Knabstrup har siden 1776 været i slægten Lunns eje. I 1931
oprettede Knud William Lunn Knabstrup Gods som et familie-aktieselskab.
Knabstrup lægger navn til hesteracen 'knabstrupperen', som
er fremavlet af Villars Lunn på gården i begyndelsen af 1800-tallet.
Knabstrups bygninger fik ny beliggenhed efter 1622, hvor den
gamle hovedbygning nedbrændte.
Knabstrup Gods
Knabstrupvej 51
4420 Regstrup
Region Sjælland - Holbæk kommune
Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer: Knabstrup Gods A/S
Telefon 59 27 33 88 + 40 47 42 41
Godsets størrelse: 471 ha + 25 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
boligudlejning
Forbindelser: Vognserup
Hovedbygning
Dronning Margrethe I byggede formentligt den første del af borgen
på den gamle Knabstrup o. 1300. Mere end 100 år senere opførte Poul Laxmand det
første faste stenhus, som ligger placeret ca. 700 meter sydvest for den
nuværende hovedbygning. Her findes spor af en firefløjet bygning og et tårn.
Ved Nationalmuseets undersøgelse af pladsen fandt man rester af to
bindingsværksbygninger ved bygningens syd og vest fløj. Fløjene mod vest og
nord har været af kraftigere materiale. Ved nordfløjens vestende har et
kraftigt stenhus med 2 meter tykke vægge været opført. Bygningen fik sin
endelige udformning i 1500-tallet, men nedbrændte i 1622, hvorefter Knabstrup
blev flyttet til sin nuværende beliggenhed.
Johan Sparre påbegyndte straks opførelsen af et nyt
Knabstrup. To smalle bindingsværksfløje blev opført parallelt overfor hinanden.
De var formentligt tænkt som sidefløje til en mellemliggende hovedfløj, der dog
først blev rejst en del år senere. Materialet til disse bygninger er delvist
hentet fra det nedbrændte Knabstrup. Bl.a. er granitsokkelens sten fra den
gamle hovedgård.
Omkring 1750 blev de to fløje forbundet af en mellemfløj mod
syd af Castenschiold'erne. Det tre-fløjede anlæg blev revet ned i 1861 og
erstattet med den hovedbygning, der findes på Knabstrup i 2013.
Denne nye enkle, monumentale hovedbygning i tre etager, som
Vilhelm Dahlerup 1861-1862 opførte for Villars Lunn, var i samtidens populære
historistiske stil med kamtakker og tydelig borg-inspiration. Udsmykningen af
bygningens røde murstensmure bestod af et traditionelt middelalderligt
blændingsmønster med rundbuefrise.
Samtidigt blev den vestlige sidefløj af bindingsværk fra
1600-tallet fjernet, og materialerne derfra blev anvendt, dels til ombygning af
østfløjen, som for helhedsvirkningens skyld ligeledes blev udstyret med
kamtakker, og dels til en den øverste etage af den nye hovedbygning. Til
byggearbejdet blev benyttet røde teglsten fra godsets eget teglværk.
I 1934 blev bygningen ombygget ved arkitekt W. Schaldemose.
I hovedbygningen findes en samling kakkelovne fra Christian V og Frederik IV's
tid.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ved Knabstrup udgøres af ældre bygninger i
grundmur.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Maximilian Wilhelm von Dombroick anlagde Knabstrups have med
kanaler omkring 1740. Få år senere adskilte Castenschiold'erne avlsgård og
hovedbygning ved et overdådigt stakit, og de opførte en stor port ved haven,
som samtidigt blev udvidet. I haven findes linde, bøge og en valnøddeallé,
springvand med skulptur samt rester af grave med broer.
Ca. 700 meter fra den nuværende hovedbygning findes resterne
af et stort middelalderligt voldsted.
Ejerhistorie
Sjællandske Knabstrup er en af Danmarks ældste borge, hvis
historie kan føres tilbage til Valdemar den Stores tid (1131-1182). Valdemar
havde selv arvet gården, som han videregav som medgift til sin datter Regitze,
da hun i 1220 blev gift med Erik af Sverige. Knabstrup forblev kongeligt
arvegods efter parrets død, da deres tre børn delte godset.
Gennem middelalderen nævnes Knabstrup flere gange som
tilhørende Roskilde bispestol, andre gange som kongelig privateje. Dronning
Margrethe I (1353-1412) overtog Knabstrup af Roskildebispen Peder Jensen
Lodehat i 1410. Hendes efterfølger, Erik af Pommern (1382-1459), solgte i 1436
Knabstrup til Poul Laxmand, der lod en del af det gamle Knabstrup opføre.
Laxmands svigersøn, Ivar Axelsen Thott, overtog gården i
1444. Knabstrup blev frataget ham i en årrække, da han kom i åben strid med
kong Christian I (1426-1481), men efter en fredsslutning fik Thott gården
tilbage. Thotts datter, Beate Thott, arvede Knabstrup, som hun viderebragte til
sin mand, Arvid Birger Trolle, der var en velhavende godsejer med 4 herregårde
og 475 andre gårde i Danmark og en tilsvarende mængde gårde i Sverige. I 1505
blev en jordebog udarbejdet for Knabstrups gods. Herregården var da et stort
gods, som omfattede 55 bøndergårde, 3 møller og en købmandsgård i København.
