Første gang, Aalholm blev omtalt, var i 1300-tallet, hvor
gården var krongods.
Aalholm var 1734-1921 hovedsæde i grevskabet Christiansholm.
Aalholms placering ved vandet samt dens tykke mure gjorde
den middelalderlige borg let at forsvare.
Borgen Aalholm er placeret på en lav holm nær kysten.
I 1964 blev der indrettet et veteranbilmuseum ved
Aalholm.
Aalholm
Aalholm Parkvej 7
4880 Nysted
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund kommune
Offentlig adgang til dele af park. Ingen offentlig adgang
til hovedbygningen
Ejer: Alexandra, Deirdre og Stefanie Husted-Andersen
www.aalholm.dk
Telefon 54 87 12 00
Hovedgård: 352.4 ha - Godsets størrelse: 7978.1 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Bramsløkke, Bremersvold, Egholm (Lolland)
Aalholm Gods omfatter bl.a. hovedgården Egholm. Det er ikke
muligt at fordele godsets samlede areal på typer, da oplysningerne under
Aalholm i SGS ikke stemmer overens med oplysningerne under de gårde, som hører
under Aalholm eller boet efter Stig Husted.
Hovedbygning
Der har muligvis allerede været en stenborg, da kong
Christoffer II (1276-1332) besøgte Aalholm i 1332, men ingen af de nuværende bygninger
er fra før 1300-tallet. Det antages, at Aalholm først er blevet fuldt udbygget
under Valdemar Atterdag (ca. 1321-1375) og hans efterkommere.
Den middelalderlige borg var formet som en stor rektangulær
firkant af tykke mure i røde munkesten. I hvert hjørne var placeret et solidt,
firkantet tårn. To af disse tårne eksisterede ikke i 2011, men de kendes fra
tegninger fra 1647.
Dele af den gamle middelalderlige borg fandtes i 2012 endnu
i anlæggets nordøstlige tårn og vestmuren, der begge stammer fra det 14.
århundrede.
Den østlige fløj er formodentlig opført i 1581. Fra
1581-1584 fik lensmanden på Aalholm således reduceret sin afgift til kongen,
idet han - for egen regning - skulle opføre en grundmuret fløj på Aalholm. I
forbindelse med denne tiltrængte renovering lod lensmanden også forhøje de to
store hjørnetårne på nordfløjen. Det nordvestlige tårn blev således forhøjet
med to etager, mens det østlige tårn fik tilføjet tre.
I slutningen af 1700-tallet gennemførte Otto Ludvig Raben en
række fornyelser af den østlige fløj, der blev tilpasset tidens smag og
udstyret med flere tætsiddende vinduer.
I 1889 gennemgik Aalholms hovedbygning en gennemgribende
ombygning og restaurering under arkitekt Hans J. Holm. Her blev bl.a. Christian
Frederik Rabens observatorium nedtaget. Derudover blev selve det gamle anlæg
væsentligt ændret, idet en del af sydfløjen blev nedrevet og to mindre
sidefløje blev opført ved nordfløjen.
Aalholm var således ikke længere en firkantet
middelalderborg, men en trefløjet borg med lukket gårdsrum.
Siden ombygningen i 1889 har Aalholm i store træk beholdt
sit udseende, men i 1944 gennemgik borgen en restaurering. Her førte arkitekt
Helge Holm bl.a. Aalholms "Margrethefløj" delvist tilbage til sit
oprindelige middelalderlige udseende. I 2012 fremstod Aalholm fortsat i røde
sten med tegl- og skifertag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Aalholms avlsbygninger - Aalholm Ladegård - ligger som en
selvstændig ejendom nord for Aalholm. Den trelængede avlsgård blev opført i
1890 og blev i 1907 genopført efter en brand. Ladegården blev drevet af en
forpagter, og på gården blev der i 1890 opført en forpagterbolig.
Forpagterboligen, der har en karakteristisk H-form, er i én
etage over en høj kælder. Bygningen er opført i grundmur og har
skiffertag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede
I tilknytning til Aalholm er endnu bevaret en række
bygninger fra omkring århundredeskiftet, bl.a. en chaufførbolig, et markant
gartneri med tårn, drivhuse, hønsehus og en stald. Bygninger, der hver især
fortæller om omfanget af det herskabelige liv på de store herregårde omkring
1900.
Omgivelser
Grev Frederik Christian Raben var en entusiastisk havemand
og anlagde mellem 1796 og 1814 haven i en landskabelig stil. Pavilloner og
broer prydede haven. I 1830-1835 blev skovhaven og vinterhaven anlagt og
sjældne træer blev plantet her. H.E. Milner foretog i perioden ca. 1882-1890 en
renovering af haven.
Ejeren, grev Gregers Christian Raben, opførte mindestøtter
for sin far og sin hustru, Anna Margrethe, i haven omkring 1850.
