, men
slægten Lerche ejer fortsat stamparcellen med den store delvis tilgængelige
hovedbygning i rokokostil.
Ejere af Lerchenborg
(1300-1658) Kronen
(1658-1680) Gabriel Marselis
(1680-1703) Frants Marselis
(1703-1722) Carl von Ahlefeldt
(1722-1724)
Ulrikke Amalie Danneskiold-Laurvig
(1724-1726)
Christoffer Watkinson
(1726-1729)
Christoffer Watkinsons dødsbo
(1729-1742)
John de Thornton
(1742-1757)
Christian Lerche
(1757-1766)
Amalie Margrethe Christiane Caroline Leiningen-Westerburg gift Lerche
(1766-1798)
Georg Flemming Lerche
(1798-1852)
Christian Cornelius Lerche-Lerchenborg
(1852-1885)
Christian Albrecht Lerche
(1885-1927)
Christian Cornelius Lubbi Lerche-Lerchenborg
(1927-1928) J. Bruhn
(1928-1950) Peter Andreas Lund
(1950-1952) Enkefru Marie Lund
(1952-1952) Statens Jordlovsudvalg
(1952-1970)
Christian Albrecht Frederik Lerche-Lerchenborg
(1970-1985)
Christian Alfred Vincents Lerche-Lerchenborg
(1985-1985)
Christian Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg