Logo

Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods

 

Da Børglum-bispen Mogens Jensen Grubbe i 1365 i stedet blev biskop i Ribe tog han Sejlstrup og andre gårde med sig og lagde den under Ribe Bispestol. Dette udløste i 1367 en pavelig undersøgelse af sagen.

Sejlstrupgaard var fra midten af 1300-tallet og frem til Reformationen i 1536 blandt Børglum bispestols besiddelser.

Sejlstrupgaard blev nedbrændt i 1534 under Grevens Fejde, hvorefter nye bygninger blev opført ca. en kilometer øst for stedet, hvor de gamle havde ligget.

Gården fik først adelige sædegårdsprivilegier i 1689.

Den hovedbygning, der står i 2013, blev opført i 1774 og består af fire hvidpudsede fløje i grundmur i én etage.

 

Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods

Vejbyvej 302

9800 Hjørring

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Annegrete Frederiksen, Mogens Steen Frederiksen

Telefon 98 99 81 53

Godsets størrelse: 173.3 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 

 

Navnet "Sighaels-torp" indholder formentlig navnet på gårdens grundlægger "Sighael", og sognet har utvivlsomt fået navn efter gården. Sådanne navne stammer fra omkring 1000-tallet. Til godset hører Sejlstrup Kirke, sognekirken, der er bygget i romansk tid omkring år 11-1200-tallet. Den kaldtes også i gammel tid Sejlstrup Kapel og er vel bygget som kapel for hovedgårdens beboere og fæstere under den.

 

Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods

 

Hovedbygning

Sejlstrupgaard blev nedbrændt under Grevens Fejde i 1534, hvorefter gårdens nye hovedbygninger blev opført ca. en kilometer øst for, hvor den gamle hovedbygning havde ligget. Den nye hovedbygning omtales i 1627 som et bindingsværkshus i to etager med tegltag.

 

Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1774 af daværende ejer Erik Hansen Wilsbech. Bygningen er senere blevet udbygget til et firefløjet anlæg. Den er i hvidpudset grundmur i en etage med tegltag. Der er en port vestligt i hovedfløjen, der ligger mod syd. Denne var tidligere udstyret med en bred kvistgavl, hvilket imidlertid blev ændret til en lang afdækket forhøjning efter en brand i 1951. I samme ombæring blev der på taget anbragt et lille spir med ur.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods

 

Andre bygninger

Sejlstrupgaards avlsbygninger blev opført i 1951 efter en brand og er i grundmur med pladetag.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods 


Sejlstrupgaard eller Sejlstrup Gods

 

Omgivelser

Til Sejlstrupgaard hører en have på ca. fire tdr. Denne er omgivet af jordvolde, ligesom der stadig er rester fra et gammelt voldsted, hvilket viser sig ved tre tørlagte voldgrave.

Ca. en kilometer vest for Sejlstrupgaard ligger voldstedet, hvor gården var placeret frem til 1534. Voldstedet har haft en nærmest kvadratisk borgbanke, som var omgivet af grave og ydervolde.

 

Ejerhistorie

Sejlstrupgaard nævnes første gang i 1335, hvor den var ejet af Markvard Ratztorp. Han var søn af en indvandret tysk adelsmand og optrådte da også i 1340 som den holstenske grev Johans lensmand på Skanderborg Slot.

 

I 1356 var Sejlstrupgaard overgået til Børglum bispestol. Dog kom det hurtigt til strid mellem to bisper om gården, da biskop Jens Mogens Jensen Grubbe i 1365 beholdt gården, selv da han blev udnævnt som biskop i Ribe. Dette var hans efterfølger i Børglum, Jens Mikkelsen, ikke tilfreds med, hvilket resulterede i, at han klagede til paven. I 1367 udløste dette en pavelig undersøgelse - og alt tyder på, at Børglum bispen kort tid efter fik gården tilbage.

 

I 1534 blev gården afbrændt under Grevens Fejde, og efter Reformationen i 1536 overgik den ligesom resten af kirkens besiddelser til Kronen. Sejlstrupgaard var på daværende tidspunkt midtpunkt i et stort og vidtforgrenet godskompleks, og det lykkedes heller ikke for kronen at få samlet fæstegårdene omkring hovedgården. I 1656 ejede herregården fæstegårde spredt i 16 herreder og 76 sogne.