I 1918 lod grev Frederik Christopher Otto Raben-Levetzaus
opføre det såkaldte "Bjørnehus". Bjørnehuset er et en-etages,
kvadratisk lysthus med stråtag og tagrytter. En loggia mod øst bæres af otte
hvidmalede søjler.
Fredningsstatus 2013: Bjørnehuset er fredet.
Ejerhistorie
Aalholm tilhørte i middelalderen den danske konge. Som meget
andet krongods blev også Aalholm pantsat i begyndelsen af 1300-tallet, hvor
kronen desperat søgte at skaffe sig midler til at stabilisere kongemagten
gennem optagelse af lån hos udenlandske fyrster. I 1328 blev Aalholm således
pantsat til den holstenske greve, Johan den Milde.
Som led i sin langvarige indsats for at genoprette
kongemagten indløste Valdemar Atterdag (1321-1375) omkring 1359, og muligvis
endda tidligere, pantet i Aalholm, og under urolighederne mellem Valdemar
Atterdag, Hansestæderne og de holstenske grever kom Aalholm - modsat mange
andre danske fæstninger - ikke i Hansestædernes besiddelse.
Efter Valdemar Atterdags død i 1375 forblev Aalholm et af
den danske Krones vigtigste slotte. Efter 1525 blev der desuden tradition for,
at Aalholm sammen med andre lollandske len skulle fungere som et såkaldt
livgeding for de danske enkedronninger. Dette betød i praksis, at indtægterne
fra godset skulle bruges til at forsørge enkedronningerne.
I 1725 blev Aalholm sammen med Bremersvold købt af Emerentia
von Levetzow. Hun var enke efter Johan Otto Raben og grundlægger af
Raben-slægtens økonomiske velstand. På grund af enkefruens arbejdsomhed
og handlekraft lykkedes det hende at erhverve sig meget jordegods på Lolland,
bl.a. Bramsløkke og Kjærstrup. Derfor kunne hun i 1734 oprette grevskabet
Christiansholm, der ud over Aalholm omfattede bl.a. Bramsløkke.
Ved enkefru Emerentias død i 1746 overtog hendes barnebarn,
Christian Raben, såvel grevskabet som godset. Han blev både kammerherre,
højesteretsassessor og medlem af kancellikollegiet, inden han døde i 1750 - kun
25 år gammel. Christian Raben blev ved sin død efterfulgt af sin bror, Otto
Ludvig Raben, som udvidede grevskabets jordbesiddelser og bl.a. anlagde
Danmarks ældste stivelses- og pudderfabrik på Aalholm.
I 1791 overtog Frederik Christian Raben grevskabet ved
farens død. Frederik Christian Raben var, som barn af oplysningstiden,
interesseret i naturvidenskab, hvilket bl.a. kom til udtryk i opførelsen af et
rum til astronomiske og meteorologiske observationer på Aalholm.
Ved Frederik Christian Rabens død i 1838 blev Aalholm
overtaget af sønnen Gregers Christian Raben. Ved hans død tilfaldt grevskabet
hans bror Julius Raben. Da hverken Gregers Christian Raben eller broren
efterlod sig børn, tilfaldt Aalholm i 1879 en slægtning til den tidligere ejer
Emerentia von Levetzow. Denne Josias Raben-Levetzau blev i 1889 efterfulgt af
sin søn Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau. Ved Frederik Christopher Otto
Rabens død i 1933 overtog sønnen, Johan Otto von Raben-Levetzau, Aalholm og
Bremersvold. Han havde allerede tidligere overtaget Beldringe og Lekkende fra
sin far, og familiens godser blev nu atter samlet.
Indtil 1995 var Aalholm fortsat i familien Raben-Levetzaus
eje. Herefter blev godset solgt til Stig Husted-Andersen, som døde i 2008. Stig
Husted-Andersen var ved sin død en af landets største jordbesiddere.
Ejerrække
(før 1329-1725) Kronen
(1725-1734) Emerentia von Levetzow, gift Raben
(1734-1750) Christian lensgreve Raben
(1750-1791) Otto Ludvig lensgreve Raben
(1791-1838) Frederik Christian Ottosen lensgreve Raben
(1838-1875) Gregers Christian lensgreve Raben
(1875-1879) Julius lensgreve Raben
(1879-1889) Josias lensgreve Raben-Levetzau
(1889-1933) Frederik Christopher Otto lensgreve
Raben-Levetzau, udenrigsminister 1905-1908
(1933-1977) Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau
(1977-1992) Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau / John
Otto Raben-Levetzau
(1992-1995) John Otto Raben-Levetzau
(1995-2008) Stig Husted-Andersen
(2008-2009) Stig Husted-Andersens dødsbo
(2009-) Alexandra, Deirdre og Stefanie Husted-Andersen