En af Lergravs tidligste ejere blev i 1594 henrettet for
sørøveri. Lergrav har været ejet af medlemmer fra adelsslægterne Skeel og
Rosenkrantz.
Den eksisterende hovedbygning fremstår som en smuk og
anseelig trefløjet bygning.
Lergrav
Lergravvej 26
7490 Aulum
Region Midtjylland - Herning kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Ove Jensen
97 47 12 60
Gårdens størrelse: 168 ha + 8.5 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Ove Jensen Tvis Pelsdyrfarm ApS
Hovedbygning
Lergrav blev flyttet til sin nuværende placering af ejeren
Jakob Rostrup. I 1684 bestod gården af et to-fløjet anlæg i to etager omgivet
af voldgrave.
I 1806 bestod hovedbygningen af et trefløjet
bindingsværksanlæg, mens den nuværende hovedbygning er opført over en længere
årrække under Peder Lundsgaards lange ejerskab i 1800-tallet. De ældste
bygninger er fra 1827.
Den nuværende hovedbygning er opført som en hovedfløj med
sidefløje i et stokværk og med tegltag. I midten af hovedfløjen findes en
gennemgående frontspids i to etager med en trekantsfronton. Den vestre sidefløj
er fritliggende og er opført lidt senere end hoved- og østfløjen.
Hovedbygningen placerer sig nord for avlslængen og nord for
en stor åben plads. Bygningen har et symmetrisk udtryk med haven placeret på
flere sider.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Tidligere fandtes en stor trelænget avlsgård på Lergrav, den
placerede sig syd for hovedbygningen. Denne store avlsgård fra 1910 er nu
nedrevet, men der findes fortsat en avlslænge sydøst for hovedbygningen ud mod
den store, åbne plads.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Haven på Lergrav rummer bl.a. alléer i eg og ask samt et
lysthus. Lergrav har desuden været omgivet af volde, hvoraf der ses betydelige
rester i vest og nord. Derudover er der mod øst og vest bevaret grave, der dog
fremstår opfyldte. Hovedbygningen og haven er omgivet af læplantning.
I Omgivelseret nær Lergrav findes flere fredede
oldtidsminder, bl.a. flere høje.
Ejerhistorie
Lergrav har eksisteret siden middelalderen. I begyndelsen af
1500-tallet var gården ejet af Erik Eskilsen og hans broder Jakob Eskilsen,
hvis datter Anne var gift med Hans Rostrup. Anne og Hans Rostrups søn, Jakob
Rostrup, blev også ejer af Lergrav.
I hans tid som ejer blev gården flyttet til sin nuværende
placering ned mod Tvis å. Derudover led Jakob Rostrup en grusom skæbne. Efter
at have flyttet Lergrav tog Jakob Rostrup til udlandet, hvor han på falsk
grundlag udgav sig for at være den danske konges udsending. Efterfølgende slog
han sig på sørøveri og blev i 1594 dødsdømt og henrettet i København.
Efter Jakob Rostrups tragiske skæbne tilfaldt Lergrav
adelsmanden Christen Skeel, der blev efterfulgt af sønnerne Jørgen og Albert
Skeel, hvoraf den sidstnævnte blev eneejer af Lergrav. Albert Skeel var gift
med Birthe Friis, og fra deres datter Margrete Skeel kom Lergrav i Erik
Rosenkrantz til Rosenholms besiddelse. I 1681 døde Erik Rosenkrantz, hvorefter
datteren Mette Rosenkrantz ved ægteskab bragte Lergrav til sin mand Ove Ramel.
Ove Ramel fik i 1676 konfiskeret Lergrav af Kronen, men fik
den tilbage, hvorefter han i 1681 byttede gården med et stort antal fæstegårde
til sin søster Anna Ramel.
Fra Anna Ramel kom Lergrav til Anders Simonsen, hvis enke i
1699 skødede gården til Bent Pedersen Møller. Efter at have været ejet af Niels
Ibsen i en kortere periode kom Lergrav i 1727 i Andreas Frederik Opitz' eje og
efterfølgende til dennes søn, Mads Opitz. Ved auktion blev Lergrav i 1758 købt
af forpagteren Konrad Lundsgaard, der som ejer blev efterfulgt af sin søn,
Christen Lundsgaard.
Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gav bl.a.
mulighed for, at forbindelsen mellem herregård og fæstegårde kunne ophæves ved,
at fæstegårdene overgik til bøndernes selveje. Især i Nord- og Vestjylland
begyndte mange vestjyske herregårde at bortsælge deres fæstegårde, hvorved de
traditionelle godser blev opløst. Således også på Lergrav.
I 1798 solgte Christen Lundsgaard herregården til Christian
P. Petersen og Søren Borck, som frasolgte alle fæstegårdene. Herefter
udstykkedes herregårdens egne marker, selve hovedgårdsjorden, i parceller og
frasolgtes. Hovedparcellen, godt halvdelen af den oprindelige hovedgårdsmark,
med hovedbygning og avlsgård blev købt af den tidligere ejer Christen
Lundsgaard. Lergrav arvedes af sønnen, Peder Lundsgaard.
Lergrav var nu ikke længere centrum i en godsbesiddelse, men
dog fortsat en stor landbrugsbedrift. Peder Lundsgaard intensiverede driften og
byggede bl.a. nye bygninger til gården. Efter at have ejet Lergrav i næsten 60
år solgte Peder Lundsgaard i 1866 Lergrav til sit barnebarn, Jens P. Damgaard,
der ligesom sin bedstefar sad som ejer af Lergrav i mange år.
Ved Jens P. Damgaards død i 1907 blev hovedparcellen solgt
til et konsortium, der foretog nye udstykninger, hvorefter hovedparcellen i
1908 blev solgt til Carl Sørensen. I 1912 overdrog Carl Sørensen Lergrav til
Poul Andersen, der blev efterfulgt af sin søn T. Andersen.
Ejerrække
( -1525)
Erik Eskilsen
(1525- ) Jakob Eskilsen
( -1545) Hans Rostrup
(1545-1594) Jakob Rostrup
( -1595) Christen Skeel
(1595-1631) Jørgen Skeel
(1595-1639)
Albert Skeel
(1639- ) Birthe Friis, gift Skeel
(1639- ) Erik Rosenkrantz
( -1676) Ove Ramel
(1676- ) Kronen
( -1681) Ove Ramel
(1681-1695) Anne Ramel, gift Reedtz
(1695- ) Anders Simonsen
( -1699) Inger Eriksdatter, gift Simonsen
(1699-1716) Bent Pedersen Møller
(1716-1720) Birgitte Sofie Blom, gift Møller
(1720-1727) Niels Ibsen
(1727-1745) Andreas Frederik Opitz
(1745-1749) Magdalene Madsdatter, gift Opitz
(1749-1758)
Mads Opitz
(1758-1781)
Konrad Lundsgaard
(1781-1798)
Christen Lundsgaard
(1798-1800)
Christian P. Petersen
(1798-1800) Søren Borck
(1800-1807) Christen Lundsgaard
(1807-1808) Boet efter Christen Lundsgaard
(1808-1866) Peder Lundsgaard
(1866-1907) Jens P. Damgaard
(1907-1908) Konsortium
(1908-1912) Carl Sørensen
(1912-1940) Poul Andersen
(1940- ) T. Andersen
(1992- ) Ove Jensen