Fra starten af 1300-tallet til midten af 1600-tallet var
Vibygaard ejet af adelslægten Sparre.
I 1650 blev Ove Gjedde ejer af Vibygaard - en mand, der har
skrevet sig ind i danmarkshistorien som grundlæggeren af den danske koloni
Trankebar.
Vibygaards nuværende hovedbygning blev opført i 1857 af
ejeren Josias Daniel Hansen Schmidt.
Vibygaard
Vibygårdsvej 33
4130 Viby Sj.
Region Sjælland - Roskilde kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Iver Hecht, Aase Glad
Familiecenter Vibygård
Telefon 46 14 07 00
Godsets størrelse: ? ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Førslevgaard
Hovedbygning
Josias Daniel Hansen Schmidt opførte i 1857 gårdens
nuværende hovedbygning. Bygningen er opført i italiensk stil, er hvidkalket og
med en lav frontspids over hovedindgangen.
Denne bygning erstattede gårdens gamle hovedbygning. I
midten af 1600-tallet bestod Vibygaards hovedbygning af en grundmuret bygning i
to etager samt et tårn. Kun en sandstenskarmin med Krags våben er bevaret fra
denne gård. Peder Benzon, der var ejer af gården mellem 1719 og 1735, foretog
en gennemgribende ombygning af gården. Peder Benzons hovedbygning stod efter
ombygningen som et tofløjet anlæg opført af mur og bindingsværk.
Hovedbygningen er 2013 privatbolig for familien Hecht, mens
en mindre sidebygning er indrettet til Familiecentret Vibygård.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1700-tallet bestod Vibygaards avlsgård af en lade opført
af mur og bindingsværk samt en mejerilænge med tegltag. De øvrige dele af
avlsgården var tækket med stråtag.
Avlsbygningerne er genopført efter en brand i 1936, og nye
er tilføjet 1949.
Avlsgården og jordtilliggende tilhører
familie-aktieselskabet Vibygård Gods A/S.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Omgivelser
Til gården hører en stor landskabelig have. Der har
tidligere været en humlehave samt en planteskole.
Ejerhistorie
Vibygaard tilhørte fra 1300-tallet til midten af 1600-tallet
den sjællandske adelsslægt Sparre. Morten Truelsen Sparre var i besiddelse af
gården i begyndelsen af 1300-tallet. Vibygaard blev derefter overtaget af
sønnen Peder Mortensen Sparre. I 1397 sad barnebarnet Peder Mortensen Sparre
som gårdens ejer indtil sin død i 1429. Vibygaard blev arvet af datteren Sophie
Pedersdatter Sparre. Hun bragte Vibygaard ind i sit ægteskab med Jens
Thorbernsen Sparre.
Jens Thorbernsen Sparre var én af rigets stormænd, der blev
udnævnt som rigskansler 1443 og senere også slået til ridder. Efter Jens
Thorbernsen Sparres død i 1471 blev sønnen, Jep Jensen Sparre, Vibygaards ejer,
og fulgte siden i sin fars fodspor og blev rigskansler. Jep Jensen Sparre døde
i 1472, og gården gik i arv til sønnen Torben Jepsen Sparre.
Gennem 1500-tallet forblev Vibygaard i slægten Sparre's
besiddelse, men de nærmere ejerforhold lader sig ikke udrede. Sandsynligvis har
gården, som mange andre herregårde, i perioder været delt mellem flere
arvinger. I slutningen af 1500-tallet var gården ejet af Emmike Emikkesen
Sparre, hvis våben er indgraveret i en stol i Viby kirke med årstallet 1586.
Senere gik gården i arv til sønnen Claus Emmiksen Sparre. I
denne periode led gården af økonomiske problemer, der til dels kan skyldes de
dårlige konjunkturer for landbruget i begyndelsen af 1600-tallet. Claus Sparre
var derfor nødsaget til at sælge Vibygaard og sætte et punktum for slægten
Sparres 300-årige ejerskab på Vibygaard.
I 1620 købte Sivert Beck gården. Han døde dog få år efter i
1623. Sønnen Steen Sivertsen Beck arvede Vibygaard sammen med gårdene Førslev
og Taagerød. Gennem sit ægteskab med Ida Lindenov kom han desuden i besiddelse
af Hejselt og Vraa. Som én af tidens store godsejere, indtog Steen Beck en
betydelig position i samfundet. Steen Beck stod i et tæt forhold til Christian
IV (1577 - 1648), indtil begges død i 1648. Hans enke Ide Lindenov solgte i
1650 Vibygaard til Ove Gjedde.
Ove Gjedde var rigsadmiral og har skrevet sig ind i Danmarks
historie som manden, der fik erhvervet Trankebar til det danske kongerige.
I 1665 købte Otte Krag gården. Han døde allerede året efter,
og datteren Sofie Amalie Krag arvede gården. Sofie Amalie bragte gården videre
til sin mand Christoffer Ulfeldt, som forblev Vibygaards ejer til sin død i
1670. Efter hans død giftede Sofie Amalie sig med Otto Rantzau. I 1681 overdrog
Otto Rantzau gården til Christian Nold.
