● Region Nordjylland - Frederikshavn Kommune
● Adresse: Tryvej 172, 9750 Østervrå
● Ejer: Niels-Jørgen Lunden. Sameje med Hørbylund Hovedgård
● 211 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Midtpartiet i nuværende hovedbygning opført 1693 efter
brand, hovedbygningen udvidet i begyndelsen af det 19. århundrede
Hejselt var en af fire små herregårde i Torslev Sogn. Det
stærkt kuperede Vendsyssel er karakteriseret af små, tætbeliggende herregårde,
der som udgangspunkt har været enkeltgårde.
Dele af Hejselts hovedbygning stammer tilbage fra
1600-tallet.
Hovedbygning
Kernen i Hejselts nuværende hovedbygning blev opført i 1693,
efter at den gamle hovedbygning var brændt. Bygningen blev dog ombygget i det
19. århundrede, og i dag er det derfor kun dele af den gamle bygning, der kan
dateres så langt tilbage i tid.
Den hvidkalkede hovedbygning består af en enkelt fløj i én
etage og er belagt med rødt tegltag. Ved ombygningen i det 19. århundrede blev
der mod gården opført to brede kviste, mens der blev tilføjet en ny kvist mod
haven. Samtidig blev der midt for hovedbygningen opført et korshus, dvs. en
gennemgående vinkelret tilbygning, i to etager. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården er et asymmetrisk trelænget anlæg, der er
placeret nord for hovedbygningen. Den nordlige og østlige fløj er sammenbygget,
mens vestlængen er fritliggende. Sammen indrammer de tre avlslænger og
hovedbygningen gårdspladsen.
Avlsgården er opført i det 20. århundrede. Alle længerne er
hvidkalkede og belagt med sort skifertag. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Der er omkring Hejselt ikke spor af gamle voldgrave. Dette
skyldes muligvis, at gården ligger højt og frit i et kuperet terræn, og at
gravene derfor har kunnet undværes.
Der er anlagt en større sydvendt have, og der findes
markante lunde på ejendommen.
Historie
Hejselt nævnes i kilderne i første halvdel af 1400-tallet og
havde på det tidspunkt hovedgårdsstatus.
Næste gang gården omtales er i kilder fra slutningen af
1500-tallet. Hejselt var da ejet af en lokal adelsmand Mogens Andersen.
Andersen var stærkt forgældet, og hans arvinger måtte overdrage gården til en
af hans kreditorer, Margrethe Rosenkrantz.
Margrethe Rosenkrantz var enke efter den velhavende Hans
Lindenov fra Dronninglund, der havde spillet en vis rolle ved hoffet og i
statsadministrationen. Hans søn, der også hed Hans Lindenov, var om muligt
endnu rigere og ejede ikke mindre end 12 herregårde rundt om i Danmark. Den nye
ejerfamilie ønskede ikke at bo på Hejselt, som i forhold til Dronninglund var
en meget lille gård, og Mogens Andersens sønner forpagtede derfor Hejselt.
Ejerskabet af gården forblev blandt Magrethe Rosenkrantz'
efterkommere, mens driften af gården blev knyttet til Mogens Andersens
slægtninge, der drev gården som fæstere indtil 1700-tallet.
I 1688 blev Hejselt i forbindelse med Christian V's Matrikel
klassificeret som en stor bondegård, og i 1738 solgte Margrethe Rosenkrantz'
efterkommere gården. Den nye ejer var Lars Christensen Broerholt, og hans
ejerskab betød, at Hejselts ejere igen flyttede ind på gården, der i mere end
et århundrede havde været bortforpagtet.
Efter Lars Christensen Broerholts død ægtede hans enke,
Johanne Rafn, i 1752 Niels Ifversen. Han ejede også Burholt - en anden
herregård i det nordjyske - så i 1787 solgte han Hejselt til Severin Benzon von
Deden.
Severin Benzon von Deden, der stammede fra herregården
Kongstedlund, ejede Hejselt i tredive år, inden han i 1817 solgte gården til
Niels Ifversen Meyling. Der var hårde tider for landbruget efter
Napoleonskrigenes afslutning og statsbankerotten i 1813, og tiden frem til 1830
var præget af mange konkurser og hyppige ejerskifter på Danmarks herregårde.
Landbrugskrisen ramte også Niels Ifversen Meyling, der i 1822 måtte overgive
gården til Lauritz Gleerup, der knap ti år efter solgte Hejselt videre til
Peder Thøgersen Lassen.
