Frem til 1503 var Ussinggaard ejet af rigets mest magtfulde
mand og kongens højre hånd, Erik Ottesen Rosenkrantz.
Ussinggaard var i 1600-tallet en større fæstegård under
herregården Boller.
I første halvdel af 1600-tallet var Ussinggaard ejet af
Kirsten Munk, der efter hendes skilsmisse fra Christian IV (1577-1648) bl.a.
boede på det nærliggende Boller.
Hovedbygningen blev opført i 1740'erne og ombygget i 1859 i
nygotisk stil.
I det sydvestre hjørne er opført et stort ottekantet tårn.
Ussinggaard
Ussingvej 29
8723 Løsning
Region Midtjylland - Hedensted kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Karl Peter Korsgaard Sørensen, Stella Sørensen
Telefon 40 26 55 57
Godsets størrelse: 220 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Boller (Østjylland), Merringgaard
Hovedbygning
Gerhardt de Lichtenberg opførte i 1740'erne en trefløjet
hovedbygning i bindingsværk der stod til 1859, da ejeren byggede den nuværende
grundmurede hovedbygning. Den nye hovedbygning bestod af én fløj i én etage
over en høj kælder.
På det sydvestlige hjørne blev der rejst et ottekantet tårn
med tinder. En frontspids blev ført gennem bygningen som et tværhus i to
etager.
Hele det særprægede bygningsværk blev udført under stærk
inspiration af nygotisk arkitektur.
I 1961 blev bygningerne restaureret ved arkitekt C.E. Dam.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Ussinggårds østlænge 1987
Andre bygninger
I 1740'erne opførte Gerhardt de Lichtenberg en ladegård, men
den blev revet ned under ombygningen i 1859.
Den nuværende avlsgård er opført ca. år 1900
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Ussinggaard ligger en stor landskabelig have med søer og
lindetræer.
Ejerhistorie
I årtierne frem til 1503 var Ussinggaard ejet af Erik
Ottesen Rosenkrantz. Erik Ottesen tilhørte den indflydelsesrige adelige slægt,
der i 1500-tallet begyndte at kalde sig Rosenkrantz. Efter sine forældre og
gennem sit ægteskab kom Erik Ottesen Rosenkrantz i besiddelse af mange godser.
Han indledte samtidig en del godsopkøb. Ussinggaard var underlagt herregården
Boller ved Horsens og på dette tidspunkt blot en af de ca. 800 bøndergårde, han
ejede. Dette gjorde ham til Danmarks næstrigeste godsejer.
Gennem sin fars nære forhold til Christian I (1426-1481)
stod Erik Ottesen Rosenkrantz i høj gunst hos kongen. Han blev i en ung alder
inddraget i det politiske liv. Inden 1449 modtog han ridderslaget, i 1452 blev
han optaget i rigsrådet og i 1456 udnævnte Christian I ham som rigshofmester -
Danmarks mægtigste mand efter kongen. De næste mange år var han Christian I's
højre hånd i politiske forhandlinger og diplomatiske togter i udlandet. Erik
Ottesen Rosenkrantz var rigshofmester frem til Christian I's død i 1481. Han
blev ved med at have en central position i dansk politik frem til sin død i
1503.
Tidligere var Ussinggaards landgilde blevet tildelt Horsens
kloster. Landgilde var fæstebøndernes årlige afgift i naturalier eller penge
til herremanden, som ejede fæstebøndernes gårde. Men selve Ussinggaard og
øvrige indtægter fra denne forblev i familien Rosenkrantz' eje.
Allerede i 1499, fire år før sin død, delte Erik Ottesen
Rosenkrantz sine godser mellem sine børn. Herregården Boller gik i arv til
sønnen Holger Rosenkrantz, og dermed også Ussinggaard. Ved Reformationen i 1536
må retten til landgilden givetvis være krævet tilbage fra klostret i Horsens.
Senere må Ussinggaard være gledet væk fra Boller og
underlagt andre herregårde. Da gården købtes af Kirsten Munk i 1636 kom den
imidlertid atter under Boller. Kirsten Munk var Christian IV's (1577-1648)
hustru til venstre hånd frem til 1630, hvor kongen forviste hende til hendes
mors jyske godser, Boller og Rosenvold, efter hun havde været ham utro med rhingreve
Otto Ludvig.
Kirsten Munks ridefoged hed Clemen Sørensen, og han boede på
Ussinggaard, mens han trofast tjente Kirsten Munk i hendes jyske eksil. Ved sin
død overrakte hun Clemen Sørensen rettighederne til Ussinggaard, men først i
1661 kunne han overtage gården, der nu var blevet en selvstændig hovedgård, om
end den var ganske "ruineret på bygninger og andet."
