- København
København ejer fire kongeslotte. To af disse er
arkitektoniske mesterværker:
Rosenborg, Danmarks bedst bevarede renæssanceslot, og
Amalienborg, der repræsenterer et højdepunkt i den europæiske senbarok, der
normalt betegnes som rokoko. Til hovedstaden hører desuden Frederiksberg Slot
og naturligvis landets regeringssæde Christiansborg.
Strengt taget kan det nuværende Nationalmuseum i Prinsens
Palæ også tælles med i rækken af københavnske slotte. Palæet mellem Stormgade
og Ny Vestergade ved Kalveboderne over for Slotsholmen blev opført for kronprins
Christian (6) i 1720'erne af hofarkitekten J.c. Krieger. Efter at Chr. 6 var
blevet konge i 1730, blev palæet fuldstændigt ombygget af hofbygmester Nicolai
Eigtved i 1743-44 og siden atter ombygget og udvidet af Eigtveds efterfølger
Laurids de Thurah omkring 1755. Fra 1885 har Nationalmuseet, oprindeligt
Oldnordisk Museum, haft til huse i Prinsens Palæ.
Københavns fire hovedslottes historie er også Danmarks. Det
begyndte i 1167, da kong Valdemar den Store overdrog sin fosterbroder,
Roskildebispen Absalon, »Købmændenes Havn« ved Øresund. Ifølge Absalons
historieskriver Saxo gik Absalon straks i gang med at opføre en borg på en holm
ved havnen. Borgen og byen tilhørte siden Roskildebispen, men blev ødelagt
under Valdemar Atterdags krig mod hansestæderne. I begyndelsen af 1400-tallet
blev ruinerne af Absalons borg sammen med byen overdraget til kongen, Erik af
Pommern. Han genopførte borgen omkring 1416. Hermed blev byen ikke straks, men
i løbet af 1400-tallet rigets hovedsæde regeret af kongen fra den stærke
kongeborg.
Erik af Pommerns borg blev afløst af et pompøst barokslot i
1730'erne. Bygherren var Chr. 6., der har lagt navn til slottet. Christiansborg
nedbrændte i 1794, hvorefter kongefamilien fik overdraget adelspalæerne i
Frederiksstaden: Amalienborg blev herefter kongefamiliens københavnske
residens. Bygningsværket var blevet skabt i 1750'erne på kongeligt initiativ af
arkitekten Nicolai Eigtved. Efter fransk forbillede ønskede Fr. 5. at anlægge
en idealby. Det var dog først hans sindssyge søn Chr. 7., der flyttede til den
nøje planlagte by. Amalienborg er fortsat kongefamiliens hovedresidens. I Chr.
8.'s palæ er indrettet museum for kongehusets medlemmer efter 1863. Museet på
Amalienborg er en fortsættelse af de danske kongers kronologiske samling på
Rosenborg.
Christiansborg blev siden genopført og fra 1849 indrettet
til sæde for Rigsdagen:
Folkeog Landsting. Det nedbrændte atter i 1884, og
genopførtes som rigsdag 1907-16.
Rosenborg blev skabt af Chr. 4. til fest og glæde i
begyndelsen af 1600-tallet men allerede 100 år senere var slottet blevet for
lille og København rykket for tæt på. Chr. 4.'s næsten lige så byggelystne
oldebarn Fr. 4. indledte, umiddelbart efter han i 1699 var blevet konge,
byggeriet af et nyt sommerslot. Frederiksberg Slot blev rejst i landlige
omgivelser på et højt bakkedrag og med en fremragende udsigt over hovedstaden.
Frederiksberg Slot blev i 1868 overdraget til det datidige
Krigsministerium, der indrettede Hærens Officersskole i slottets smukke
bygninger på toppen af Valby Bakke. Det storslåede bygningsværk er blevet
gennemgribende restaureret i 1990'erne. Slottets tilhørende park, Frederiksberg
Have, er et af Københavns dejligste åndehuller med smukke bygninger,
kanalsystemer og blomsterpark.
Rosenborg tilhører fortsat kongehuset.
Kronregalierne opbevares i et dertil indrettet offentligt
tilgængeligt sikkerhedsrum i slottets kælder. Allerede i midten af 1700-tallet
begyndte man at indrette Rosenborg med mindestuer for kongehusets medlemmer
siden Chr. 4. I 1813 udarbejdes et forslag om en kronologisk opbygget
udstilling. Dette var et revolutionerende brud med de traditionelle museale
udstillingsprincipper, idet man hidtil alene havde arbejdet med tematiske
opstillinger i kunstog raritetskamre. I 1824 blev Det kgl. Kunstkammer overført
til Rosenborg, og i 1838 åbnede De danske Kongers kronologiske Samling på Chr.
4.'s gamle sommerslot. Rosenborgs »rnoderne« udstillinger markerede et gennembrud
for historievidenskaben, hvor kronologien er det helt basale fundament. En
rundgang på Rosenborg er således en rejse gennem Danmarks politiske historie
fra Chr. 4. til Fr. 7.'s tid.