Nislevgaard var oprindelig en bondegård i landsbyen Nislev.
I slutningen af 1500-tallet gav kongen tilladelse til, at Nislevgaard blev
oprettet som herregård med adelsprivilegier.
Nislevgaard har gennem tiden haft flere hovedbygninger.
Fra midten af 1700-tallet til 1925 indgik Nislevgaard i
stamhuset Ravnholt.
I 1895 opførtes en trefløjet hovedbygning af røde sten.
I 1925 opløstes stamhuset Ravnholt, og Nislevgaard blev
fuldstændigt udstykket til husmandsbrug.
Nislevgaard
Nislevvej 11
5450 Otterup
Nislevgård Efterskole
Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Nislevgård Efterskole
Telefon 64 82 47 06 + 64 82 12 64 + 40 80 11 00
www.nislevgaard.dk
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Skole og uddannelsesinstitution
Forbindelser: Ravnholt
Hovedbygning
Nislevgaards hovedbygning er opført i 1895. Hovedbygningen
er opført i røde mursten på en høj sokkel i et stokværk. Soklen er af tilhuggede
kampesten. Taget er belagt med skifer. Hovedbygningen er symmetrisk og består
af 3 fløje. De tværgående fløje har mindre fremspring i langsiderne og er i to
stokværk.
Oprindeligt har Nislevgaard haft en anden hovedbygning.
Kendskabet til denne er dog begrænset, men det vides, at bygningen var af
bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nogle af Nislevgaards oprindelige avlsbygninger er nedrevet,
mens andre er omdannet til nye funktioner.
Nordvest for hovedbygningen ligger en lang øst/vest gående
bindingsværksbygning i et stokværk.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I Otterup by har der været en stengrav og på Ørritslev mark
to høje.
Nislevgård omkring 1900
Ejerhistorie
Nislevgaard nævnes første gang i 1581, da Odenses borgmester
Hans Mule købte gården af Kronen. Indtil da var Nislevgaard en almindelig
bondegård. I 1591 gav kong Christian IV (1577-1648) Hans Mule samme privilegier
som adelen, hvorefter han boede på gården til sin død i 1602. Nislevgaard gik
videre i arv til sønnen, Claus Mule, men allerede i 1614 var gården under
Breide Rantzaus eje.
Breide Rantzau var af den holstenske og danske adelsslægt
Rantzau, der oprindeligt kom fra Schloss Rantzau ved Plön. Gennem Breide
Rantzaus datter Lisbet Sophie Rantzaus ægteskab med Hans Johansen Lindenov blev
Nislevgaard ført videre til Lindenov slægten. Lindenov var ligeledes en gammel
dansk adelslægt, som oprindeligt stammede fra Sønderjylland. Efter Lisbet
Sophie Rantzaus død i 1652 overgik Nislevgaard i arv til barnebarnet Merete
Urne, som blev gift med Christoffer Sehestedt.
Christoffer Clausen Sehestedt var en velhavende mand. Han
udvidede Nislevgaards besiddelser. I 1689 fik han tilladelse til at nedlægge
landsbyen Nislev - alle gårdene blev nedrevet og jorderne lagt under
herregårdens egne marker. Senere nedrev han en anden herregård, Gerskov, og
lagde noget af jorden under herregården, men flyttede også nogle af bønderne
fra Nislev til nyoprettede fæstegårde.
Nislevgaard forblev i slægten og gik videre til sønnen
Christian Sehestedt, som gennem sit ægteskab med Charlotte Amalie Gersdoff kom
i besiddelse af herregården Ravnholt. Efter sin mands død oprettede Charlotte
Amalie Gersdorff i 1752 stamhuset Ravnholt. Dette var typisk for denne tid og
betød, at godset ikke længere kunne deles mellem arvinger eller ved salg.
Herregården Ravnholt var centrum i stamhuset, mens
Nislevgaard fortsatte som avlsgård. I 1895 blev der bygget en ny hovedbygning,
der afløste en tidligere bindingsværksbygning.
Stamhuset forblev i slægtens eje indtil 1925, hvor det blev
opløst i henhold til Lensafløsningslovens (1919) bestemmelser. Ifølge disse
skulle betales en afgift til staten, og der skulle afgives jord til udstykning
af husmandsbrug. Stamhuset Ravnholt valgte at lade Nislevgaard udstykke i
sin helhed for dermed at undgå udstykninger fra de øvrige herregårde.
Nislevgaards jorder blev udstykket til 45 husmandsbrug og 13
tillægsparceller, hvorved landsbyen Nislev, der var blevet nedlagt 1689, atter
opstod på sin oprindelige jord.
Herregården Nislevgaard var derimod uden jorder, og
hovedbygningen blev solgt til Spædbørnshjemmet Nislevgaard. Fra 1980 huser
bygningen Nislevgård Efterskole.
Ejerrække
(1581-1588) Kronen
(1588-1610) Hans Mule
(1610-1630) Breide Rantzau
(1630-1658) Slægten Rantzau
(1658-1678) Hans Johansen Lindenov
(1678) Mette Hansdatter Lindenov gift (1) Urne (2) Sehestedt
(1678-1699) Christoffer Caisen Sehestedt
(1699-1740) Christian Christoffersen Sehestedt
(1740-1754) Charlotte Amalie Frederiksdatter von Gersdorff
gift Sehestedt
(1754-1757) Sophie Hedevig Christiansdatter Friis gift Juul
(1757-1766) Ove Juul nr1
(1766-1788) Christian Sehestedt Juul nr1
(1788-1815) Ove Christen Sehestedt Juul nr1
(1815-1861) Christian Sehestedt Juul nr2
(1861-1882) Ove Sehestedt Juul nr2
(1882-1925) Christian Ove Sehestedt Juul nr3
(1925-1926) Statens Jordlovsudvalg
(1926-1980) Spædbørnshjemmet Nislevgård
(1980-20xx) Nislevgård Efterskole