● Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn Kommune
● Adresse: Kokskovvej 28, 5750 Ringe. 62 62 12 62.
boltinggaard.dk
● Ejer: Godsejer Peter-Vilhelm Rosenstand
● Rundvisninger for grupper efter forudgående aftale
● 570 ha
● Hovedbygningen er opført 1854. Til godset hører 12
udlejningsejendomme
Boltinggaard blev først omtalt i slutningen af 1500-tallet. Gården
blev tidligere ejet af en af bagmændene i kuppet mod Struense i 1772. Den
første hovedbygning på Boltinggaard var et grundmuret hus opført af Christian
Thott omkring 1610.
Hovedbygning
Christian Thott, som overtog gården efter sin far i 1604,
lod opføre en grundmuret hovedbygning, der lå omgivet af voldgrave.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1827. Det er et
trefløjet anlæg, hvor hovedfløjen omgives af skråtstillede fritstående
sidefløje. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids.
Det én-etages anlæg har kamtakkede gavle. Hovedbygningen er
ikke fredet.
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen ligger avlsgården, der består af to
parallelle længer, der afgrænser gårdspladsen mod nord og syd. Længerne er
samtidige med hovedbygningen. Bag den sydlige længe ligger en række nyere
bygninger opført omkring 2000. Avlsbygningerne er ikke fredet.
Omgivelser
Parken blev anlagt af General Henrik Bielke Kaas og hans
kone Anne Vind von der Kuhla, der ejede Boltinggaard fra 1710 til 1773. Dengang
bestod parken af lange alleer primært af linde- og kastanjetræer.
Landskabet omkring gården er præget af vandløb omgivet af
stengærder og hegn.
Ejere af Boltinggaard
(1589-1604) Peder Thott
(1604-1617) Christen Pedersen Thott
(1617-1636) Sophie Below, gift Thott
(1636-1667) Henrik (Christensen) Thott
(1667-1670) Margrethe Friis
(1670-1696) Henrik Gyldenstierne
(1696-1709) Anna Helvig von der Kuhla, gift 1) Gyldenstierne
(1709-1709) Anna Vind von der Kuhla, gift 1) Banner, 2) Kaas
(1709-1710) Erik Banner
(1710-1713) Anna Vind von der Kuhla, gift 1) Banner, 2) Kaas
(1713-1773) Henrik Hansen Bielke Kaas
(1773-1801) Hans Henrik von Eickstedt
(1801-1803) Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
(1803-1809) Hans Jørgen Hansen
(1809-1812) Johannes Holm og Frederik Christian Wamberg
(1812-1820) Frederik Juel
(1820-1853) Det Gersdorffske Fideikommis
(1853-1854) Holger Christian Petersen
(1854-1857) Jessen
(1857-1870) Hans Langkilde
(1870-1909) Henning Laursen
(1909-1923) Kirsten Mathilde Sofie Langkilde, gift Laursen
(1923-1923) Udstykningsforeningen For Sjælland Og Fyns
Stifter
(1923-1930) S. Mikkelsen
(1930-1940) C. Clausen
(1940-1950) Forskellige Ejere
(1950-1960) P. Ejby Hansen
(1960-1975) Hans Christian Madsen
(1975-1996) Knud Andersen
(1996-20xx) Peter-Vilhelm Rosenstand (søn)