Brahetrolleborg

• Region Syddanmark, Faaborg-Midtfyn Kommune, 10 km nordøst for Fåborg

• Adresse: Reventlowsvej 1c, 5600 Faaborg. Telefon:62 65 10 04. www.brahetrolleborg.dk

• Ingen offentlig adgang til hovedbygning. Adgang til dele af parken samt kirken. Ses fra Fåborg-Nyborg landevej nr. 8

• Hofjægermester Ove Reventlow Mourier

• 2.407 ha

• Opført omkring 1172 (Holme Kloster). Fuldstændigt ombygget 1585. Tilføjelser i 1620 og 1655. Restaureret 1768, 1870, 1919-20 og i 1980'erne

VIGTIGE ÅRSTAL

1172 Holme Kloster, Insula Dei, grundlægges som et cistercienserkloster.

1536 Ved reformationen underlægges klostret kronen.

1568 Statholder i Holsten Henrik Rantzau køber klostret af kronen for 55.000 rd. og kalder stedet Rantzausholm.

1585 Gennemgribende ombygning af klostret til herregård.

1672 Baroniet Brahetrolleborg oprettes.

1775 Bondevennen grev Johan Ludv. Reventlow arver Brahetrolleborg og indfører reformer og modernisering af landbrugsbedriften.

1924 Overgang til fri ejendom i henhold til lensloven af 1919.

Brahetrolleborg har sit udspring i det betydelige cistercienserkloster Holme Kloster. Efter reformationen i 1536 overgik klostret via kronen til den sønderjyske adelsslægt Rantzau i 1568 og blev under navnet Rantzausholm ombygget til et betydeligt herresæde i anden halvdel af 1500-tallet. I slutningen af 1700-tallet stod godset i spidsen for landboreformerne på Fyn under ledelse af grev J.L. Reventlow.

• Bygningen

Holme Kloster blev grundlagt som et cistercienserkloster i 1172. Klostret på Guds ø, »lnsula Dei«. optræder første gang i de skriftlige kilder i tre gavebreve fra henholdsvis 1175,1180 og 1183, og da i en sammenhæng, der antyder en tæt forbindelse til kongemagten: Valdemar den Store og Knud 6. samt Odenses st. Knuds Kloster. I alle tre breve optræder abbed Thomas fra Holme Kloster som underskriver. I det sidste brev med den tilføjelse, at han har skrevet under »med egen hånd«. Måske er det Guds hånd, der har underskrevet de øvrige breve!

Holme Kloster regnes i dag for det bedst bevarede cistercienserabbedi i Norden. Det fortæller desværre mest om den hårde skæbne, der blev vore klostre til del efter reformationen. Umiddelbart er det ikke let at se, at der gemmer sig gejstlige bygninger bag Brahetrolleborgs kraftige herregårdsmure. Og den høje klosterkirke, der danner anlæggets nordfløj, er præget af en hårdhændet restaurering i slutningen af 1860'erne.

Foruden kirken består Brahetrolleborg af tre sammenbyggede fløje, der delvis lukker sig om klostergården. Klosterfløjene er opført i to etager af røde mursten i 1300-1400-tallet. Under hele komplekset findes hvælvede kældre fra klostertiden. I flere af stueetagens rum er desuden bevaret middelalderlige hvælvinger. Sydfløjen er anlæggets ældste bygning. Østfløjen er blevet forhøjet med en ekstra etage omkring 1620, og ved samme lejlighed opførtes portgennemkørslen og de to ottekantede tårne, det ene som trappetårn i klostergården, det andet som den sydlige afslutning på østfløjen. Tårnenes løgkupler stammer fra 1700-tallet.

Sandstenstavler i murværket mod gårdspladsen med våben og inskriptioner oplyser om ejerskab og ombygninger i 1500-1600tallet: Dels »Henrik Rantzaus tavle« (vestfløjen), der beretter om hans køb og navngivning af klostret i 1568, dels »Breide Rantzaus tavle« (sydfløj en) med årstallet for hans ombygning, 1585.

