Linderumgaard har eksisteret siden senmiddelalderen. I
1800-tallet var Linderumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1861. Til
Linderumgaard hører en have på ca. 1,5 ha.
Linderumgaard
Sønderskovvej 450
9870 Sindal
Region Nordjylland - Hjørring kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Per Kirketerp
Telefon 98 93 53 72
Godsets størrelse: 267 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Eskær (Nordjylland)
Hovedbygning
I midten af 1600-tallet bestod Linderumgaards hovedbygninger
af tre huse i et stokværk, hvoraf to var i bindingsværk og et var klinet. Den
nuværende hovedbygning blev opført i 1861 af Nationalbanken i en fløj i et
stokværk. Bygningen har en gennemgående frontspids og fremstår hvidpudset med
rødt tegltag. I 1877 blev hovedbygningen fornyet efter en brand, og i 1961 blev
bygningen moderniseret og restaureret ved arkitekterne Christian Gaarden og
William Petersen.
Hovedbygningen på Linderumgaard placerer sig syd for
avlsbygningerne. Lige nord for hovedbygningen findes en stor gårdsplads, mens
haven placerer sig på flere sider af hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen findes en trelænget avlsgård, som er
opført i grundmur og gule sten med eternittag. Bygningen blev oprindeligt
opført i 1921 efter en brand, men nedbrændte igen i 1958, hvorefter avlsgården
blev genopført ved A. Wagner-Smitt. I midten af de tre avlslænger findes en
stor, åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsgården er udpeget som
bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Haven på Linderumgaard er placeret på flere sider af
hovedbygningen og rummer bl.a. alléer i lind og kastanje samt vandfyldte grave
på fire sider af hovedbygningen.
I Omgivelseret nær Linderumgaard findes flere
fortidsminder.
Ejerhistorie
Herregården Linderumgaard har eksisteret siden
middelalderen. En af gårdens første ejere var Stig Pedersen Skovgaard, som
levede omkring begyndelsen af 1300-tallet. Fra Stig Pedersen Skovgaards søn,
Niels Stigsen Skovgaard, kom Linderumgaard til datteren Kirsten Nielsdatter,
som var gift med Otte Eriksen Lunov. Deres datter, Else Ottesdatter Lunov,
arvede en del af Linderumgaard, som hun ved ægteskab bragte til Jens Pedersen
Taarnskytte. Som mange andre herregårde var Linderumgaard i den følgende
periode delt mellem flere ejere, som hver havde en andel i Linderumgaard.
Efter en række arvestridigheder med fjerne slægtninge blev
Christiern Taarnskytte eneejer af Linderumgaard, da han også havde købt sin
brors andel i gården. Christiern Jensen Taarnskytte blev efterfulgt af sønnen
Steffen Christiernsen Taarnskytte, som var præst, og derfor ikke havde nogen
børn. Ved Steffen Christiernsen Taarnskyttes død i 1481 blev Linderumgaard delt
i to halvdele mellem hans søstre, Anne Christiernsdatter Taarnskytte og Kirsten
Christiernsdatter Taarnskytte. De to søstre var gift med henholdsvis Jens Steen
og Jon Viffertsen, hvoraf den førstnævnte blev ejer af den østre del og
sidstnævnte af den vestre del af Linderumgaard.
De to halvdele nedarvedes mellem arvingerne efter Jens Steen
og Jon Viffert, men i begyndelsen af 1500-tallet kom hele Linderumgaard til
Karen Jensdatter Vognsen og hendes børn. Den samlede gård kom derefter til
Johanne Mogensdatter, som døde i 1570, hvorefter Linderumgaard kom i sønnen Jens
Clausen Dyres besiddelse. Jens Clausen Dyre blev efterfulgt af først sin søn og
dernæst sit barnebarn, som ved ægteskab i 1630 bragte Linderumgaard til sin
mand, Folmer Urne. Efter sin kones død i 1634 giftede Folmer Urne sig på ny med
Dorte Nielsdatter Kaas. Han døde fattig og forgældet, hvorfor gården måtte
overgå til hans kreditorer.
Ved skiftet efter Folmer Urnes død kom Linderumgaard i 1665
til Erik Rosenkrantz, som var stiftamtmand og ejer af Rosenholm. I Erik
Rosenkrantz' tid som ejer af Linderumgaard blev gården imidlertid givet som
pant til Laurids Madsen, som i 1681 tilmed blev ejer af gården. Sønnen Henrik
Lauridsen Bugge blev først bestyrer af Linderumgaard og senere ejer af gården.
