I mere end 130 år - fra 1619 til 1750 - blev Stensbæk drevet
som ladegård under herregården Odden.
Ved et lynnedslag i 1679 nedbrændte alle Stensbæks
bygninger.
En del af avlsgården blev fraskilt hovedbygningen efter
1922, hvor Stensbæks jord blev udstykket.
Hyggelig
bondegårdsferie! Med heste, kalve, kaniner, hunde, kat og masser af hygge og
hjerterum. Altid en god ferie uanset vejret 😊
Stensbæk
Stensbæk 1
9881 Bindslev
Region Nordjylland - Hjørring kommune
Offentlig adgang: Bondegårdsferie er åben hele året
Ejer: Jan B. Bundgaard
Telefon 98 93 30 68 - www.stensbaek.dk
Godsets størrelse: 152 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Odden
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en enkelt fløj i én etage.
Bygningen er opført i grundmur i 1920, og karakteriseres mod gården af en
frontspids. Bygningen har halvvalmet, rødt tegltag.
I 1622 udgjordes Stensbæks hovedbygning af et stråtækt
bindingsværkshus i én etage. Denne omtaltes som "en liden Herregaard, som
er Ladegaard under Odden" og brændte ved et lynnedslag i 1679.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den bevarede avlsgård ligger umiddelbart vest og nordvest
for hovedbygningen. Den ældste bevarede bygning er en bindingsværkslade, der er
opført i 1679, men hovedparten af anlægget er af nyere dato.
I 1688 var en lille vandmølle knyttet til Stensbæk. Møllen
blev drevet af overfaldsvand og blev kun benyttet til gårdens egen kornmaling.
Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.
Ejerhistorie
I midten af 1400-tallet, hvor Stensbæk var en mindre, adelig
gård, tilhørte den muligvis Thomas Nielsen Vognsen. Slægten Vognsen ejede
gården i størstedelen af 1500-tallet, men den gled ud af slægtens eje, da Ove
Christoffersen Lunge Dyre eller sønnen Jørgen Ovesen Lunge Dyre købte gården i
slutningen af 1500-tallet.
Efter Jørgen Lunges død i 1619 drev enken Sofie Stensdatter
Brahe Stensbæk som ladegård under herregården Odden. Brahe var en ivrig
godssamler og en dygtig administrator. Hun lagde en del fæstegods under Stensbæk.
En anpart af denne gård tilhørte formodentligt datteren Margrethe Lunge, der
skrev sig til gården i 1635.) Stensbæk led under Torstenssonkrigen (1643-1645),
idet skovens træ samt møllen og avlsgårdens jern blev stjålet.
Efter Sophie Brahes død tilhørte Stensbæk slægterne Skeel og
Rantzau indtil 1743, hvor Hans Wissing købte gården. Indtil 1750 var Stensbæk
en ladegård, dvs. en driftsenhed, under herregården Odden, men i 1750 solgte
Wissing gården til dens forpagter Jørgen Pallesen Kjærulf, og siden har gården
været en selvstændig herregård. Hans enke efterlod i 1785 Stensbæk til parrets
datter Anne Jørgensdatter Kjærulf der var gift med Jens Bergh.
Parrets søn Jakob Jørgen Bergh overtog gården i 1793. Han
fik i 1804 kongelig bevilling til at udstykke gården, hvorefter han solgte
gården i 1805. De følgende ejere udnyttede i vid udstrækning tilladelsen til at
udstykke gården. Arent Hassel Rasmussen, der ejede gården en kort overgang i
1805, udparcellerede Stensbæk, bortsolgte fæstegodset samt tiender, inden han
videresolgte hovedparcellen. Alt dette skete inden for nogle få dage, og
Stensbæk var da blevet til en ukomplet hovedgård, der derfor ikke længere kunne
nyde skattefrihed.
I 1819 overtog Staten Stensbæk på grund af skatterestancer.
Gården tilhørte Staten i syv år, inden det lykkedes at finde en ejer. I 1826
kunne man imidlertid endelig sælge gården, og den nye ejer var Christian
Frederik Gersdorff Bang, hvorefter roligere forhold indtrådte. Disse varede
godt 80 år, indtil gården i forbindelse med 1. Verdenskrig (1914-1918) på ny
blev et spekulationsobjekt.
Mellem krigens udbrud og 1922 blev ejendommen udstykket i én
afbyggergård, ni husmandsbrug og to huse med jord, ligesom andre jordstykker
blev frasolgt. Tilbage var kun hovedparcellen, der blot omfattede hovedbygning
og avlsgårde.
I 2013 er der offentlig adgang til Stensbæk, som tilbyder
bondegårdsferie på gården hele året rundt.
Ejerrække
(1543-1557) Jens Hansen Vognsen
(1557-1568) Anders Jensen Vognsen
(1568-1586) Anders Thomsen Vognsen
(1586-1596) Mogens AndersenVognsen
(1596-1619) Ove Christoffersen Lunge Dyre eller Jørgen
Ovesen Lunge Dyre
(1635-1638) Margrethe Lunge Dyre
(1638-1656) Sophie Stensdatter Brahe, gift Dyre
(1656-1556) Ide Jørgensdatter Dyre, gift Skeel
(1656-1661) Just Justsen Høg Banner
(1656-1694) Mogens Skeel
(1694-1702) Charlotte Amalie Skeel, gift von Plessen
(1702-1740)
Christian Ludvig Scheel von Plessen
(1740-1743)
Christian Rantzau
(1743-1750) Hans Wissing
(1750-1783) Jørgen Pallesen Kjærulf
(1783-1785) Maren Jørgensdatter Braegaard, gift Kjærulf
(1785-1790) Jens Bergh
(1790-1793) Anne Jørgensdatter Kjærulf, gift Bergh
(1793-1805)
Jakob Jørgen Bergh
(1805-1805)
Peder Mathias Gesmell Schierup
(1805-1805)
Arent Hassel Rasmussen
(1805-1807) Christen Thomsen Lychegaard og Chr. Severin
Schiørring
(1807-1819) Jens Mathias Boelund
(1819-1826) Statskassen
(1826-1859) Christian Frederik Gersdorff Bang
(1859-1900) Hans Claus Christian Bang
(1900-1912) Helene Ring, gift Bang
(1912-1915) Theodor Henning Valdemar Graff
(1915-1916) L. Langberg og R. Almind
(1916-1916) F. C. Adamsen
(1916-1918) J. Sørensen
(1918-1918) Arnold Christensen
(1918- ) Bruun
og Christensen
( -1920)
Therkild Peter Therkildsen
(1920-1922) P. Damgaard
(1922-1954) Aage Skrubbeltrang
(1960-2011) Arne Skrubbeltrang
(2011-20xx) Jan B. Bundgaard