Klostergården virker overraskende åben mod nordvest, men har formentlig tidligere været afgrænset af en mur med fratergang. gården står en kopi af den gamle klosterbrønd. Brønden hidrører fra den omfattende restaurering i 1920, som blev ledet af arkitekten Viggo Dahl i samarbejde med Nationalmuseet.

I den nyistandsatte forstue er gelænder og gulv lavet af egetræ, genbrugstømmer fra det gamle trappetårn og nedrevne bindingsværkshuse.

• Interiør

Brahetrolleborg har tidligere været delvis tilgængeligt, men i takt med manglende tilskud og tiltagende forfald er dette et af Danmarks historiske klenodier blevet lukket for offentligheden. Bygningen huser rige samlinger og mange arkitektoniske detaljer fra klostertiden.

De mørke renæssancestole står i smuk kontrast til den lyse, hvide spisestue.

• Omgivelser

Omkring 200 m øst for hovedbygningen opførtes i 1650'erne et mægtigt ladegårdskompleks, som nedbrændte år 1900. De nuværende gulkalkede avlsbygninger er stort set opført af Viggo Dahl, skønt murankerne angiver årstallet 1655.

Sydøst for det gamle kloster breder den åbne park sig med søer, vandløb, skovpartier og udsigt mod hovedbygningen.

Brahetrolleborg under genopretning - midt på den store græsplæne står en løgformet kuppel og vidner om, at der er større arbejder i gang på godset Brahetrolleborg på Fyn.

Haven

Den store, smukke, i engelsk stil anlagte have, gennem hvilken den lille, bugtede sø Mølledammen snor sig - over dens smalleste sted fører den hvide Højbro - har broer, springvand m.m. og mange sjældne træer, hvoraf nævnes en 40 fod høj Fagus silvatica var. pendula (hængebøg), en 50 fod høj Populus tremula (bævreasp) og en 35 fod høj Fraxinus excelsior.

• Historie

Få år efter kronens konfiskation af kirkegodset ved reformationen blev Holme Kloster pantsat i 1538. De adelsslægter, der så trofast havde støttet Chr. 3. på hans vej mod magten, blev belønnet med fede danske

len. Nok skulle de sørge for de tilbageværende munkes underhold, men samtidig plyndrede de klostrene for alle kunstneriske værdier.

Værst gik det til på det herlige Holme Kloster, hvor Sophie Lykke i 1551 blev afkrævet erstatning for bortsalg af klostrets »prydelser« og nedrivning af bygninger. På det tidspunkt havde den sidste munk forladt Holme Kloster.

I 1568 erhvervedes det forladte, men godsrige kloster af panthaveren Henrik Rantzau, en søn af helten fra grevens fejde, Chr. 3.'s hærfører, holsteneren Johan Rantzau. Henrik Rantzau, der desuden var statholder i Holsten, opholdt sig hovedsageligt på sit gods Breitenburg i Holsten. Ifølge den latinske inskription over vestfløjens norddør indledte han dog ombygningen af det fynske kloster til herresædet Rantzausholm.

Sønnen Breide Rantzau (jfr. Hellerup og Harritslevgård) tog fast ophold på det fædrene fynske gods. Han fortsatte ombygningen ifølge tavlen med våben og årstallet 1585 over sydfløjens indgang. Rantzauslægten førte gården ind i 1600-tallet, hvor ombygningen til en renæssancegård med tårne, karnapper og svungne gavle blev afsluttet omkring 1620 af rigsråd Kaj Rantzau.

Ved mageskifte i 1670 kom Rantzauernes gård via en af den nye enevældes stærkeste personligheder, Christoffer Gabel, til Birgitte Tralle, enke efter Manderup Brahe til Torbenfeld på Vestsjælland. I 1672 blev Birgitte Trolles fynske godskompleks ophøjet til baroniet Brahetrolleborg, opkaldt efter hendes og den afdøde ægtefælles slægt.

Slægten uddøde i 1722, men allerede i år 1700 havde storkansler grev Conrad Reventlow fået ekspektancebrev på godset for sig og sin slægt. Sønnen Chr. Ditlev Reventlow overtog Brahetrolleborg i 1722 efter Niels Troiles død.

Et kig i slotsgården med kirken fra det 13. årh. og fraterbrønden.

