Oregaard var fra 1720 til 1922 en del af grevskabet
Gyldensteen.
I 1923 blev avlsgården nedrevet.
Oregaard huser i 2013 Danmarks Husdyrpark, som bevarer og
udstiller gamle danske husdyrracer.
Oregaard
Oregårdvej 23
5400 Bogense
Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Birthe Benzon
Telefon 64 44 12 23
Godsets størrelse: 27 tdr. land
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Gyldensteen
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning består af en rektangulær
bindingsværksbygning opført omkring 1520.
Til alle sider skråner grunden med hovedbygningen mod
udtørrede grave. Kældermurene, der formentlig stammer fra en ældre bygning, er
omkring 1 meter tykke.
Hovedbygningen er ombygget i 1857 og 1976.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Oregaards avlsgård blev nedrevet i 1923.
Omgivelser
Rester af et gammelt voldsted og ladegårdsvoldsted findes
ved Oregaard.
En gammel vippebrønd er bevaret, og en lindeallé fører til
hovedbygningen.
Ejerhistorie
Den tidligste kilde til Oregaards ejerhistorie er Valdemars
Atterdags (1320-1275) Jordebog fra 1231. Ifølge værket, der indeholder en
oversigt over Kronens jordbesiddelser, var gården på dette tidspunkt krongods.
Gården var i flere omgange pantsat til kronens kreditorer,
bl.a. indløste Margrethe I (1353-1412) i 1397 gården. Kort efter blev Oregaard
imidlertid atter pantsat til Jon Jonsen Litles arvinger, der havde gården i
pant indtil 1431, hvor lensmanden Eggert Frille fik gården som len. Frille, der
tilhørte en lavadelig slægt, havde i kraft af datterens ægteskab forbindelser
til den magtfulde adelsslægt Thott, der en overgang lå i åben strid med
Christian I (1426-1481). Forbindelsen til Thott-slægten bevirkede, at Frille
mistede såvel Oregaard som Tranekær, hvor han også var lensmand.
I slutningen af 1400-tallet fik slægten Ulfeldt pant i
gården, som Frederik I (1471-1533) i 1527 overdrog til Hartvig Andersen
Ulfeldt. Blot seks år senere overtog Kronen dog atter gården, som straf for
Ulfeldts alliancer under Grevens Fejde. Kronen overdrog en del af gården til
Poul Ahlefeldt, mens den selv beholdt den anden part. Også denne del fik
Ahlefeldt imidlertid overdraget i 1539, hvorefter han ejede ikke blot Oregaard,
men også jorden i sognet Ore og den lille landsby Hugget.
Oregaard var dog kun i slægtens eje i endnu to generationer,
idet Abel Ahlefeldt solgte Oregaard til Hans Johansen Lindenov i 1588. Trods
Lindenovs mange besiddelser rundt i riget - han ejede bl.a. Gavnø og det
nuværende Dronninglund - døde han i 1596 på Oregaard. Efter hans død måtte
kongen tvinge enken, Margrethe Rosenkrantz, til at løslade den badskærer - dvs.
en barber, der også tjente som kirurg - som havde forsøgt at kurere Lindenov,
og som hun efter hans død havde ladet fængsle. Også fogeden på Ore og hans
hustru blev beskyldt for at have forvoldt Lindenovs død, og det følgende år
blev de begge brændt ved Ore birketing.
I sognets kirkes altertavle findes våbenskjoldet for parrets
søn Laurids Lindenov og hans to hustruer, Sidsel Lunge og Anne Friis. Anne
Friis boede i mere end 20 år på Oregaard efter sin mands død. Da parret ikke
havde nogen børn, overgik Oregaard til Laurids Lindenovs søster Sophie Lindenov
og hendes mand Henrik Rantzau.
Henrik Rantzau var en velhavende godsejer, som havde ledet
forsvaret af Jylland i efteråret 1657 under Første Karl Gustav-krig (1657-58).
Efter Enevældens indførelse i 1660 besad han flere magtfulde politiske embeder
som medlem af statskollegiet og højesteretten. I 1661 overdrog han Oregaard,
der var én af hans mindre besiddelser, til hustruens nevø Henrik Lindenov.