På trods af polakkernes hærgen i området under Karl Gustav
krigene (1657-1660) var Clemen Sørensen i stand til at opbygge en anseelig
husholdning på Ussinggaard med tre piger, tre karle og en huslærer. I 1662 fik
Clemen Sørensen endnu en gård, da den nærliggende Spargaard blev lagt under
Ussinggaards jorde.
Ved datterens ægteskab med Niels Jensen forenedes Ussinggard
i en kortere periode med den nærliggende herregård Merringgaard. Disse var dog
atter gået fra hinanden indtil den stenrige Horsens-købmand Gerhardt de
Lichtenberg i 1741 købte Ussinggaard og senere i 1746 Merringgard. Gerhardt de
Lichtenberg var ud af en rig købmandsfamilie og ejede allerede mange godser.
Han boede primært i Horsens, hvor han havde sin store købmandsforretning. Han
var i 1735 blevet adlet under navnet de Lichtenberg.
Gerhardt de Lichtenberg samlede meget jordegods under
Ussinggaard. Formelt set var Ussinggaard blot en avlsgård under Merringgaard,
som den officielt blev lagt til, men i praksis var Ussinggaard langt den
største og i virkeligheden godsets centrum. Det var til Ussinggaard, at
bønderne udøvede hoveri, og efter de Lichtensbergs nybygninger var
hovedbygningen også langt mere herskabelig end på Merringgaard.
I 1805 blev en franskmand herre på Ussinggaard. Joseph
d'Acqueria var godsejersøn af gammel fransk adel. Under den Franske Revolution
(1789) måtte han opgive sine embeder. Han kom til Danmark i 1801 og besøgte
herskabet på Ussinggaard som miniaturemaler og lærer. Samme år giftede han sig
med datteren og søgte om indfødsret i Danmark. I 1805 rejste han til Frankrig
og fik af Napoleon nogle af sine gamle titler tilbage - dette år døde den gamle
godsejer imidlertid, og Ussinggaard gik til svigersønnen, Joseph d'Acqueria. I
1817 blev han optaget i den danske adelsstand.
Mens Merringgaard fortsatte i familiens eje solgtes
Ussinggaard i 1829 og har siden haft skiftende ejere. I begyndelsen af
1900-tallet var Ussinggaards jordareal forøget, men herefter deltes gården i
parceller både i 1931-1932 og igen i 1959.
Ejerrække
( - ) Henrik Knudsen Gyldenstierne
( -1499) Erik Ottesen Rosenkrantz
(1499- ) Holger
Eriksen Rosenkrantz
( - ) Otte Holgersen Rosenkrantz
(1525-1558) Albrecht Gøye
(1558-1589) Anne Rosenkrantz, gift Gøye
(1589-1616) Dorthe Albrechtsdatter Gjøye
(1616-1636) Malte Sehested
(1636-1658) Kirsten Munk
(1658-1661) Arvinger efter Kirsten Munk
(1661-1686) Clemen Sørensen
(1686-1686) Maren Clemensdatter, gift Jensen
(1686-1726) Niels Jensen
(1726-1741) Anne Jensdatter Bagges, gift Jensen
(1741-1761) Gerhardt de Lichtenberg
(1761-1775) Jochum de Lichtenhielm
(1775-1777) Bodil de Lichtenberg, gift 1) de Lichtenhielm,
2) Gersdorff
(1777-1805) Christian Christoffer Gersdorff
(1805-1805) Bodil de Lichtenberg, gift 1) de Lichtenhielm,
2) Gersdorff
(1805-1829) Joseph Louis Bruno David De Serène D`Acqueria
(1829-1833) Hans Henrik Frellsen
(1833-1854) Otto Frederik Ahlmann
(1854-1872) Morten Frederik Vilhelm Lotz
(1872-1896)
Adolf Frederik Holten Castenschiold
(1896-1918)
Sigismund Frits Castenschiold
(1918-1922)
Axel Henrik Castenschiold
(1922-1931)
S.P. Larsen
(1931-1932) Jydsk Landhypothekforening
(1932-1953) H. Ohm
(1953-1959) Boet efter H. Ohm
(1959-1965) N.C. Lilleør
(1965-1975) Johan Valdemar Nilsson
(1975-1983) Boet efter Johan Valdemar Nilsson
(1983-1990) Niels Skou
(1990-1992) Boet efter Niels Skou
(1992-1998) Niels Nielsen Skou
(1998- ) Karl Peter Sørensen
(1998-20xx) Stella Sørensen