Christian Nold havde været rektor på Københavns universitet,
men var kommet i unåde hos den danske rigskansler Peder Griffenfeld. I 1682
blev han dog genindsat som rektor og kunne samme år fejre bryllup med den rige
Marie Elligers, der var enke efter hofjuveler Paul Kurtz. Christian Nold døde
året efter, og Marie Elligers sad som gårdens ejer til sin død i 1695. Hendes
søn, Christian Nold, overtog Vibygaard.
Frederik IV (1671 -1730) ejede en overgang Vibygaard, men
byttede den i 1719 mod herregårdene Tryggevælde og Alslevgaard, hvorved Peder
Benzon blev gårdens ejer. Efter hans død i 1735 blev gården sat på
tvangsauktion og solgt til Thomas Johansen Neergaard. I 1742 døde Thomas
Neegaard, og enken Barbara Holgersdatter Olivarius sad som gårdens ejer, indtil
hun giftede sig med Johan Christopher von Westen i 1652.
I 1657 solgte Johan Christopher von Westen Vibygaard til
Adam Christian von Holstein. Året efter skiftede gården atter ejer. Peder
Mikkelsen Qvistgaard købte Vibygaard og beholdt den til sin død i 1775, selvom
gården ved købet var i dårlig stand. Sønnen Jørgen Pedersen Qvistgaard blev
Vibygaards næste ejer. Han overdrog i 1805 gården til sønnen Peder Qvistgaard,
der dog på grund af sin dårlige økonomi måtte sætte gården på tvangsauktion i
1827.
Vibygaard blev købt af Claus Henrik Munk Sandholt. I sin tid
som ejer fik Claus Sandholt rettet op på gårdens økonomi ved at foretage en
række forandringer i driften, herunder mergling og afvanding samt nyt
sædskifte. Hovedgårdens jorder blev som på mange andre sjællandske godser endnu
drevet ved brug af hoveri. Hoveri var det arbejde, som bønderne skulle yde som
afgift for retten til en fæstegård.
I 1852 købte Josias Daniel Hansen Schmidt Vibygaard og
opførte gårdens nuværende hovedbygning i italiensk palæ-stil. Sønnen Josias
Daniel Christian Schmidt overtog gården efter farens død i 1872. Josias Daniel
Christian Schmidt solgte gården til Ernst Voss i 1883. Ernst Voss døde i 1915,
og enken Marie Voss beholdt gården i en årrække, men solgte i 1929 Vibygaard
til Vilhelm Pedersen. I sin korte tid som ejer af gården solgte Vilhelm
Pedersen skoven fra, og 1931 solgte han hovedparcellen med et stort
jordtilliggende.
I 1970'erne skiltes avlsgården og jorderne fra
hovedbygningen. I 1986 indrettedes 'Familiecentret Vibygård', som tilbyder
terapeutiske forløb til børn og familier.
Avslgårdens jorder er i 1997 omdannet til
familie-aktieselskabet Vibygaard Gods A/S, som ejes af familien Jørgensen.
Gården drives økologisk, og er medejer af maskinstationen Dansk Landbrugs
Management A/S sammen med herregårdene Ledreborg og Vallø Stift.
Ejerrække
(1300-1397) Slægten Sparre
(1397-1429) Peder Mortensen Sparre
(1429-1471) Jens Thorbernsen Sparre
(1471-1472) Jep Jensen Sparre
(1490-1511) Thorbern Jepsen Sparre
(1511-1557) Jep Thorbernsen Sparre
(1557-1577) Emmike Jepsen Sparre
(1577-1613) Emmike Emmikesen Sparre
(1613-1620)
Claus Emmikesen Sparre
(1620-1623)
Sivert Beck
(1623-1648)
Steen Sivertsen Beck
(1648-1650) Ide Lindenov, gift Beck
(1650-1655) Ove Gjedde
(1655-1666) Otte Krag
(1666-1667) Sofie Amalie Krag, gift 1) Ulfeldt, 2) Rantzau
(1667-1670) Christoffer Ulfeldt
(1670- ) Sofie Amalie Krag, gift 1) Ulfeldt, 2)
Rantzau
( -1681) Otto Rantzau
(1681-1683)
Christian Nold
(1683-1695)
Marie Elliger, gift 1) Kurtz, 2) Nold
(1695-1704)
Christian Nold
(1704-1707) Ditlev Reusch
(1707-1709) Hans Bøtke
(1709-1709)
Anna Maria von Ehrenschild, gift Bøtke
(1709-1719) Kronen
(1719-1735) Peder Benzon
(1735-1737) Boet efter Peder Benzon
(1737-1742)
Thomas Johan de Neergaard
(1742- )
Barbara Holgersdatter Olivarius, gift 1) de Neergaard, 2) von Westen
( -1757) J.C. von Westen
(1757-1758) Adam Christoffer Holsten
(1758-1775) Peter Mikkelsen Qvistgaard
(1775-1805) Jørgen Pedersen Qvistgaard
(1805-1827) Peder Qvistgaard
(1827-1846) Claus Henrik Munk Sandholt
(1846-1852)
Jacob Jacobsen
(1852-1872)
Josias Daniel Hansen Schmidt
(1872-1883)
Josias Daniel Christian Schmidt
(1883-1915)
Ernst Voss
(1915-1929) Marie Voss
(1929-1931) Vilhelm Pedersen
(1931-1970) J. B. Berthelsen
(2006- ) Iver
Hecht og Aase Glad