Henrik Lindenov udvidende gårdens fæstegods gennem
byttehandler med Kronen, inden han i 1672 overdrog gården til sin datter
Kirsten Lindenov, der samme år giftede sig med Erik Banner. Ved Banners død var
hans bo fallit, og Oregaard blev delt i flere stykker. Gården samt en del af
fæstegodset kom til Thomas Iversen, der var borgmester i Assens og én af
Banners mange kreditorer. Skiftet efter Banner og den efterfølgende deling af
Oregaard havde bevirket, at Oregaard ikke længere var en såkaldt komplet
herregård. I 1692 fik Iversen derfor to år til atter at udvide
jordtilliggendet, så det omfattede mindst 200 tdr. hartkorn inden for en
afstand af 15 km fra hovedgården. Skete dette ikke ville Oregaard miste sin skattefrihed
for hovedgårdsjorden.
Iversen solgte i stedet gården til Detlev Reventlow, som
efter få år overdrog gården til Cai Rantzau. Han var gift med Christine
Magdalene Reventlow, som ved sit andet ægteskab bragte gården til Georg
Heinrich con Görtz. Ved en retssag efter hustruens død fik han tilkendt
halvdelen af gården, mens hendes stedsøn Cai Rantzau fik den anden del, som han
dog kort efter skødede til fætteren Otto Blome.
Görtz havde under den Store Nordiske Krig (1700-1721)
støttet den svenske konge, Karl XII (1682-1718), og var bl.a. hovedansvarlig
for, at den slesvigske fæstning Tønning i 1713 blev overgivet til de svenske
tropper. Frederik IV (1671-1730) beslaglagde efterfølgende Görtz' del af
Oregaard og skænkede den i 1716 til viceadmiral Christian Carl Gabel, som også
købte Otto Blomes halvdel og dermed blev eneejer.
Gabel fik i sit skøde fra kongen tilladelse til at kalde
gården Gabelslykke. Gårdene i landsbyen Hugget var tidligere blevet lagt sammen
under én ladegård tilhørende Oregaard, og Gabel fik nu tilladelse til at lægge
denne gård under Oregaards hovedgårdstakst, hvorved også ladegårdens jorde blev
fritaget for skat.
I 1719 solgte Gabel Oregaard til Jean Henri Huguetan.
Huguetan oprettede i 1720 grevskabet Gyldensteen af Oregaard, Gyldensteen,
Uggerslevgaard og Hugget. I samme ombæring blev "Gabelslykke"
kasseret og gården fik igen navnet Oregaard.
I 1853 blev der givet tilladelse til at frasælge grevskabets
fæstegods, og i løbet af de følgende år blev det meste af Oregaards fæstegods
afhændet.
Oregaard forblev i Gyldensteen-slægtens eje indtil
lensafløsningen, men blev i 1922 overdraget til staten, der forestod en
udstykning af 16 husmandsbrug, hvormed gårdens tilliggender blev reduceret fra
281 tdr. land til blot 27 tdr. land.
I 2013 ejes Oregaard af Birthe Benzon. Oregaard lægger nu
grund til Danmarks Husdyrpark, som huser gamle danske husdyrracer.
Ejerrække
(1231-1527) Kronen
(1527-1534) Hartvig Andersen Ulfeldt
(1534-1539) Kronen
(1535-1546) Poul Ahlefeldt
(1546-1583) Henrik Ahlefeldt
(1583-1588) Abel Henriksdatter Ahlefeldt
(1588-1596) Hans Johansen Lindenov
(1596-1635) Laurids Lindenov
(1635-1657) Anne Jørgensdatter Friis, gift Lindenov
(1657-1661) Henrik Rantzau
(1661-1672) Henrik Lindenov
(1672-1687) Erik Banner
(1687-1687) Boet efter Erik Banner
(1687-1694) Thomas Iversen
(1694-1700)
Detlev Reventlow
(1700-1704)
Cai Rantzau
(1704-1705)
Christine M. Rewentlow, gift 1) Rantzau, 2) von Görtz
(1705-1712)
Georg Heinrich vonn Görtz
(1712-1712)
Cai Rantzau
(1712-1716) Otto Blome
(1712-1716) Kronen
(1716-1719) Christian Carl Gabel
(1719-1749) Jean Henri Huguetan-Gyldensteen
(1749-1752)
Marguerite Casado de Monteleone, gift Knuth
(1752-1802)
Johan Henrik Eggertsen Knuth
(1802-1827)
Constance F. H. Knuth, gift 1) Bernstorff, 2) Stolberg, 3) Rantzau, 4) de
Wansonwitz
(1827-1837)
Andreas Erich Heinrich Ernst Bernstorff
(1837-1898) Johan Hartvig Ernst Bernstorff-Gyldensteen
(1898-1922) Hugo Kuno Georg Bernstorff-Gyldensteen
(1922-1943) Staten
(1943-1976) Svend Jepsen
(1976-2006) Gorm Rosencrone von Benzon
(2006-20xx) Birthe Benzon