Den vestsjællandske herregård Aagaard blev oprettet i 1660
af den danske godsejer og rentemester Henrik Müller.
Siden 1865 har gården været tilknyttet slægten Hellemann.
Aagaards hovedbygning fremstår i 2013 som et uregelmæssigt trefløjet
anlæg i én etage med rødt tegltag.
Samlet er hoved- og avlsbygningerne opført om en akse, der
går fra øst mod vest og ender i hovedbygningens midterparti og trappe.
Aagaard (Sjælland)
Ågårdsvej 11
4281 Gørlev
Region Sjælland - Kalundborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Gregers Hellemann
Telefon 20 86 65 97
Godsets størrelse: 446 ha med Bakkendrupgård
Funktion: Ingen oplysninger
Hovedbygning
Aagaards sydlige sidefløj af egebindingsværk over en
kampestenssokkel er fra 1605 og opført på den vestlige af de to oprindelige
Aagaarde. Sydfløjen, som har et kraftigt udhæng og en uregelmæssig
vinduessætning, udgør den ældste del af hovedbygningen. Den blev oprindeligt
opført som et stuehus, men er siden blevet grundlaget for Aagaards trefløjede
hovedbygning, som eksisterer i 2013.
Midterfløjens sydlige forlængelse af bindingsværk over en
høj cementpudset sokkel er fra 1645 og slutter sig til det oprindelige
egebindingsværkshus fra 1605. Mod vest er længen forlænget med et udskud, og
murværket er forhøjet på gavlen, hvor der findes en nedgang til en gammel
kælder. I længens tag - og mod gården -er placeret to mindre kviste, der
ligeledes er i bindingsværk.
Midterfløjens mellemparti fra midten af 1700-tallet er en
grundmuret rokokobygning i ni fag anlagt af arkitekt Nicolai Eigtved. Facaden
er symmetrisk udsmykket og både mod gårdspladsen og haven findes et
indgangsparti midt for.
Midterfløjens nordlige forlængelse fra 1810 er en grundmuret
vinkelbygning med videreført formsprog fra midterfløjen, dog med lidt færre
detaljer, og med en sokkel af tilhuggede kampesten. Fra nordfløjen er der
udgang mod haven og mod gårdspladsen.
For at gøre hovedbygningen harmonisk og symmetrisk blev der
i 1911 tilføjet en nordlig sidefløj.
Samlet fremstår Aagaards hovedbygning som et uregelmæssigt
trefløjet anlæg. Alle længer er opført i én etage, murværket på alle længer er
hvidkalket og alle tage er belagt med røde tegl.
I 1985 gennemførtes en større restaurering og modernisering
af midterfløjens midterparti og hele den nordlige del af bygningen. Resten af
midterfløjen samt sydfløjen har siden stået ubeboet og anvendes til
opbevaringsformål.
Fredningsstatus 2013: Dele af hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Udbygninger:
(1605) Sydfløjen opført
(1645) Midtfløjens sydlige del opført
(1810) Midtfløjens nordre del opført
(1907) Midtfløjens mellemste del ombygget
(1911) Nordre sidefløj opført
Aagaard består af et større kompleks af forvalterboliger og
lader, som lægger sig symmetrisk om en akse, der går fra øst mod vest og ender
i hovedbygningens midterparti og trappe. På aksen danner avlsbygningerne to og
to smallere passager, der deler aksen op.
Aagaards avlsgård blev nyopført efter en brand i 1860'erne,
hvor den blev anlagt i grundmur tækket med strå. Bygningerne er samlede om et
stort rektangulært gårdsrum.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Helsinge Å løber gennem Aagaards have og ud i Halleby Å.
Ejerhistorie
I tiden op mod 1600 lå der ved Halleby Å to nabogårde, der
kaldtes Aagaardene. Disse gårde blev forenet under navnet Aagaard.
Rentemester Henrik Müller udvidede Aagaard med en bondegård
fra Ågerup. Han var blandt landets største godsejere og tjente i flere år under
Christian IV (1577-1648). Han fik i 1660 oprettet gården som hovedgård som
erstatning for sine lån til staten under Første og Anden Karl Gustav-krig
(1657-1660). Som hovedgård fik Aagaard blandt andet privilegier som
skattefrihed. Ydermere oprettede han herregården Lejregaard, som nu går under
navnet Ledreborg. Disse to gårde samt andet gods skænkede han til sin datter,
Drude Müller, der bragte dem til sin mand, Thomas von Fincke. Henrik Müller
mistede herefter en stor del af sin formue ved spekulationer og svindel.
Thomas von Fincke, der var af en velhavende sønderjysk
adelsslægt, var efter sine studierejser i udlandet blevet embedsmand i det
danske kancelliråd. Hans liv stoppede brat, da hans hest i 1677 stejlede med
ham ved Hammershus på Bornholm, hvor han var amtmand. Sønnen Henrik von Fincke
arvede herefter Aagaard, der under Christian V's (1646-1699) matrikel i 1688,
hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, havde
fået fastsat sin værdi til 59 tønder hartkorn. Aagaard var da en herregård af
gennemsnitlig dansk størrelse.
I 1700-tallet er Aagaards ejerhistorie præget af en hel del
ejerskifter, som bl.a. foregik inden for slægten Benzon i den første halvdel af
århundredet. Peter Paul Ferdinand Mourier, der ejede Aagaard fra 1787 til 1796,
forbedrede gårdens drift betydeligt og tilkøbte gården Søgaard.
I 1803 fik Bielke greve Moltke og Joachim greve Moltke skøde
på Aagaard, som de dog allerede året efter videresolgte til Carl Emil greve
Moltke. Han var kendt som diplomat og havde tjent som gesandt i både Lissabon,
Haag og London. I 1832 forlod han sin diplomatiske karriere og trak sig tilbage
til Aagaard. Dog var han stadig medlem af stænderforsamlingen i Roskilde.
Efter Moltkes død i 1865 lagde arvingerne Aagaards
fæstegårde under slægtsgården Nørager, mens Aagaard, Søgaard, en del huse samt
Gørlev og Helsinge kirker blev skødet til J. Hellemann. I 2013 er Aagaard
stadig blandt slægtens besiddelser og ejes således af Gregers John Hellemann.
Ejerrække
(1660-1674) Henrik Müller
(1674-1692) Drude Henriksdatter Müller gift von Fincke
(1692-1705) Henrik von Fincke
(1705-1719) Mette Reedtz
(1719-1721) R. Melvin
(1721-1725) Lars Benzon
(1725-1731) Jacob Benzon
(1731-1737) Peder Benzon
(1737-1738) Peder Scavenius
(1738-1753) Helene Benzon gift Scavenius
(1753-1763) William Hammond
(1763-1781) Hans Lindholm
(1781-1787) Christian Lindholm
(1787-1796) P.F. Mourier
(1796-1803) Iver Quistgaard
(1803-1804) Bjelke greve Moltke / Joachim greve Moltke
(1804-1858) Carl Emil greve Moltke
(1858-1865) Ernst greve Moltke
(1865-1899) Jørgen Hellemann
(1899-1900) Slægten Hellemann
(1900-1903) Johannes Olsen
(1903-1911) Boet efter Johannes Olsen
(1911-1935) J. Hellemann Olsen
(1935-1968) Johannes Jørgen Hellemann Olsen
(1968-1996) J.H. Hellemann Olsen
(1996-2006) Gregers Hellemann / John Hellemann Olsen
(2006- ) Gregers
Hellemann