I 1842 blev gården købt af Hans Christian Pape. Pape
gennemførte frasalget af fæstegodset, inden han solgte Hejselt i 1888. Herefter
havde gården en række skiftende ejere, indtil Janus Christensen i 1932 købte
gården. Christensen ejede gården i store dele af 1900-tallet.
Ejere af Hejselt
(1435-1589) Ukendte ejere
(1589-1599) Mogens Andersen
(
-1621) Karen Mikkelsdatter Hvas, gift Andersen
( -1622) Peder Mogensen
( -
1621) Mogens Mogensen
(1621-1635) Margrethe Rosenkrantz
(1635-
) Laurids Lindenov
(
-1657) Anne Friis, gift Lindenov
(1635-
) Sophie Lindenov, gift Rantzau
(1635-1648) Birgitte Lindenov
(1657-1666) Henrik Rantzau
(1666-1674) Ide Lindenov
(1674-1719) Kirsten Beck, gift Bille
(1719-1736) Jørgen Bille
(1736-1738) Schack Vittinghof Holck
(1738-1750) Lars Christensen Broerholt
(1750-1752) Johanne Rafn
(1752-1787) Niels Pedersen Ifversen
(1787-1815) Severin Benzon von Deden
(1815-1822) Niels Ifversen Meyling
(1822-
) Lauritz Gleerup
(
-1842) Peder Thøgersen Lassen
(1842-1888) Hans Chr. Pape
(1888-1893) Harald Johan Wilhelm Kähler Hartz
(1893-1916) Vilhelm Jensen
(1916-1932) Martin Sørensen Pilgaard
(1932)
Discontobanken i Hjørring
(1932-
) Janus B. Christensen
(2005-20xx) Niels-Jørgen Lunden
Hejselt er en Herregård beliggende i Torslev Sogn, Dronninglund
Herred, Hjørring Amt.
Hejselt nævnes første gang i 1435 og omkring 1600 ejedes
gården af Mogens Andersen (død 1613) (Vognsen af Stenshede), der i 1589 – 1599
skrev sig til Hejselt, men han var stærkt forgældet. Hans enke Karen
Mikkelsdatter Hvad boede endnu i 1621 på Hejselt, som hendes sønner Anders
Mogensen (Vognsen af Stenshede) og senere Kaptajn Mogens Mogensen (Vognsen af
Stenshede) arvede. Sidstnævnte boede endnu i 1621 på Hejselt, men havde pantsat
halvparten af gården til Fru. Margrethe Rosenkrantz til Hundslund Kloster, som
omkring 1621 fik pantet udleveret til brug, vist med Mogens Mogensen som
forpagter. Hans broder Peder Mogensen (Vognsen af Stenshede) var i 1630 skriver
og gårdfoged på Hundslund kloster og fik i 1630 livsbrev af Fru Margrethe, som
i 1622 havde overtaget Hejselt som ejendom, på denne gård mod en mindre afgift
for sig og sin hustru Gertrud Clausdatter (død ca. 1668), som var enke i 1652.
Deres søn Anders Pedersen (Vognsen af Stenshede), brugte Hejselt
endnu i 1656, og hans enke død på Hejselt i 1678, en datter Gertrud
Andersdatter (Vognsen af Stenshede), døde på Hejselt i 1680, men hendes moder
(af ukendt navn) var gift anden gang med Niels Mortensen Kjærulf, der i 1668
var forpagter på Hejselt, men ved nyt ægteskab erhvervede Ormholt, hvortil han
flyttede. En søn af første ægteskab Anders Nielsen Kjærulf (død 1737) var 1692
og 1707 forpagter på Hejselt.
Efter Fru Margrethe Rosenkrantz død i 1635 er gården
formodentlig kommet til sønnen Laurids Lindenov til Oregård og døtrene Birgitte
Lindenov (død 1648) gift med rigsråden Hr. Otte Christensen Skeel til Hammelmose
(død 1634) og Sophie Lindenov (død 1666) gift anden gang med rigsråden Hr. Henrik
Rantzau til Schöneweide. Laurids Lindenov enke Fru. Anne Jørgensdatter Friis
(af Haraldskær) synes at have administreret godset; men efter hendes død i 1657
må Hejselt være kommet til Henrik Rantzau, idet hans hustru arvede den barnløse
broders part. I 1662 betegnes gården som en stor bondegård, på hvis
bindingsværks stuelænge der var tegltag. I 1690 siges den at være en ufri gård.