Herefter var Knabstrup delt mellem flere medlemmer af
familierne Trolle, Laxmand og Gyldenstierne, indtil den blev samlet under en
enkelt ejer, da Johan Sparre arvede gården i 1610. Efter en brand i 1622 valgte
Sparre at flytte Knabstrup til den beliggenhed, hvor gården findes i 2013. Kort
efter flytningen solgte han Knabstrups nye, ufærdige bygninger til Frederik
Parsberg. Knabstrup, som var blevet udvidet med jord fra byen Lille Knabstrups
gårde, blev delt mellem Parsbergs tre sønner i 1662, hvoraf Jørgen Parsberg
udkøbte sine brødre. 1680'ernes landbrugskrise tog hårdt på Jørgen Parsbergs
drift, og han måtte sælge et forgældet Knabstrup til baron Frederik Scheel til
det fynske baroni Scheelenborg.
Baron Scheel tog sig godt af Knabstrups drift, og han lod i
1689 den lille by Bonderups 4 gårdes jord lægge under gården. I 1700-tallet
ejede slægten Castenschiold Knabstrup i to generationer. De foretog mange
forbedringer af både bygninger og bøndernes jorder, som blev egaliserede, dvs.
at de blev ligeligt fordelt i antal hartkorn. Jørgen Jørgensen, der købte
Knabstrup i 1764, fortsatte forbedringerne af bygninger og jorddriften, hvor
han forlod trevangsbruget til fordel for et fire marks kobbelbrug.
Teologen Christian Ditlev Lunn købte Knabstrup i 1776. Lunns
slægt besidder stadig Knabstrup i 2013. Han samlede gårdens jorder, og han lod
efterfølgende bøndergodset udskifte, dvs. at jordfællesskabet blev opgivet til
gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord. Af de yderligst beliggende
jorder oprettede han avlsgården Doroteaslyst.
Hesteracen 'knabstrupperen' er fremavlet i begyndelsen af
1800-tallet af Lunns søn, Villars Lunn. Trods landbrugskrisen efter
Napoleonkrigens afslutning i 1814 afskaffede Villars bøndernes hoveripligt,
dvs. arbejde, de udførte for hovedgården som afgift for deres jordbesiddelse,
og han frasolgte fæstegårdene til bøndernes selveje. Omkring 1860 lod han den
nuværende hovedbygning opføre.
I 1931 oprettede Knud William Lunn aktieselskabet Knabstrup
Gods A/S, der havde til formål at bevare gården for slægten. I 2013
administreres Knabstrup Gods A/S af Gorm Lunn.
Ejerrække
( -1410) Roskilde Bispestol
(1410-1436) Kronen
(1436-1444) Poul Laxmand
(1444-1487) Iver Axelsen Thott
(1487-1505) Arvid Trolle
(1505-1541) Jacob Trolle
(1541-1571) Børge Trolle
(1541-1546) Else Poulsdatter Laxmand, gift Gyldenstierne
(1546- )
Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift 1) Ulfstand, 2) Ulfstand
( -1560) Gert Jensen Ulfstand,
(1560-1561) Lage Truidsen Ulfstand
(1561-1577) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift (1)
Ulfstand, (2) Ulfstand
(1577- ) Lisbeth Trolle, gift Sparre
( -1610) Gabriel Sparre
(1610-1622) Johan Sparre
(1622-1653) Frederik Parsberg
(1653-1662) Sophie Kaas, gift Parsberg
(1662-1672) Niels Frederiksen Parsberg
(1662-1672) Verner Frederiksen Parsberg
(1662-1685) Jørgen Frederiksen Parsberg
(1685- )
Assessor Sidenborg
(1685- ) Enken
efter Sidenborg
(1685-1691) Frederik Vittinghof Scheel
(1691-1695) Enken efter Frederik Vittinghof Scheel
(1695-1730)
Schack Brockdorff
(1730-1732)
Sophie Charlotte Scheel, gift Brockdorff
(1732-1745)
Maximilian Wilhelm von Dombroick
(1745-1747)
Johan Lorentz Castenschiold
(1747-1760)
Jacoba von Holten, gift Castenschiold
(1760-1764)
Carl Adolf Castenschiold
(1764-1770) Jørgen Jørgensen
(1770-1772) Enke efter Jørgen Jørgensen, gift 2) von
Hjelmkrone
(1772-1776) Jørgen von Hjelmkrone
(1776-1814) Christian Ditlev Lunn
(1814-1865) Villars Lunn
(1865-1886) Frederik Lunn
(1886-1929) Sigismund Lunn
(1929-1931) Boet efter Sigismund Lunn
(1931-1960)
Knabstrup Gods A/S v/a Kurator Knud William Lunn
(1960-1980)
Knabstrup Gods A/S v/a Kurator Bodil Lunn
(1980-2007)
Knabstrup Gods A/S v/s Kurator Gerda Lunn Gram
(2008-20xx)
Knabstrup Gods A/S v/s Kurator Gorm Lunn