I 1500-tallet var Vadskærgaard ejet af adelsslægten Friis. I
sin tidlige ejerhistorie var Vadskærgaard en af Vestjyllands betydningsfulde
herregårde.
Familien Agger ejede Vadskærgaard fra 1807 til 1955
Vadskærgaard
Vadskærvej 7
7620 Lemvig
Region Midtjylland - Lemvig kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Vita og Kurt Staunstrup
Telefon 22 24 23 92
www.vadskaergaard.dk
kurt.staunstrup@get2net.dk
Godsets størrelse: 0 ha
Funktion: Oplevelsesøkonomi og teltudlejning
Forbindelser: Store Restrup
Hovedbygning
Under Jens Christian Aggers ejerskab af Vadskærgaard blev
der opført en ny hovedbygning i 1860. Denne bygning var opført i en etage.
Tidligere havde hovedbygningen været en firfløjet bindingsværksbygning med
stråtag.
Den nuværende hovedbygning fremstår i en fløj i en etage med
rødt tegltag. Bygningen er ombygget 1979 og rummer i 2013 6 lejligheder.
Hovedbygningen placerer sig nord for en åben gårdsplads,
hvorom også nogle af avlsbygningerne placerer sig. Nord for hovedbygningen
findes haven på Vadskærgaard.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Vadskærgaard hører flere avlsbygninger, der ligesom
hovedbygningen er fra 1900-tallet. Avlsbygningerne placerer sig hovedsagligt på
syd- og vestsiden af den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig
omkring.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Vadskærgaards have placerer sig nord for hovedbygningen og
rummer bl.a. en sø samt mange store træer. Ved indkørslen til Vadskærgaard
findes en mindre allé.
I omgivelserne nær Vadskærgaard findes flere fredede
oldtidsminder, bl.a. flere høje.
Ejerhistorie
Vadskærgaard er en gammel herregård, som nævnes allerede i
1300-tallet. En af gårdens første ejere var Christiern Nielsen, der solgte
Vadskærgaard til Jep Olsen Lunge. Derefter kendes gårdens historie ikke for de
følgende 200 år.
I 1500-tallet kom Vadskærgaard til adelsslægten Friis, der
ejede gården gennem flere generationer. Slægtens første ejer var Niels Friis,
der blev efterfulgt af sin søn Godske Friis og dennes søn Jørgen Friis.
Jørgen Friis var ivrig efter jordegods, og i hans tid som
ejer af Vadskærgaard blev godsets størrelse forøget med mange fæstegårde. Ved
Jørgen Friis' død i 1632 overtog sønnen Just Friis gården. Som mange andre af
tidens unge adelsmænd havde Just Friis været på udenlandsrejser, idet kravene
til adelsmændenes uddannelse var blevet skærpet i løbet af 1500-tallet. Ligesom
sin far udvidede Just Friis Vadskærgaards tilliggender, og da han døde barnløs
i 1661, tilfaldt gården hans nevøer Otte Friis og Mogens Friis.
Da Otte Friis kæmpede med dårlig økonomi, solgte han året
efter overtagelsen sin part af Vadskærgaard til sin godsrige fætter Mogens
Friis. Allerede året efter overtagelsen mageskiftede, dvs. byttede, han
Vadskærgaard bort for at koncentrere sine besiddelser i Østjylland, hvor han i
1672 kunne oprette grevskabet Frijsenborg. Vadskærgaard kom til arvingerne
efter rigsadmiral Ove Giedde, af hvilke sønnen Knud Giedde blev eneejer. Da
Knud Giedde var en virksom herre, blev Vadskærgaard drevet af forpagtere i hans
tid som ejer.
Fra Knud Giedde kom Vadskærgaard i 1690 til Ove Lange, der
kun beholdt gården indtil 1693, hvor han solgte Vadskærgaard til Christen
Andersen Gjerum, der som flere af gårdens tidligere ejere forøgede godset.
Modsat Knud Giedde havde Christen Andersen Gjerum en stor interesse for
Vadskærgaard, som han ønskede at gøre til en komplet herregård. Det vil sige,
at der under gården skulle høre over 200 tdr. hartkorn fæstegårde, der alt
sammen lå inden for en afstand af 15 km fra herregården. Som kompensation for
skatteadministrationen fik godsejerne i 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjord,
hvis disse var komplette. Christen Andersen Gjerum havde dog ikke fået opfyldt
dette mål, da han i 1700 døde.
Fra 1700 til 1703 blev Vadskærgaard ejet af enken Mette
Christensdatter, som i 1703 indgik nyt ægteskab og overlod gården til svigersønnen
Jacob Holm, der blev eneejer af Vadskærgaard. Det lykkedes Jacob Holm at
opfylde svigerfaderens mål om at gøre Vadskærdgaard komplet. Ved skiftet efter
hans enke i 1718 udgjorde godsets fæstegårde 226 tdr. hartkorn. Vadskærgaard
tilfaldt parrets børn i forening. Svigersønnen Rasmus Jørgensen udkøbte i
1722 medarvingerne.