 

Efter den danske kongemagt i 1536 havde overtaget gården, blev den administreret af en kongelig lensmand frem til 1651, hvor borgmesteren i Arensburg på Øsel, Jacob Kohl, fik den i pant for de store lån, han havde ydet den danske stat.

 

Jakob Kohl måtte imidlertid kort efter afstå pantet, da han var i gæld til de to hollændere Galtie Grates og Peiter Andreasen van Stawern, som således overtog gården. Disse lod den bortforpagte, men da de i 1680'erne undlod at betale skatterne af den, inddrog Kronen den atter i 1684.

Kronen var imidlertid ikke særligt interesseret i at beholde Sejlstrupgaard, hvilket betød, at gården først blev bortforpagtet for fem år til Helmich Galkyst og derefter i 1687 skødet til Peder Rodsteen, der var sekretær i Danske Kancelli.

 

I 1689 blev gården tildelt adelige sædegårdsprivilegier på den betingelse, at det fornødne antal fæstegårde blev erhvervet inden for tre år. For at opnå 'herregårdsfrihed', bl.a. skattefrihed, skulle herregårdene have underlagt fæstegårde for i alt 200 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig dansk bondegård var på ca. 6 tdr. hartkorn.

 

Sejlstrupgaard blev dog straks solgt videre til Arnold Chr. Dyssel, der erhvervede det fornødne antal fæstegårde til Sejlstrupgaard, der dermed blev en såkaldt komplet herregård.

Efter Arnold Chr. Dyssels død blev gården på auktion erhvervet af hans to sønner, Martin Dyssel og Arnold Chr. Dyssel, hvoraf sidstnævnte i 1717 blev eneejer. Han solgte imidlertid allerede året efter gården til Jesper Jespersen, der ved sin død i 1746 var meget forgældet, hvilket betød, at gården igen kom på auktion.

 

I 1798 solgte Erik Hansen Wilsbech Sejlstrupgaard til Arent Hassel Rasmussen, der samme år fik kongelig tilladelse til, at gården måtte beholde sine sædegårdsprivilegier, selvom fæstegårdene blev bortsolgt, hvilket straks påbegyndtes. I 1799 fik han også tilladelse til at udstykke selve hovedgårdens marker. Efter at have udstykket omtrent halvdelen af jorden blev hovedparcellen i 1805 blev solgt til Rasmus Høyer.

 

Rasmus Høyer fortsatte efter en ny bevilling fra 1810 udstykningen af jordegodset. I 1848 solgte han gården til sin søn, Jens Juulby Høyer, fra hvem den i 1865 kom til Axel Rosenkrantz Segelcke. Han døde i 1881, hvorefter hans søn, Severin Peter Vincentz Segelcke, overtog Sejlstrupgaard, der i 1912 overgik til et konsortium.

 

Et af medlemmerne i dette konsortium, Knud Christiansen, blev i 1917 eneejer, hvilket han forblev frem til 1947. Gården var herefter karakteriseret ved et par hurtige ejerskift, indtil Hans A. Christensen og sønnen Chr. P. Christensen i 1954 købte den.

 

Ejerrække

(1335-1356) Markvard Ratztorp

(1356-1536) Børglum bispestol

(1536-1651) Kronen

(1651-1656) Jacob Kohl

(1656-1684) Galtie Grates

(1656-1684) Peiter Andreasen van Stawern

(1684-1687) Kronen

(1687-1689) Peter Rodsteen

(1689-1689) Jens Rodsteen

(1689-1714) Arnold Chr. Dyssel

(1714-1715) Boet efter Arnold Chr. Dyssel

(1715-1717) Martin Dyssel

(1715-1718) Arnold Chr. Dyssel

(1718-1746) Jesper Jespersen

(1746-1747) Ane Lassen

(1747-1749) Mathias Lassen

(1749-1768) Peder Biering

(1768-1798) Erik Hansen Wilsbech

(1798-1805) Arent Hassel Rasmussen

(1805-1848) Rasmus Høyer

(1848-1865) Jens Juulby Høyer

(1865-1881) Axel Rosenkrantz Segelcke

(1881-1912) Severin Peter Vincentz Segelcke

(1912-1917) Konsortium

(1917-1947) Knud Christiansen

(1947-1948) Konsortium

(1948-1952) Niels Aage Christensen

(1952-1954) J.W. Olesen

(1954-2000) Hans A. Christensen

(1954-2000) Chr. P. Christensen

(2000-20xx) Mogens Steen Frederiksen / Annegrete Frederiksen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.297 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her