Efter hans død i 1693 overgik Linderumgaard til enken Beate Sofie Hansdatter
Holst, der bragte gården til Anders Pedersen Brønsdorph ved et nyt ægteskab.
I 1709 solgte Anders Pedersen Brønsdorph Linderumgaard til
Henrik Sørensen Kierulf, hvis enke måtte bortsælge godset på auktion. Køberen
var Christian von Ginchelbergh, som i 1765 solgte godset videre til Sixtus
Nikolaj Cortsen, som døde i 1775. Enken efter Sixtus Nikolaj Cortsen, Anne
Hedevig Høyer, beholdt Linderumgaard, og ved nyt ægteskab bragte hun gården til
Ole Jørgen Billeschou. Efter at Anne Hedevig Høyer endnu engang var blevet
enke, solgte hun i 1800 Linderumgaard til Hans Jakob Lindahl.
Igennem store dele af 1800-tallet var Linderumgaards
ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. Gården var bl.a. ejet af
Nationalbanken. I 1861 blev opført en ny hovedbygning på Linderumgaard,
hvorefter Nationalbanken i 1872 kunne sælge gården videre. I 1881 kom
Linderumgaard til Bartholomæus Hasselbalch, der frasolgte nogle fæstehuse og
overdrog gården til sin nevø, Johannes Thorlund Hasselbalch i 1898. Gården
forblev i slægten Hasselbalchs langt op i 1900-tallet.
I 2013 blev Linderumgaard ejet af Per Kirketerp.
Ejerrække
(1300- ) Stig Pedersen Skovgaard
( - )
Niels Stigsen Skovgaard
(1330- ) Otte Eriksen Lunov
(1361- ) Jens Havel
(1361-1380) Svend Moltke
( -1410) Jens
Pedersen Taarnskytte
(1410-1436) Johan Jensen Taarnskytte
(1410- ) Christiern Jensen Taarnskytte
( -1481) Steffen Taarnskytte
(1481-1493) Jon Viffert
(1493-1495) Boet efter Jon Viffert
(1495-1507) Mogens Jonsen
(1481-1502) Jens Steen
(1502-1502) Anne Christiernsdatter, gift Steen
(1502-1503) Jørgen Steen
(1502-1515) Christiern Steen
(1507- ) Karen Vognsen, gift Jonsen
( -1547) Claus Iversen Dyre
(1547-1570) Johanne Mogensdatter, gift Dyre
(1570-1574) Boet efter Johanne Mogensdatter, gift Dyre
(1574-1587) Jens Clausen Dyre
(1587-1610) Claus Jensen Dyre
(1610-1630) Anne Clausdatter Dyre, gift Urne
(1630-1663) Folmer Urne
(1663-1665) Boet efter Folmer Urne
(1665-1681) Erik Rosenkrantz
(1681-1689) Laurids Madsen
(1689-1693) Henrik Bugge
(1693-1696) Beate Sofie Holst, gift 1) Bugge, 2) Brønsdorph
(1696-1709) Anders Pedersen Brønsdorph
(1709-1717) Henrik Sørensen Kierulf
(1717-1718)
Ida Bugge, gift Kierulf
(1718-1765)
Christian von Ginchelbergh
(1765-1775) Sixtus Nikolaj Cortsen
(1775-1780) Anne Hedevig Høyer, gift 1) Cortsen, 2)
Billeschou
(1780-1797) Ole Jørgen Billeschou
(1797-1800) Anne Hedevig Høyer, gift 1) Cortsen, 2)
Billeschou
(1800-1802) Hans Jakob Lindahl
(1802-1825) Jens Frederik Schiern
(1825-1832) Forskellige ejere
(1832-1853) Christian Frederik Bang
(1853-1859) Rasmus Ludvig Riis
(1859-1872) Nationalbanken
(1872-1873) Carl Julius Sønnichsen
(1873-1875) Valdemar Andreas Sundorph Haraldsmark
(1875-1877) A. Skriver
(1877-1881)
Richard Bisgaard
(1881-1898)
Bartholomæus Hasselbalch
(1898-1947)
Johannes Thorlund Hasselbalch
(1947-1947) Karl Johannes Hasselbalch
(1947-1958) K.J. Spærck Hasselbalch
(1958-1961) A. Wagner-Smitt
(1961- ) Chr. Gaarden
og W. Petersen
(2000-20xx) Per Kirketerp