Den statelige ladegård, opført 1655 af Kai Lykke, nedbrændte delvis i 1900, men blev genopbygget af lensgreve Chr. E. Reventlow ved arkitekt V Dahl.

Brahetrolleborg, Hovedsædet i Baroniet Brahetrolleborg, hed oprindelig Holmekloster og var anlagt 1170 af Cisterciensere. Af den gamle Klosterbygning er kun den vestlige Fløj tilbage, den østlige opførtes af Kai Rantzau 1620. Hele Hovedbygningen blev restaureret og udvidet ca. 1870. Efter Reformationen var klosteret inddraget under Kronen, indtil Frederik II 1568 solgte Gaarden til Henrik Rantzau, der kaldte den Rantzauholm. Af senere Ejere kan nævnes den bekendte Kai Lykke og Fru Birgitte Trolle, Enke efter Mandrup Brahe, som 1672 fik oprettet Baroniet Brahetrolleborg. Siden 1722 tilhører Godset Slægten Reventlow.

Mindesmærke

Ved haven blev der 14. september 1888 afsløret en mindestøtte (obelisk med portrætmedaillon) for Johan Ludvig Reventlow på hundredårsdagen efter, at 15 bønder på godset fik arvefæsteskøder.

Ejere af Brahetrolleborg

(1172-1536) Cistercienserordenen

(1536-1541) Kronen

(1541-1551) Jacob Hardenberg

(1551-1568) Kronen

(1568-1575) Henrik Rantzau

(1575-1618) Breide Rantzau

(1618-1635) Cai Rantzau

(1635-1935) Sophie Rantzau gift Ulfeldt

(1635-1641) Anne Lykke gift Rantzau

(1641-1646) Frants Lykke

(1646-1661) Kai Lykke

(1661-1664) Kronen

(1664-1667) Christoffer Gabel

(1667-1687) Birgitte baronesse Trolle gift Brahe

(1687-1700) Frederik baron Trolle

(1700-1722) Niels baron Trolle

(1722-1738) Christian Ditlev greve Reventlow

(1738-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow

(1750-1759) Christian Ditlev greve Reventlow

(1759-1775) Christian Ditlev greve Reventlow

(1775-1801) Johan Ludvig greve Reventlow

(1801-1828) Sybille Schubart gift Reventlow

(1828-1854) Ditlev Christian Ernst greve Reventlow

(1854-1875) Ferdinand Otto Carl greve Reventlow

(1875-1929) Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow

(1929-1960) Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift Reventlow

(1960) Naka komtesse Reventlow gift Mourier

(1960-1972) Erik Mourier

(1972-2009) Ove Detlev Frederik Reventlow-Mourier

(2009-20xx) Catharina Reventlow-Mourier gift Bottke

To UHELDIGE GODSEJERE: FRANTS RANTZAU OG KAJ LYKKE

Ved Kaj Rantzaus død i 1523 arvede halvbroderen, den senere statholder i København, Frants Rantzau (1604-1632), det fynske slægtsgods. Ved overtagelsen var Frants Rantzau kun 19 år gammel, men han fik ikke megen glæde af sit store gods. I 1627 blev han af Chr. 4. udnævnt til det betroede embede som statholder i København. Frants Rantzau tilhørte inderkredsen omkring kongen, hvortil også hørte deltagelse i det muntre selskabsliv på kongens slotte. I 1632 opnåede han landets højeste embede som rigshofmester, men kort tid efter druknede han i Rosenborgs voldgrav efter et fugtigt gilde hos Chr. 4. Det var kongen selv, der var faldet i voldgraven, og under redningen af kongen druknede rigshofmesteren.  

Via broderdatteren Sophie Rantzau, der var gift med Laurids Ulfeldt, en af de mange Ulfeldtsønner fra nabogodset Egeskov, passerede godset videre til Knud Ulfeldt og Anne Lykke. Den sidste Lykke på Rantzausholm var Kaj Lykke, der på grund af sit påståede forhold til Fr. 3.'s dronning Sophie Amalie fik sine godser konfiskeret. Han blev tilmed »henrettet« på Københavns slotsplads i 1661, dog med en træfigur som stand-in, da han selv var flygtet til Sverige, hvor han levede i eksil til 1699.