Rasmus Jørgensen havde spekuleret kraftigt i godsopkøb, men
allerede inden han overtog Vadskærgaard, var han dybt forgældet. Han pantsatte
også sin hustrus andel af Vadskærgaard, og straks efter købet af de øvrige 2/3
af gården måtte han pantsætte denne andel til Christian Frederik Levetzau. I
1725 væltede korthuset, og Levetzau overtog Vadskærgaard på tvangsauktion.
Christian Frederik Levetzau var en af Danmarks store
godsejere, og af nogle af sine gårde kunne han derfor oprette stamhuset Store
Restrup, hvorved Christian Frederik Levetzau selv blev ophøjet i grevestanden.
Vadskærgaard var ikke så betydningsfuld for den godsrige ejer, og i hele
Christian Frederik Levetzaus tid som ejer blev Vadskærgaard drevet af
forpagtere, indtil Christian Frederik Levetzau i 1734 solgte gården til Oluf
Madsen Dahl.
Oluf Madsen Dahl blev efterfulgt af sin søn Mads Olufsen
Dahl og dennes enke, Inger Lauridsdatter Vadum, som i 1774 bragte Vadskærgaard til
sin anden mand, Jørgen Gleerup. I Jørgen Gleerups tid som ejer af Vadskærgaard
begyndte frasalget af fæstegodset på flere af de store gårde i Vestjylland og
senere også på Vadskærgaard. Ved auktion i 1775 solgte Jørgen Gleerup
Vadskærgaard til Simon Andrup, der tre år senere solgte gården til Alexander
Nyboe. Alexander Nyboe solgte i 1794 Vadskærgaard til Markus Sweistrup, der i
sin tid som ejer fik tilladelse til udparcellering af selve hovedgårdens
jorder, hvorefter han i 1807 solgte hovedparcellen og Tørring kirke til Mads
Jensen Agger.
Mads Jensen Aggers efterkommere var ejere af Vadskærgaard i
mange generationer. Selv klarede Mads Jensen Agger sig godt igennem
landbrugskrisen uden større besværligheder, hvorefter han i 1835 kunne
overdrage Vadskærgaard til sønnen Jens Christian Agger. Også Jens Christian
Agger blev efterfulgt af sin søn, Mads Agger, der ligesom sin far blev en af
egnens betydningsfulde mænd. Knud Agger solgte i 1955 Vadskærgaard til E.
Christensen, der allerede året efter solgte gården videre til J. Krabbe.
Vadskærgård er i dag et nedlagt landbrug. Vadskærgårds
historie går tilbage til 1500 - tallet, hvor det var et stort gods, hvis areal
gik fra Limfjorden ved Gjellerodde til Lemvigs bygrænse og mod vest op til
Tørringhuse. Der er gennem årene ved forskellige ejere blevet frasolgt
jordareal, det sidste jordfrasalg skete i 1983.
I 1983 købte Vita og Kurt Staunstrup de tilbageværende
bygninger. Det var et nyt stuehus fra 1979 på 283 m2 og udbygninger fra 1960. I
1995 blev loftetagen udnyttet med udlejning for øje, hvor der blev lavet 5
dobbelte værelser, et stort bad / toiletrum og opholdsrum med køkken. I
stueplan findes en lejlighed på 60 m2 med 3 værelser, bad / toilet, stue og
køkken, der udlejes på ugebasis.
Der er åbent for udlejning hele året.
I 2013 blev Vadskærgaard ejet af Vita og Kurt Staunstrup.
Ejerrække
(1522-1540) Niels Friis
(1540-1584) Godske Friis
(1584-1632) Jørgen Friis
(1632-1661) Just Friis
(1661-1662) Otte Friis
(1661-1663) Mogens Friis
(1663-1690) Knud Giedde
(1690-1693) Ove Lange
(1693-1700) Christen Andersen Gjerum
(1700-1703) Mette Christensdatter, gift 1) Gjerum, 2)
Schmidt
(1703-1717) Jacob Lauridsen Holm
(1717-1718) Anne Marie Christensdatter, gift Holm
(1718-1722) Jacob Holm
(1718-1722) Christen Holm
(1718-1725) Rasmus Jørgensen
(1725-1734) Christian Frederik Levetzau
(1734-1759) Oluf Madsen Dahl
(1759-1773) Mads Olufsen Dahl
(1773-1774) Inger Lauridsdatter Vadum, gift 1) Dahl, 2)
Gleerup
(1774-1775) Jørgen Gleerup
(1775-1778) Simon Andrup
(1778-1794) Alexander Nyboe
(1794-1807)
Markus Sweistrup
(1807-1835)
Mads Jensen Agger
(1835-1864)
Jens Christian Agger
(1864-1867)
Cecilie Johanne Smith, gift Agger
(1867-1918)
Mads Agger
(1918-1955)
Knud Lauritz Agger
(1955-1956)
E. Christensen
(1956-1956) J. Krabbe
(1956-1956) A. Lindemann
(1956-1983) F. Lind Pedersen
(1983-20xx) Vita og Kurt
Staunstrup