Logo

Bremersvold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bremersvold

 

● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland Kommune

● Adresse: Kærstrupvej 9, 4960 Holeby.54 61 14 12

● Ejer: Ole Hald, Ole Christian Hald

● 310 ha - Godset 540 ha med Strognæsgård.

● Den tidligere hovedbygning fra 1872 er nu nedrevet. Den nuværende hovedbygning er opført 1998-99. Bremersvold hed tidligere Galmindrupgaard.

 

Navnet Bremersvold er afledt af ordet brem, der betyder tjørn. Bremersvold har i to omgange været ejet af Kronen.

 


Bremersvold er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1397 og blev kaldt Galmindrupgård. Navnet Bremersvold er fra 1580. Gården ligger i Errindlev Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, Holeby Kommune.

Den oprindelige hovedbygning var opført 1872 og tegnet af Vilhelm Dahlerup. Den er nu nedrevet, og den nuværende hovedbygning er opført i 1998-99.

 

Bremersvold

 

Hovedbygning

Omkring 1580 opførte Mogens Gøye en ny hovedbygning på gården, udlagt på et større voldsted med flere grave. Nybyggeriet skal ses i forlængelse af den opkvalificering, som gården oplevede på dette tidspunkt med udvidelse af jordtillæggene og ændring af navnet fra Galmindrup til Bremersvold.

 

Mogens Gøyes anlæg forsvandt med tiden og efter at Bremersvold i begyndelsen af1700-tallet blev knyttet til Kærstrup blev gården udlagt som forpagtergård.

 

I 1872 blev der opført en ny hovedbygning ved arkitekt Vilhelm Dahlerup. Denne bygning bestod af én fløj med korte tværfløje i et stokværk i fransk palæstil. Bygningen var opført i røde mursten med mansardtag i tegl og skifer. Derudover var der sandstensornamenter samt højt opbyggede kviste i fransk renæssancestil. Fra gårdsiden havde bygningen et symmetrisk udtryk med en markant trappe og indgangsparti i midten.

 

Med tiden forfaldt hovedbygningen fra 1872, og senere blev den derfor nedrevet. I 1998-1999 blev den nuværende hovedbygning opført. Den italienskinspirerede bygning er i to etager. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsgården til Bremersvold daterer sig for hovedparten fra fornyelsen af gårdens bygningsmasse i anden halvdel af 1800-tallet.

Efter en brand blev avlsgården genopført i 1951. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

I området nær Bremersvold findes flere fortidsminder, kanaler og vandløb ligesom der omkring gården endnu findes spor efter det voldanlæg, som Mogens Gøye anlagde i forbindelse med nybyggeriet i 1580'erne.

 

Bremersvold

Bremersvold Gods ligger sydøst for Holeby på Lolland. Hovedgården er nævnt 1381 som Gallendrop, senere som Galmindrup eller Galmindrupgård. Den oprindelige hovedbygning fra 1570-erne, som nu hed Bremersvold, blev i 1872 afløst af en ny hovedbygning i fransk palæstil (herover), som blev nedrevet 1987 og erstattet af en helt moderne hovedbygning. Bremersvold Gods har været i i slægten Raben-Levetzaus eje siden 1726, hvor det blev frasolgt af Frederik IV. Den tidligere hovedbygning fra 1872, som ses herover, blev nedrevet i 1999 og erstattet af en helt moderne hovedbygning.

 

Ejere af Bremersvold

(1322-1397) Peder Sparre og Niels Krag Gøye

(1397-1420) Niels Krag Gjøe

(1420-1445) Cathrine Nielsdatter Gjøe gift Krøpelin

(1445-1465) Karine Hansdatter Krøpelin gift Hammersta

(1465-1466) Birgitta Hammersta gift Gädda

(1466-1466) Erengisl Nilsson Natt och Dag / Birgitte Olufsdatter Thott gift Natt och Dag

(1466-1494) Erik Andersen Thott

(1494-1517) Kronen

(1517-1536) Knud Gjøe

(1536-1559) Anders Gjøe

(1559-1613) Mogens Gjøe

(1613-1618) Breide Rantzau

(1618-1623) Cai Rantzau

(1623-1641) Anne Lykke gift Rantzau

(1641-1646) Frantz Lykke

(1646-1669) Erik Kaas

(1669-1673) Erik Torm

(1673-1675) Frederik Thuresen

(1675-1719) Diderik Christensen Felthuusen

(1719-1726) Kronen

(1726-1746) Emerentia von Levetzow gift Raben

(1746-1773) Christian Frederik Raben

(1773-1820) Frederik Sophus Raben

(1820-1828) Sophus Frederik Raben-Levetzau

(1847-1870) Carl Vilhelm Raben-Levetzau

(1870-1889) Josias Raben-Levetzau

(1889-1933) Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau

(1933-1934) Lillie Moulton gift Raben-Levetzau

(1934-1992) Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau

(1992-1995) Johan Raben-Levetzau

(1995-2001) Ole Hald / Steffen Olsen-Kludt / Morten Olsen-Kludt

(2001-20xx) Ole Hald / Ole Christian Hald

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.896 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her