Oprindeligt bestod Tanderup af flere gårde. I 1922 blev
Tanderups jorder udstykket til 12 mindre husmandsbrug.
Hovedbygningen er fra 1918. Den oprindelige hovedbygning
brændte før år 1800.
Tanderup
Tanderupvej 49
7400 Herning
Region Midtjylland - Herning kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Gunnar Ørskov Thomsen
Godsets størrelse: 0 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Sønder Holmgaard, Tirsbæk
Hovedbygning
Den oprindelige hovedbygning blev bygget på et voldsted.
Gården brændte og blev senere genopført øst for voldstedet. Voldstedet er i dag
bevokset med træer, og der ses endnu spor af murværk.
I begyndelsen af 1800-tallet lå der et trefløjet
bygningsanlæg i grundmur. Denne gård blev i 1918 afløst af en enkel gulkalket
bygning.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Niels Linde opførte i 1740 nye avlsbygninger til gården.
De eksisterende avlsbygninger udgør et to-længet vinkelret
anlæg, der er placeret øst for hovedbygningen. Bygningerne er opført 1922 efter
en brand.
Omgivelser
Voldstedet til den tidligere hovedbygning ligger vest for
Tanderup. Voldstedet er træbevokset med rester af murværk.
Ejerhistorie
Landsbyen Tanderup bestod omkring år 1500 af flere gårde.
Den ene af gårdene lå under Lundenæs, men blev i løbet af 1500-tallet ophøjet
til en herregård. Fra 1528 til 1549 ejede Niels Lauridsen Tanderup. En
tidligere ejer, Lars Nielsen, var muligvis hans far.
I 1582 blev Tanderup sammen med Krogstrup og Fonvad solgt
til Malte Sehested, der havde overtaget Kronens rettigheder til at købe godset.
Malte Sehested var en anderkendt dansk adelsmand, der stod tæt på hoffet og var
med til både dåb og begravelse i kongefamilien. Sønnen, Thomas Sehested, og
barnebarnet, Christen Sehested, ejede efterfølgende gården, men på et tidspunkt
i årene før 1640 overgik Tanderup til Ejler Quitzow. Han døde i 1640, men først
i 1642 blev boet endelig opgjort, og sønnen Erik Quitzow fik overdraget gården.
Hans enke, Margrethe Pax, må være kommet i økonomiske problemer. En fæstebonde,
Jesper Hansen, kunne således gøre udlæg i Tanderup, men måtte herefter sælge
gården til adelsmanden Levin v. Bülow. Levin v. Bülow havde allerede i 1646
overtaget en andel af Tanderup. Den samlede gård solgte han i 1651.
Op gennem 1600- og 1700-tallet havde Tanderup mange
forskellige ejere, der hurtigt videresolgte godset. En tid var Tanderup ejet af
den mægtige Linde-familie, der ejede mange herregårde i Midt- og Vestjylland.
Laurids Hansen Buch overtog Tanderup i 1761. Omkring år 1800
valgte han at bortsælge fæstegårdene og lade sønnen, Niels Chr. Buch, overtage
gården. Han videresolgte til sin bror, der herefter udparcellerede selve
hovedgårdens jorder i hele 35 parceller. Ved hans død var hovedparcellem med
selve Tanderup hovedgård en gård på 12 tdr. hartkorn.
Årene efter Napoleonskrigene og statsbankerotten 1813 var
dårlige tider for landbruget. Tiden var præget af konkurser og hyppige
ejerskifter på landets herregårde. Ikke mindre end 50 godser blev overtaget af
staten på grund af ubetalte skatter. Også Tanderups ejer havde problemer med at
få økonomien til at løbe rundt. I 1822 måtte Den extraordinære Laanefond
overtage gården. Fonden solgte på auktion Tanderup videre til Jeppe Kolbye, der
var stænderdeputeret i 1830'ernes stænderforsamlinger.
De mange ejerskifter fortsatte i 1800-tallet. I 1922 brændte
avlsbygningerne, og Tanderup blev solgt til Ringkøbing Amts
Udstykningsforening, som oprettede 12 husmandsbrug af godsets jorder.
Hovedparcellen blev herefter videresolgt.
Tanderup har siden fået opført nye avlsbygninger og drives i
2013 fortsat som landbrug.
Ejerrække
(1528-1549) Niels Lauridsen
( - )
Kirsten Pedersdatter
(1575-1582) Lars Grøn
(1582-1595) Malte Sehested
(1595-1607) Thomas Sehested
(1607- )
Christen Sehested
( -1640) Ejler Quitzow
(1640-1642) Arvinger efter Ejler Quitzow
(1642-1646)
Erik Quitzow
(1646-1648)
Margrethe Pax, gift Quitzow
(1646-1651)
Levin v. Bülow
(1651-1651)
Laurids Friis
(1651-1652)
Hartvig Sachs
(1652-1660) Lisbeth Skade, gift Sachs
(1660-1662) Arvinger efter Lisbeth Skade
(1662-1673) Otto Skade
(1673-1681) Sophie Bielke, gift Skade
(1673-1681) Mette Sophie Skade
(1673-1681) Nic. Beuscher
(1681-1681) James Godsmand
(1681-1693) Peder Poulsen
(1693-1699) Chr. Cassius
(1699-1720) Magdalene Sibylle Ermann, gift Cassius
(1720-1746) Niels Linde
(1746-1747) Christen Linde
(1747-1749) Rudolf Henrik Linde
(1749-1761) Laurits Nielsen Nyboe
(1761-1805)
Laurids Hansen Buch
(1805-1808)
Niels Chr. Buch
(1808-1817)
Hans Buch
(1817-1817)
Morten Westrup
(1817-1822)
Peder G. Westrup
(1822-1823) Staten
(1823-1825) Jeppe Kolbye
(1825-1836) P.H. Tvede
(1836-1852) Baltazar Krarup
(1852-1861) H.F.P. Leth
(1861-1864) Konsortium
(1864-1867) Chr. Ebbensgaard
(1864-1867) Dalgaard
(1867-1869) Møller
(1869-1869)
A.H.D. Sabro
(1869- ) T.A. Dohm
( -1898) Møller
(1898- ) I.C. Nielsen
( -1902) E. Nyrop
(1902-1910) Jens Hansen
(1910-1918) Lars Madsen
(1918-1920) Bie
(1920-1922) Lambert Jensen
(1922-2002) Ringkøbing Amts Udstykningsforening
(2002-20xx) Gunnar Ørskov Thomsen