• Vestsjælland, Kalundborg Kommune, 22 km sydøst for
Kalundborg
• Kattrupvej 18, 4450 Jyderup. Tlf:58 25 01 01 (Kattrupvej
24, 58 25 00 42) www.kattrupgods.dk
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej
• Godsejer Peter Anders Møller
• 1004 ha
• 1300 og 1925
Kattrup hørte i middelalderen til Sorø Kloster og blev
således som alt andet kirkegods underlagt kronen ved reformationen i 1536.
Siden kom godset i godssamleren og storsvindleren, rentemester Henrik Müllers
hænder i 1664. Han måtte opgive sine vestsjællandske godsbesiddelser i 1682, og
herefter skiftede den beskedne herregård ofte ejer. I år 1800 blev Kattrup købt
af militærmanden Johannes Caspar Mylius. Mylius-slægten ejede godset indtil
1949, hvor skibsreder A.P. Møller købte det pæne nyklassiscistiske anlæg.
Hovedbygningen er opført af den dygtige herregårdsarkitekt
Jens Ingwersen, der her har anvendt al sin ekspertise fra mangfoldige
herregårdsrestaureringer til at opføre en stramt klassicistisk inspireret
hovedbygning: 11 fag lang, hvidkalket under et sort teglhængt tag. Dertil en
klassisk sandstensportal og refendfugede hjørnerisalitter. Mere 1770 end 1925.
Kattrup Gods er en hovedgård, der er kendt tilbage fra
1300-tallet. Historisk lå godset i Løve Herred og er ligesom en gammel bebyggelse
i området blevet kaldt Kuserup.
Historie
Kattrup var oprindelig navnet på en landsby, hvor der lå en
gård af samme navn. Det er denne gård, der senere har udviklet sig til det
nuværende Kattrup, mens landsbyen er nedlagt. Landsbyen var oprindelig
krongods, som i 1393 blev skænket af Dronning Margrete 1. til Sorø Kloster.
Omkring d. 11. november (Sankt Mortens dag) 1405 solgte Erik
Ovesen af Svinninge, på grund af pengenød, gården Kuserupgård til Sankt Marie
kloster i Sorø. Han havde først tilbudt sine slægtninge at købe det, men da
ingen af dem bød ind, solgte han det til klosteret. Gården var på 18 ørtug
skyldjord og to gårdsædegårde, og den jord og andet der hørte til disse. Det
var abbed Niels Klementsen der stod for opkøbet.
I 1414 blev Kattrup overdraget til Roskilde Stift. Efter
reformationen blev gården som kirkegods konfiskeret af kronen i 1536 I 1561 fik
den status som hovedgård, da den blevet overtaget af adelsmanden Laurids
Iversen Serlin sammen med 4 gårde i Kattrup.
I 1664 efter flere forskellige ejere måtte kronen overdrage
Kattrup til rentemester Henrik Müller, der allerede havde overtaget meget andet
krongods i Vestsjælland. Senere indlemmedes flere gårde i den nærliggende, nu
forsvundne landsby Kuserup, og før 1682 indlemmedes også gårdene i landsbyen
Kattrup i hovedgårdsjorden. Disse jorder udgør også i dag kernen i herregårdens
jorder.
Henrik Müller brugte i 1600-tallet det gamle landsbynavn
Kuserup om godset. I en periode i 1800-tallet blev navnet Raschenberg ligeledes
anvendt om Kattrup efter ejeren Johan Mylius moder, der var født Rasch. Men
navnet forsvandt allerede med de næste ejere.
Den 30. september 1673 overtog godset Reerslev Kirke fra
kongen.
Kattrups gamle hovedbygning med sidefløje i bindingsværk fra
midten af 1700-årene blev nedrevet i 1898. Godsejeren U.J.A. Bernstorff-Mylius
flyttede ind i forpagterboligen, der sammen med flere af de andre bygninger var
blevet opført i 1877. Heriblandt nye avlsbygninger og folkebygningen, som blev
opført som bolig for godsets ansatte, da Kattrup som andre hovedgårde efter
hoveriets afskaffelse skulle skaffe almindelig lønnet arbejdskraft. Området er
i dag stadig præget af adskillige arbejderboliger, lindealléer og inddigede
skove. Forpagterboligen var herskabsbolig indtil 1925, hvor greven i opførte
den nuværende store nyklassicistiske hovedbygning ved Jens Ingwersen. Kattrup
havde sit eget mejeri, indtil Uglerup Fællesmejeri blev oprettet i 1905.
Gården har betydelige engarealer i Lille og Store Åmose og
har ejet vandmøllerne Vandfaldsmølle sydøst for gården og Rangle Mølle, samt
haft del i græsningen på overdrevet Halleby Ore. I 1682 ved en matrikelopmåling
strakte besiddelserne sig over 240 tdr. land (ca. 130 ha). Kattrup gods er i
dag på 1004,2 hektar med Strids Mølle og Skyttehaven.
Ejere af Kattrup
(1375-1393) Dronning Margrete 1.
(1393-1414) Sorø Kloster
(1414-1536) Roskilde bispestol
(1536-1561) Kronen
(1561-1580) Laurits Iversen Serlin
(1580-1625) Slægten Serlin
(1625-1655) Christoffer Skade
(1655-1664) Axel Juul
(1664-1680) Henrik Müller
(1680-1690) Christian Henriksen Müller
(1690-1704) Frantz Henriksen Müller
(1704-1710) Christian Paludan
(1710-1718) Bolle Luxdorph Rosen
(1718-1725) Hans Philip Bochenhoffer
(1725-1740) Mette Marie Juel
(1740-1751) Anton Günther Ellbrecht
(1751-1760) Peder Kraft
(1760-1760) Enke Fru Kraft
(1760-1775) Jørgen von Hjelmcrone
(1775-1781) H. Focken
(1781-1793) Peter Gommesen Erreboe
(1793-1800) Peder Ole Borch Møller
(1800-1804) Johan Caspar Mylius (1)
(1804-1820) Slægten de Mylius
(1820-1852) Johan Caspar de Mylius (2)
(1852-1894) Frederik Emil Herman greve Bernstorff
(1894-1930) Ulrich Johan August greve Bernstorff-Mylius
(1930-1949) Andreas Peter greve Bernstorff-Mylius
(1949-1949) Elisabeth baronesse Reedtz-Thott gift
Bernstorff-Mylius
(1949-1965) Arnold Peter Møller
(1965-1972) Sally Mc-Kinney Møller (datter) (gift med Mogens
Poul Møller)
(1972-2006) Peter Arnold Poul Møller (søn)
(2006-20xx) Peter Anders Møller (søn)